| Nyhed

Usikre ans?ttelser pr?ger journalistiske arbejdspladser i mange lande

Jobsikkerhed, jobtilfredshed og den journalistiske kvalitet er udfordret i hovedparten af de 18 lande, der indg?r i forskningsprojektet 'Media for Democracy Monitor 2020'. Tendenserne ses ogs? i mildere grad i Danmark.
Journalistik
Mediearbejdspladserne i mange lande er kendetegnet ved en ?get arbejdsbyrde, viser ny unders?gelser. Foto: Unsplash.com


Det journalistiske arbejdsmarked er i ?jeblikket under forandring i flere lande. En forandring, der er drevet frem af to tendenser, som flere steder har f?rt til bekymrende fald i jobsikkerheden: En stadigt stigende brug af tidsbegr?nsede ans?ttelser og et generationsskifte, der p? mange redaktioner verden over bliver brugt til at spare ressourcer for at komme igennem den ?konomiske krise.

Det viser unders?gelser fra forskningsprojektet 'Media for Democracy Monitor 2020', der under paraplyen af ??Euromedia Research Group i f?rste halvdel af 2020 har kortlagt en lang r?kke forhold med betydning for samspillet mellem journalistikken og demokratiet. Forskningsgruppen har netop offentliggjort policy briefet 'Journalism as a precarious routinized profession' (l?s som pdf).

Udfordringer over hele Europa

Unders?gelsen viser, at mediearbejdspladserne i mange lande er kendetegnet ved en ?get arbejdsbyrde, ugunstige arbejdsvilk?r, f?rre ressourcer og et fald i antallet af medarbejdere. Det kommer bl.a. til udtryk i Tyskland og Holland, hvor brugen af freelancere er ?get, i Belgien, hvor hovedparten af journalisterne svarer, at der ikke er tid og ressourcer til unders?gende journalistik og i ?strig, hvor jobtilfredsheden blandt journalister er faldet betydeligt sammenlignet med tidligere ?rs unders?gelser.

I flere sydeurop?isk lande har de ?konomiske udfordringer ramt medierne h?rdt. I Gr?kenland har mediemarkedet oplevet et sammenbrud, som bl.a. har betydet, at journalister har mistet en r?kke arbejdstagerrettigheder. I Portugal er l?nninger, der allerede er relativt lave, faldet, og i Italien er vejen ind p? det journalistiske arbejdsmarked i endnu h?jere grad end tidligere pr?get af l?se ans?ttelser.

Nordiske lande ogs? ramt

Tendenserne kan ogs? ses i de nordiske lande, hvor der b?de i Finland og Island rapporteres om ?gede udfordringer for den grundige kvalitetsjournalistik og en stigning i midlertidige ans?ttelser.

I Danmark er jobsikkerheden generelt betragtet h?jere end i andre lande, men ogs? her ses der en ?get brug af freelancere og korttidsans?ttelser ligesom der er forskelle i jobsikkerheden generationerne imellem. En gennemgang af de 18 lande, der deltager i unders?gelsen, kan ses i policy briefet 'Journalism as a precarious routinized profession'

Forskningsprojektet har tidligere i ?r udsendt to pressemeddelelser hhv. om COVID-19’s betydning for befolkningernes brug af nyhedsmedier og om aktuelle udfordringer for den unders?gende journalistik.

 

Mere Information:

For ydeligere information kontakt forskningskoordinator Rasmus Burkal, Center for Nyhedsforskning, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, e-mail: rburkal@ruc.dk  

 

Unders?gelse af nyhedsmedier i demokratier

Media for Democracy Monitor 2020 er et fortl?bende forskningsprojekt, der unders?ger nyhedsmediers arbejde og betingelser i demokratiske lande. Den f?rste rapport udkom i 2011, hvor forskere fra 10 lande bidrog. Resultaterne er udgivet af Nordicom.

I 2020 har forskere fra 18 lande brugt MDM-indikatorerne til at unders?ge deres nationale medielandskaber og udviklingen i forholdet mellem medier og demokrati i mediedigitaliserings?rtiet fra 2010 til 2020. Resultaterne af unders?gelserne offentligg?res i begyndelsen af ??2021.

Forskningsprojektet er st?ttet af The Dutch Journalism Fund og har hjemme hos Euromedia Research Group, hvorfra unders?gelsen er koordineret og ledet af Josef Trappel, University of Salzburg, og Werner A., University of Zurich.

Det danske bidrag til unders?gelsen er lavet af medieforskere ved Roskilde Universitet: tt备用网址 Ida Willig, professor Mark Blach-?rsten, lektor Eva Mayerh?ffer og forskningskoordinator Rasmus Burkal.