Pandemien fik verdens befolkning tilbage til nyhedsmedierne

To tendenser g?r igen i medielandskaberne verden over, efter at coronavirussen medf?rte nedlukninger land for land. P? den ene side oplevede nyhedsmedierne ?get eftersp?rgsel, st?rre betalingsvillighed for onlineadgang og en v?kst i den tillid, som befolkningerne har til nyheder fra professionelle nyhedsleverand?rer som Der Spiegel i Tyskland, La Repubblica i Italien og Sky News i England. Men p? den anden side led de samme nyhedsmedier under det voldsomme fald i annonceindt?gter, der fulgte, da flere brancher samtidig lukkede ned for stort set alle reklame- og markedsf?ringsaktiviteter. Det viser resultater fra forskningsprojektet The Media for Democracy Monitor 2020, som i dag offentligg?r policy briefet CoViD-19 and the Media: Devastation or Renaissance?
 
Op mod 50 pct. af annonceindt?gterne forsvandt fra mediemarkederne og satte den reklamebaserede medieforretningsmodel under pres. I bl.a. Portugal og Gr?kenland, hvor en stor del af avissalget er baseret p? l?ssalg, forsvandt kundegrundlaget med udgangsforbuddet. I Australien oph?rte over 100 lokal- og regionalaviser helt med at udkomme p? print, og kun 3 ud af 4 fortsatte som internetaviser. I Canada har man oplevet lignende konsekvenser for de lokale og regionale nyhedsmedier, og overalt m?tte mediehuse ty til nedsk?ringer i medarbejderstaben for at kunne overleve i decimerede st?rrelser.
 
Men i alle de lande, der medvirker i unders?gelsen, s? man samtidig, at regeringer og parlamenter vedtog hj?lpepakker og st?tteordninger m?lrettet nyhedsmedierne for at holde h?nden under en vigtig demokratisk funktion. I Storbritannien og Portugal kom mediest?tten i form af k?b af reklameplads til offentlige informationskampagner for trecifrede millionbel?b, mens st?tteordningerne i de fleste andre lande blev givet efter traditionelle mediest?tteprincipper. I Tyskland blev der f.eks. oprettet en mediest?ttefond p? 200 millioner euro, i Sverige blev mediesubsidieordningen udvidet med 70 millioner euro, og i Finland genindf?rte man en mediest?tteordning, man tidligere havde forladt. Redningsaktionerne har dog netop kun v?ret akutte redningsaktioner, som derfor ikke er blevet k?det sammen med initiativer, der ogs? p? l?ngere sigt skal hj?lpe de nyhedsmedier, der i forvejen er presset af et annoncemarked, der ?r for ?r sender flere penge til tech-giganterne og f?rre i retning af de publicistiske medier.
 
Indholdsm?ssigt har pandemien ogs? fyldt meget i nyhedsmedierne, hvor f.eks. m?linger i Schweiz har registreret, at 70 pct. af alt indhold var relateret til coronavirus og CoViD-19. Den journalistiske formidling af nyheder og baggrunde om pandemien har da ogs? f?rt til, at flere mennesker har gjort hyppigere brug af nyhedsmedierne for at holde sig informeret om udviklingen. I Belgien oplevede den flamske tv-station VRT rekordh?je seertal til deres nyhedsudsendelser, hvor der i den f?rste uge af nedlukningen p? en enkelt aften var 1,75 millioner seere til deres aftennyhedsudsendelse, i Finland har flere medier oplevet fordoblinger i deres bes?gstal, og i Italien har fire millioner flere mennesker end normalt set tv i primetime, mens nedlukningen var i kraft.
 
"Det overordnede billede, vi ser i andre lande i unders?gelsen, g?r igen i Danmark, hvor s?rligt nogle af de lokale og regionale medier er kommet i store ?konomiske vanskeligheder som f?lge af manglende annonceindt?gter. Vi har bl.a. set, at Jysk Fynske Medier har m?tte afskedige en del medarbejdere. Samtidig har vi set tal, der peger p?, at danskerne under nedlukningen i h?jere grad end ellers b?de har brugt og k?bt adgang til nyhedsmediernes netaviser," siger Mark Blach-?rsten, professor ved Roskilde Universitet.
 
CoViD-19 and the Media: Devastation or Renaissance? er et policy brief udgivet af forskningssamarbejdet The Media for Democracy Monitor 2020, der kortl?gger og vurderer nyhedsmediernes vilk?r og indsatser i lande verden over. Forskningssamarbejdet er et projekt under The Euromedia Research Group, og det udgiver i l?bet af 2021 de fulde resultater af unders?gelserne af, hvordan f?rende nyhedsmedier verden over udfylder deres demokratiske rolle. De 18 lande, der medvirker i policy briefet, er Australien, Belgien, Canada, Chile, Danmark, Finland, Gr?kenland, Holland, Hongkong, Island, Italien, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tyskland og ?strig.
 
Det danske forskningsbidrag er leveret af journalistikforskere fra Roskilde Universitet: tt备用网址 Ida Willig, professor Mark Blach-?rsten, lektor Eva Mayerh?ffer og projektkoordinator Rasmus Burkal.
 
 

Kontakinformation

For yderligere information:

tt备用网址 Mark Blach-?rsten, mail: oersten@ruc.dk,  tlf.: 4674 3704