Forskningscenter Center for Sundhedsfremmeforskning

Center for Sundhedsfremmeforskning forsker i sundhed og sundhedsfremme igennem kritiske og tv?rfaglige tilgange.

Det er centerets m?l:

• at skabe forskningssamarbejder og netv?rk for forskning i sundhed og sundhedsfremme nationalt.
• at bidrage med kvalitative og kvantitative studier af sundhed og sundhedsfremme i en regional kontekst.
• at internationalisere forskningen igennem tilknyttede internationale forskere og igennem etablering af transnationale forskningsprojekter.

Forskningsfelter

Centerets forskere repr?senterer en bred vifte af sundhedsrelevante fagligheder inden for humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Subjektivitet, l?ring og psykosocial sundhed

Sundhedsfremme ses som en sociokulturel livshistorisk og biografisk proces, som har uforudsigelige og ikke line?re forl?b, alt afh?ngig af integrationen af sundhedsmotivatorer og barrierer i subjektive meningsuniverser. At unders?ge sundhed og sygdom ud fra denne livshistoriske t?nkning indeb?rer et fokus p? l?ringsprocesser i sundhed, hvori mennesker spr?nger deres erfaringshorisont og bliver i stand til at foretage hidtil ¡¯umulige¡¯ handlinger i relation til forskellige sociale og psykosociale dimensioner. Forskningen udvikler en teoretisk forst?else for dynamikker mellem de ¡¯indre¡¯ og ¡¯ydre¡¯ aspekter i subjektets relation til sin sundhed, s?vel som hvordan de virker ind p? l?ring og i relation til sundhed.

Dertil biddrager centeret med forskning i forholdet mellem samfundsstrukturer og menneskers psykosociale problemer. I den forbindelse interesserer centeret sig for, hvordan psykosociale problemkomplekser forst?s, forhandles og fors?ges afhjulpet herunder de institutionelle betingelser og videns rationaler, som mennesker med psykosociale problemer bliver m?dt med. Et s?rligt fokusomr?de er i denne sammenh?ng den tiltagende psykiatrisering af mennesker, betingelser og opkomstens af denne og dens implikationer.

Diversitet, in- og eksklusion i sundhed ¨C betydninger af etnicitet, klasse, k?n og generation

De senere ?rs bestr?belser p? dels tidligere opsporing af f?nomener forbundet med sygdom og sundhed (screenings) og dels p? at skabe reelt brugerinddragende og patientn?re sundhedsydelser og behandlinger har skabt et ?get fokus p? behovet for at anskue sundhed p? m?der, som dels r?kker ud til brugergruppers vilk?r, hverdagsliv og personlige livsf?relse, samt ikke mindst behovet for at belyse ulighed, diversitet og ekskluderende processer i forhold til sundhed i kultur og samfund generelt ¨C og mere specifikt i forhold til magtud?velse, diskrimination, stigmatisering og manglende adgang og inddragelse i sundhedssystemets ydelser.

Epidemiologisk forskning har kunnet afd?kke betydelige spredninger og korrelationer mellem fx sygdomsforekomster og sundhedsadf?rd, der knytter sig til v?sentlige kendte demografiske faktorer s?som k?n, alder, ?gteskabelig og ?konomisk status, seksuel orientering, race/etnicitet og lignende kategorier samt ikke mindst tv?rg?ende sammenh?nge - intersektioner mellem disse betydningsfulde faktorer og kategorier. Forskningen inddrager et intersektionalitetsperspektiv ved at fokusere p? samspil mellem subjekternes mangfoldige ¡¯samtidige kategorier¡¯. Desuden inddrages en kulturcentreret tilgang vedr?rende sundhed, hvori kultur opfattes som et bredt meningssystem i samspil med de strukturelle aspekter.

Professionsudvikling, behandlingspraksis og inddragelse

Forskningen inden for dette omr?de interesserer sig for udviklingen i sundhedsv?senet, og hvordan denne indvirker p? professionsudviklingen, udviklingen i forst?elser og praktiseringer af det sundhedsfaglige arbejde og sundhedsuddannelserne.

