K?re Sophie L?hde: I skal turde g?re mindre i sundhedsv?senet

I de seneste 50 ?r er der sket k?mpe fremskridt inden for biomedicinen - sygdomme, vi f?r d?de af, kan nu behandles, og behandlingerne bliver stadig bedre og mere pr?cise. Hurra for det.

Bagsiden af medaljen er dog, at vi med den nye teknologi og udvikling ogs? finder mindre og tidligere patologiske forandringer, som vi tolker som sygdom. Men ikke alle patologiske forandringer, alts? f. eks. en celleforandring eller en kr?ftknude, vokser og udvikler sig.

Det kan b?de skyldes, at vores kroppe faktisk helt naturligt har patologiske forandringer, som bare findes, men aldrig udvikler sig, og det kan skyldes, at vi finder f. eks. kr?ft hos en, som har stor sandsynlighed for at d? af noget andet.

Det lyder kynisk, men forestil dig, at vi skal til at screene alle plejehjemsbeboere med en livmoder for livmoderhalskr?ft - men at inden vi f?r f?rdigunders?gt, behandlet, eventuelt fjernet livmoder, s? er den ?ldre borger d?d af f. eks. sin Parkinsons sygdom, en blodprop eller blot stille sovet ind.

Ny forskning fra Australien viser, at ca 20 pct. af de mest almindelige kr?ftdiagnoser i Australien er overdiagnostiserede - alts?, at de aldrig ville give symptomer eller v?re anledning til, at patienterne d?r. Vi har ikke et tilsvarende studie fra Danmark. Men vi ved, at vi ogs? har problemer med overdiagnostik i Danmark.

De mere videnskabelige diskussioner af evidensen kan man l?se i min og professor og speciall?ge i almen medicin John Brodersens nye l?rebog om overdiagnostik.

Det er ikke, fordi vi ikke skal behandle sygdom. Hvis vi mindsker overdiagnostik, kan vi frig?re ressourcer til ogs? at mindske underdiagnostik.

Eksempelvis d?r mennesker med psykiatriske lidelser 5-15 ?r tidligere end andre, ofte af underdiagnostiseret eller underbehandlet fysisk sygdom. Sundhedsv?senet skal derfor identificere overdiagnostik og overbehandling, s? vi kan bruge tiden og pengene p? at fokusere p? de mest udsatte grupper. Men det er ikke en opgave, som den enkelte sundhedsprofessionelle kan l?se selv.

Danske Patienter og L?gevidenskabelige Selskabers initiativ "V?lg Klogt" er et n?dvendigt tiltag, hvor sundhedsv?senets ydelser granskes for at kunne mindske un?dvendige behandlinger og unders?gelser.

Men det kan ikke st? alene. Kan man f. eks. bede en l?ge, som aldrig er blevet undervist i overdiagnostik og overbehandling, om at skulle tale sine patienter fra un?dvendige test og unders?gelser? I et af mine studier fortalte en l?ge, at selvom han godt vidste, at en bestemt test var med til at skabe overdiagnostik og g?re en masse mennesker un?digt til patienter, s? anvendte han den alligevel, n?r patienterne bad om den. Det var ikke kun for patientens skyld, men ogs? fordi han var bange for at overse sygdom og derved blive straffet. Lovgivning kan nemlig skabe det, som kaldes "defensiv medicin", hvor l?ger udf?rer test, unders?gelser og behandlinger, der ikke kan fagligt underbygges, for at im?dekomme patienters krav eller undg? straf.

Vi har et sundhedsv?sen, der er pr?get af en kultur, hvor "flere unders?gelser og behandlinger er bedre", og hvor vi stiller stadig flere diagnoser, som vi aldrig burdet have stillet. Og hvordan kan det s? v?re? De fleste af os kan jo blive enige om, at sundhedsv?senets ressourcer skal g? til dem, som har det st?rste behov.

