Forskning p? Institut for Mennesker og Teknologi

Instituttets hovedomr?der

Forskningen p? instituttet er organiseret i otte hovedomr?der: 

  • Hverdagslivets Socialpsykologi
  • Livslang L?ring
  • Sundhedsfremme
  • Social Intervention & Socialt Entrepren?rskab
  • Arbejdsliv 
  • Milj?, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik 
  • Rum, Sted, Mobilitet og By samt
  • Datalogi og Informatik

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi er karakteriseret ved at belyse psykologiske problemstillinger som de manifesterer sig i hverdagslivet. Der fokuseres p? psykologiske processer, s?dan som de udspiller sig i de rum, som st?rkest forbindes med hverdagen: hjem, familie, institution, arbejde, byrum og f?llesskab, men ogs? p? hvordan processerne kan relateres til betydningsfulde psykologiske tematikker som f.eks. k?n, klasse, etnicitet, teknologi og magt. Hertil kommer et fokus p?, hvordan hverdagslivets psykologiske processer udfordres af generelle samfundsm?ssige udviklinger.

Forskningen i Livslang L?ring

Forskningen i Livslang L?ring er orienteret mod at belyse l?reprocesser i et livslangt perspektiv. Forskningen i livslang l?ring udm?ntes i forhold til livsfaser (b?rn, unge, voksne, ?ldre), l?ringssammenh?nge (uddannelse, institutioner, familie, arbejde, sundhed, sociale innovationsprocesser, professioner mv.) og l?ringsaspekter (kompetenceudvikling orienteringsevne, identitet mv.). Det grundl?ggende sigte er at udvikle nuancerede forst?elser af samspillet mellem menneskers vilk?r for l?ring og de subjektive processer, der er involveret i l?re- og forandringsprocesser, samt at bidrage til at udvikle innovative arbejds- og l?ringsmilj?er.

Forskningen i Sundhedsfremme

Forskningen i Sundhedsfremme studerer sundhed og sygdom ud fra samfundsm?ssige, hverdagslige og subjektive perspektiver. Forskningen skaber viden om vilk?r for sundhed, om sundhedspolitikker, om sundhedsinterventioner og om innovation i sundhedsindsatsen. Forhold og processer, der skaber l?ring og empowerment i sundhed, studeres og udvikles ud fra en pr?mis om, at der er en t?t sammenh?ng mellem menneskers indflydelse og sundhedsfremme. Der arbejdes med teoriudvikling om, hvad sundhedsfremme repr?senterer, og hvilken rolle det spiller i forhold til forandringer i det senmoderne hverdagsliv, velf?rdssamfundet og dets institutioner. 

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entrepren?rskab

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entrepren?rskab belyser og bidrager til udvikling af forskellige typer af indsatser i forhold til at l?se samfundsm?ssige udfordringer af social, kulturel, p?dagogisk og psykologisk art. Forskningen i social intervention m?der et samfundsm?ssigt behov for forskningsbasering af design, planl?gning, gennemf?rsel, dokumentation og evaluering af sociale interventioner samt et behov for at belyse problemstillinger og udvikle indsatser p? tv?rs af administrative ressortomr?der, p? tv?rs af professioner og p? tv?rs af samfundsm?ssige sektorer: det offentlige, det private og civilsamfundets organiseringer. Forskningen i socialt entrepren?rskab fokuserer p? hvordan social v?rdiskabelse kombineret med fornyelse og partnerskaber mellem offentlige myndigheder, frivillige organisationer og private tt备用网址er kan skabe nye velf?rdsinitiativer og besk?ftigelsesmuligheder.

Forskningen i Arbejdsliv

Forskningen i Arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmilj?, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang l?ring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsm?ssig interesse for det samfundsm?ssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder s?vel udviklings- og l?ringspotentialer som udviklings- og l?ringsforhindringer og arbejdsmilj?m?ssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der is?r er knyttet til de nye (velf?rds-)professioner, og som udf?res af sygeplejersker, p?dagoger, socialr?dgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsomr?der m?des s?ledes med en interesse for det s?kaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og l?ring m?des med temaer om psykisk arbejdsmilj? og andre aspekter af arbejdsmilj?et. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og besk?ftigelse samt mod en r?kke uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem l?ring i uddannelse og arbejdsliv.

Forskning i Milj?, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik

Forskning i Milj?, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik omfatter s?vel identifikation af milj?belastning og ikke b?redygtig ressourceudnyttelse som udvikling af kriterier og strategier for b?redygtig udvikling af tt备用网址er, sektorer, omr?der og ?konomier. Den omfatter endvidere analyser af tendenser i den ?konomiske og naturm?ssige udvikling og analyser af den politik, regulering og planl?gning, der styrer modernisering og overgange til b?redygtig udvikling. Endelig omfatter forskningen demokratiprocesser, deltagelse og interesser i udformningen af politik, regulering og planl?gning.

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By omfatter unders?gelser og identifikation af samfundets rumlige omorganisering. Der udforskes i relationen mellem hverdagsliv, kultur, bos?tning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv som kr?ver nye teoretiske og praktiske svar.  

Forskning Datalogi og Informatik 

It-systemer er blevet en vital del af nutidens samfund. Design, konstruktion, validering og evaluering af systemer, som bliver stadigt mere komplekse og sofistikerede, skaber nye forskningudfordringer, som tages op af de to forskningsgrupper "Bruger-drevet it-innovation" og "Programmering, Logik og Intelligente Systemer". Forst?elsen af brugeres, kunders og forretningsomr?ders behov begynder med en forst?else af mennesker i kontekst, som ligger til grund for styring af it-projekter og design af innovative it-l?sninger og informationssystemer. Forskningen i disse omr?der bygger p? og er inspireret af teorier om organisationers adf?rd, sociologi, psykologi og ledelse. Konstruktion af p?lidelige, intelligente og ressource-effektive systemer kr?ver grundforskning i det matematiske og logiske grundlag for vidensrepr?sentation, algoritmer, programmeringssprog og -v?rkt?jer. De overordnede tv?rvidenskabelige m?l for en menneskefokuseret tilgang omfatter forskning i sikkerhed og privatlivets fred, intuitiv menneske-maskininteraktion, gr?nseflader baseret p? naturligt sprog og datavisualisering. 

Forskningsstrategi for Institut for Mennesker og Teknologi

Forskningsaktiviteter

Nedenfor kan du f? et overblik over instituttets forskningsgrupper, -centre, og store projekter.