Der forskes i, hvordan professioner og sundhedsfaglige institutioner etablerer s?rlige kompetencer, arbejdsdelinger og institutionelle praksisser p? baggrund af professionsviden, professionsgr?nser, strukturelle sektorgr?nser samt i, hvordan de strukturelle rammer og aktuelle styringsredskaber former m?det med borgere og patienter. Vi forsker i forskellige typer af bruger-/patientroller og positioner og betingelserne for disse.

Sundhedsfremme i policy, forvaltning, strategier og praksis i kommuner og regioner

Forskningsomr?det omfatter forskning i sundhedsfremme som statslig, kommunal og regional politik, planl?gning og strategi, som institutionel praksis og som m?de med borgerne. Endvidere forskning i indvirkningen af sundhedsfremmepolitik og interventioner for sundhedskulturer og for de sundhedsfremmende faktorer i hverdagsliv og milj?.

Forskningen i sundhedsfremmende interventioner retter sig is?r imod nye typer af governance og privatpolitiske spil om fordeling af ansvar og retning for sundhedsfremme. Forskningsomr?det interesserer sig for den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats med s?rligt fokus p? sammenh?nge mellem de valgte tilgange og virkemidler i kommuner og regioner. Det studeres, hvordan sundhedsfremmetiltagene forl?ber og heri, hvilken perception institutioner, individer og grupper i befolkningen overs?tter og agerer ud fra.

Langt de fleste indsatser er i dag individrettede, og i forhold til disse interesserer forskningen, ud fra en helhedsorienteret sundhedsforst?else, sig for, hvordan de deltagende borgeres sundhedsrelaterede adf?rd er indlejret i hverdagslivets bredere livssammenh?nge og strukturelle betingelser, samt hvordan dette p?virkes af sundhedsfremmeindsats rettet mod individer og f?lleskaber/netv?rk (social kapital).

Ud fra forskningsprogrammets teoretiske afs?t i forskning i empowerment og community based health er borgernes handlerum og l?ring i den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats s?vel som i velf?rdsudviklingen et v?sentligt tema.

Sundhedsfremme i milj?- og hverdagslivsperspektivForskningen i dette omr?de foreg?r dels ud fra et hverdagslivsperspektiv relateret til forbrug, hverdagslivets praksisformer, kultur og milj?. Her er fokus p? forandringspotentialer i en social og kulturel kontekst og omfatter bl.a. analyser af relationer mellem arbejdslivet og den ?vrige livssf?re, herunder forbrug, k?nsroller, sociale netv?rk og tidsstrukturer.

Dels sker forskningen ud fra et milj?perspektiv, hvor byrum, natur og produktionens udvikling danner udgangspunktet, og hvor fokuseringen ligger p? sundheds- og milj?m?ssige aspekter af forskellige urbaniserings- , mobilitets- og produktionsstrategier.

Milj?perspektivet har analytisk fokus p? det, der ligger bag vores livsstil dvs. p? de socio?konomiske og sociokulturelle livsbetingelser, der udg?r rammerne for vores spisevaner, fysiske aktivitet og for vores konstruktion af, hvad ¡¯det sunde liv¡¯ er. Byudviklingen, boformerne, mobiliteten og industriens udviklingsstrategier, udbud og distribution af varer har s?ledes at g?re med omgivelsernes beskaffenhed for vores sundhed, for kosten og for vores forbrug generelt, og udg?r derfor i denne sammenh?ng en v?sentlig rammebetingelse for, hvorledes borgerne eller forbrugerne i deres hverdagsliv kan handle som sunde borgere.

Den generelle trend g?r imidlertid ikke mod en strammere regulering, men mod mere diversitet og flere valgmuligheder for ¡¯sunde¡¯ valg, og dermed p?l?gges den enkelte borger et st?rre ansvar via sit forbrug og personlige livsf?relse. Vi ved, at denne valgfrihed forvaltes forskelligt af forskellige grupper i samfundet alt afh?ngigt af fx ?konomi, k?n og uddannelsesniveau, hvilket har betydning for den sociale ulighed i sundhed.