| Nyhed

Den ?konomiske krise eroderer grundlaget for unders?gende journalistik verden over

Finansieringskilderne til unders?gende journalistik t?rrer ud i mange lande. En tendens, som COVID-19-pandemien accelererer. Mediepolitik og public service-medier bliver vigtige akt?rer i arbejdet for at bremse erosionen, lyder en af konklusionerne i et internationalt forskningsprojekt, som forskere fra Roskilde Universitet er en del af.
Interview - journalistik
I Danmark prioriteres den unders?gende journalistik h?jt hos f?rende nyhedsmedier, hvor flere har valgt en model med faste gravergrupper. Foto: Colourbox


Journalisters kerneopgave som samfundets vagthund over for magthaverne er i mange lande udfordret af, at det bliver sv?rere og sv?rere at skaffe de n?dvendige midler til den ofte tidskr?vende graverjournalistik. Samtidig bliver opgaven som vagthund nedprioriteret mange steder, da nedsk?ringer i medarbejderstaben betyder, at redaktionerne ikke har ressourcer til, at journalister kan dedikeres til alene at arbejde med unders?gende journalistik. COVID-19-pandemien har kun gjort udfordringerne st?rre.

Det er en af konklusionerne fra forskningsprojektet Media for Democracy Monitor 2020, der er gennemf?rt under Euromedia Research Group i 18 lande rundt om i verden i f?rste halvdel af 2020. En gruppe af medieforskere fra Roskilde Universitet st?r bag det danske bidrag.

Unders?gelsen viser, at man i nogle lande fastholder ressourcer til den unders?gende journalistik, selvom medie?konomien alle steder er under pres. I Sverige afs?tter landsd?kkende privatejede nyhedsmedier fast 10 procent af de redaktionelle ressourcer til unders?gende journalistik, men de regionale privatejede medier har dog sv?rt ved at prioritere samme niveau. I Danmark prioriteres den unders?gende journalistik h?jt hos de f?rende nyhedsmedier, hvor de fleste har valgt en model med faste gravergrupper til at v?re drivkraft for den unders?gende journalistik. I Storbritannien, hvor s?rligt den lokale og regionale presse er h?rdt udfordret p? ?konomien, har man ogs? form?et at fastholde niveauet p? produktionen af unders?gende journalistik i de store mediehuse. Ogs? i Australien kan man se, at graverjournalistikken stadig prioriteres h?jt – s?rligt hos tv-stationerne – men ogs? her sker det p? trods af reducerede ?konomiske midler til arbejdet.

”Det er naturligvis gl?deligt, at de landsd?kkende nyhedsmedier i Danmark fastholder deres fokus p? unders?gende journalistik. Men med til den historie h?rer jo ogs?, at der er lanceret ?konomiske hj?lpepakker til medierne som f?lge af COVID-19-pandemien, s? de store dagblade kan fastholde deres prioriteringer i en tid, hvor ?konomien er ekstraordin?rt presset. N?r vi samtidig ser en stor nedgang i satsningen p? unders?gende journalistik i mange andre lande, s? viser det, at en af de vigtigste samfundsm?ssige opgaver for journalistikken hviler p? et usikkert grundlag”, siger lektor Eva Mayerh?ffer fra Roskilde Universitet.


Under ?konomisk pres

I nogle lande, f.eks. i Gr?kenland og Italien, er den unders?gende journalistik s?rlig h?rdt ramt af den pressede ?konomiske situation. P? den anden side af Atlanterhavet har medieorganisationer i Chile m?ttet sk?re v?sentligt ned p? produktionen af nyheder, der tager afs?t i unders?gende journalistik. I stedet bliver graverjournalistikken en opgave for freelancere og andre, der ikke er fast tilknyttet de traditionelle nyhedsmedier.

I andre lande har man indtil videre fundet ad hoc-l?sninger til den unders?gende journalistik. I Finland har public service-mediet YLE s?ledes prioriteret flere ressourcer til den unders?gende journalistik i et fors?g p? at balancere nedgangen i graverjournalistik hos de private medier. I Holland er der lavet en midlertidig tilskudspolitik til journalistiske projekter, der s?tter kvalitet og den unders?gende metode i h?js?det. I nabolandet Belgien har man i Flandern lavet lignende modeller i et mediemarked, der i forvejen er pr?get af ?konomisk tilbagegang. Og i Chile har et selvst?ndigt center for unders?gende journalistik udviklet en model, der gennem crowdfunding skal sikre, at der stadig kan produceres unders?gende journalistik.

Samlet set viser unders?gelsen, at de mediemarkeder, der verden over i forvejen var presset af ?konomiske udfordringer, lider under COVID-19-pandemien, og at den journalistiske kerneopgave som samfundets vagthund mange steder er h?rdt ramt af krisen. I enkelte lande kan de store privatejede medier fortsat prioritere den unders?gende journalistik, men i de fleste lande i unders?gelsen f?rer de ?konomiske udfordringer til tilsvarende store udfordringer for den unders?gende journalistik.

tt备用网址 i det nye policy brief, som kan l?ses i sin fulde l?ngde og downloades fra Euromedia Research Groups hjemmeside.


Om projektet:

Media for Democracy Monitor 2020 (MDM) er et fortl?bende forskningsprojekt, der unders?ger nyhedsmediers arbejde og betingelser i demokratiske lande. Den f?rste rapport udkom i 2011, hvor forskere fra 10 lande bidrog. Resultaterne er udgivet af Nordicom og p? Euromedia Research Groups hjemmeside.

I 2020 har forskere fra 18 lande brugt MDM-indikatorerne til at unders?ge deres nationale medielandskaber og udviklingen i forholdet mellem medier og demokrati i mediedigitaliserings?rtiet fra 2010 til 2020. Resultaterne af unders?gelserne offentligg?res i begyndelsen af 2021.

Forskningsprojektet er st?ttet af The Dutch Journalism Fund og har hjemme hos Euromedia Research Group, hvorfra unders?gelsen er koordineret og ledet af Josef Trappel, University of Salzburg, og Werner A. Meier, University of Zurich.

Det danske bidrag til unders?gelsen er lavet af medieforskere ved Roskilde Universitet: tt备用网址 Ida Willig, professor Mark Blach-?rsten, lektor Eva Mayerh?ffer og forskningskoordinator Rasmus Burkal.

 

Yderligere information:

Se Center for Nyhedsforskning.

tt备用网址 om RUC's fag og uddannelser:

tt备用网址: Journalistik

Kandidat: Journalistik