Vi lever i en bekymringskultur, hvor det at have fokus p? egen krop og mental sundhed anses som fornuftigt. Vi opfordres til at v?re opm?rksomme p? symptomer, at deltage i screeningsprogrammer, leve "sundt", g? til l?gen ofte. For mange bliver det at v?re proaktiv derfor ogs? anset som en fornuftig m?de at fors?ge at undg? sygdom - og ikke mindst d?d - p?. Udover f.eks. at v?re opm?rksom p? symptomer og f?lge Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan tilsyneladende raske borgere v?re proaktive, eksempelvis gennem selvmonitorering af f.eks. s?vn, hjerterytme og andet.

M?linger af den slags, alle kan foretage med f. eks. et s?kaldt smartwatch. Desv?rre kan konstante monitoreringer skabe dels fejlm?linger og dels en ?get bekymring for eget helbred. I en rundsp?rge, jeg foretog i 2020, meldte praktiserende l?ger i st?rre danske byer, at de ofte eller meget ofte s? patienter, der kom med un?dige bekymringer baseret p? selvmonitorering.

Vi kan alts? ikke forvente, at borgerne selv kan finde alle de steder, hvor der b?r lovgives, prioriteres og g?res mindre. Det er derfor en f?lles opgave, hvor b?de patienter, l?ger og politikere skal h?res, men hvor ogs? de humanistiske og samfundsfaglige forskere b?r inddrages.

En af konsekvenserne af den netop beskrevne bekymringskultur er, at vi altid vil vide mere. Vi ser det helt ned i sproglige vendinger som "det er bedre at vide besked", men er det egentlig ogs? det? Lige nu er det popul?rt at tage genetiske test, der kan give "svar" p? ens oprindelse eller ligefrem kortl?gge ens gener og genetiske risiko for sygdom. Det lyder jo intuitivt godt, for hvis man kender sin risiko, s? kan man vel ogs? g?re noget, eller hvad? For hvad stiller man egentlig op med information om, at man har 12,5 pct. forh?jet risiko for lungekr?ft, hvis man alligevel ikke ryger og i ?vrigt fors?ger at overholde anbefalinger om kost og motion? De mennesker, jeg har talt med, giver f?rst og fremmest udtryk for bekymring og angst - for nu ved de, at de har en forh?jet risiko. Og det er ikke kun i s? firkantede eksempler, at viden kan skade. Mange patienter ops?ger almen praksis med et ?nske om "svar", en test, en scanning, en henvisning, der kan forklare givne symptomer.

Her kan l?gen vurdere, om det er relevant, men stadig flere borgere ?nsker test "for en sikkerheds skyld". Et eksempel er den omdiskuterede PSA-test, der m?ler PSAniveau som indikator for en eventuel prostatakr?ft. Prostatakr?ft er en alvorlig sygdom med d?delig udgang for cirka 5 pct., mens de resterende 95 pct. aldrig oplever, at "sygdommen" udvikler sig.

Mange af disse m?nd lever med nedsat livskvalitet og bivirkninger fra behandlinger, men er faktisk overdiagnostiserede.

Derfor har Sundhedsstyrelsen, som ministeren ganske sikkert er informeret om, ogs? sk?rpet gr?nserne for, hvorn?r en PSA-test skal tages - fordi man simpelthen finder for mange m?nd, som aldrig ville udvikle sygdommen.

S? n?r en mand kommer og beder om en PSA-test, fordi han har f?et at vide, at m?nd g?r for lidt til l?gen, og det er bedre at vide besked, s? b?r l?gen i stedet lytte til patientens fort?lling og eventuelle symptomer og derefter vurdere, om testen er klinisk relevant. Det er et godt skridt i den rigtige retning.

Men der findes masser af test og unders?gelser, som tages uden klinisk indikation, fordi patienten gerne vil v?re sikker: scanninger af ryggen ved rygsmerter, vitaminmangel osv. Og netop fordi patienterne - borgerne - handler i overensstemmelse med det politiske mantra om at tage ansvar for egen sundhed, er det heller ikke patienterne, som skal tage stilling. Det skal I, Sophie L?hde og dit prioriteringsudvalg.

Og I skal turde g?re mindre i sundhedsv?senet.