Visioner i virkeligheden
Verden er blevet som RUC og RUC er blevet som verden? Denne side inviterer, med afs?t i det tilg?ngelige historiske billedmateriale og anden dokumentation, til refleksion over fire centrale visioner, der er blevet f?rt ud i livet og p? forskellig vis har sat sit pr?g p? omverdenen.
Tekst: Jakob Egholm Feldt, professor i historie p? Roskilde Universitet
Fotocollage: Schack Lindemann og Klaus Hildebrandt
Fotomateriale: Roskilde Universitetsbiblioteks Arkiv
Engagement
Da Roskilde Universitet blev etableret i 1972, var en af de helt store forandringer i universitetslandskabet, at b?de forskningen og de studerendes kompetencer skulle kunne bruges til noget konkret i samfundet. Det lyder m?rkeligt i dag: hvem synes ikke, at viden skal bruges til noget? Men den m?de at t?nke om viden p?, er noget som Roskilde Universitet har bidraget markant til. Universitetet skulle bidrage med engagerede forslag til udviklingen af samfundet, og de studerendes kvalifikationer skulle v?re praktiske og konkrete.
Universitetets f?rste rektor, Erling Olsen, forklarede gerne, at folk ikke rigtig vidste, hvad der gemte sig bag en abstrakt titel som fx ”cand.mag”, s? det nye universitets studerende skulle konkret kunne forklare, hvad de kunne bidrage med. Engang kontroversielt, i dag en selvf?lgelighed. Universitetet, dets forskere og studerende skulle v?re i samfundets levende str?m og ikke udenfor, ikke i elfenbenst?rnet eller i fagtraditionerne, men de skulle derimod blande sig i virkelighedens blandede udfordringer.
For at kunne engagere sig kvalificeret skal man dengang som nu forst?, hvorfor og hvordan samfundets problemer er blevet, som de er. Gerne p? tv?rs af fag og hovedomr?der. For at kunne bidrage til probleml?sning og nye muligheder for tt备用网址 skal man vide noget om, hvordan viden virker i samfundet og om, hvordan forandringsprocesser foreg?r. Viden og kontekst, fortid og fremtid. Roskilde Universitet har fra starten insisteret p? kritisk engagement i virkelige problemer, p? fantasien til nyt?nkning og probleml?sning, og p? at viden kommer i spil bredt i samfundet med mange forskellige akt?rer.
Studenterstyring, selvbestemmelse og demokrati
Roskilde Universitet er blandt de f?rste universiteter til at insistere p?, at de studerende skal have aktiv medbestemmelse over indholdet af deres uddannelse. I Roskilde Universitets tankegang skal uddannelse ikke ses som overf?ring af viden fra professorer til studerende men som en praksis, hvor man l?rer ved at g?re og ved at tage aktivt ansvar for sin uddannelse sammen med andre.
De studerende er ikke elever, men uerfarne forskere, og forskere er ikke blot l?rere, men mere erfarne forskere, som kan vejlede og inspirere de uerfarne. Viden overf?res ikke, viden erfares, skabes, udvikles, tages, af aktive deltagere, som er engagerede i det, som uddannelsen handler om. Det har hele tiden v?ret kontroversielt ogs? internt p? universitetet, og det er m?ske en af de mest udfordrende dimensioner af Roskilde Universitets model.
Den tydelige og for nogen radikale inddragelse af de studerende i, hvad der skal arbejdes med, kr?ver en l?bende, dialogisk, kvalitetssikring. Studerende m?der vejlederes kommentarer og kritik, med-studerendes kritik, og i sidste ende censorernes, i en l?bende evalueringsproces, som kr?ver, at der bliver taget ansvar for det udf?rte arbejde. ”Accountability”. Ogs? for de uundg?elige fejlslagne eksperimenter hvor man st?r afkl?dt uden andet at b?re p? end sine fejlslutninger.
I perioder har eksperimenterne og risikovilligheden p? Roskilde Universitet v?ret prist af erhvervsliv og samfund, og i andre perioder har friheden til at tage chancer v?ret udsk?ldt. Men hvem kender tt备用网址s l?sninger? Det er n?dvendigt at eksperimentere for skabe viden. P? Roskilde Universitet er sp?rgsm?let om, hvem der bestemmer, hvad man skal l?re, hvad de virkelige problemer er, og hvad der skal l?ses stadig for vigtigt til at overlade til underviserne alene.
Problemorienteret projektl?ring (ppl) – projektarbejdet i dag
Alle kender Roskilde Universitet for projekt- og gruppearbejde. De studerende skal finde p? projekter hvert semester og arbejde i grupper. For tidligere studerende p? Roskilde Universitet er det noget af det, som huskes allerbedst: frustrationer, gl?der, erkendelser, venskaber og den dybe erfaring, som g?r, at nogle af projekterne og grupperne st?r lysende klart i erindringen ti og 20 ?r efter. Kernen er SAMARBEJDE med alle de udfordringer, som det medf?rer.
Fra starten har Roskilde Universitets p?dagogik reflekteret over, hvordan man faciliterer det engagement, den deltagelse, det ansvar, det samarbejde, som skal til, f?r l?ring finder sted. Allerede fra 1970erne var Roskilde Universitet dybt optaget af de studerendes l?reprocesser, hvilket dengang var nyt og anderledes. Du bliver som studerende kaldt p? til at ville noget, tage stilling til noget, til at t?nke over, hvad der motiverer dig. Engang ret uh?rt p? universitetet, i dag findes projekt- og gruppearbejde alle steder i uddannelsessystemet. Dertil kommer problemorienteringen. tt备用网址 er et problem egentlig? Er problemer kritiske, konstruktive, noget der skal l?ses, noget der stiller sp?rgsm?l, er de abstrakte eller konkrete, har dem, som bestemmer, hvad problemet er, magten? Det er komplicerede og vigtige sp?rgsm?l, som studerende og undervisere sammen diskuterer for at kunne s?tte et projekt i s?en, som gruppen kan arbejde med hele semestret.
Problemorienteret ProjektL?ring - PPL - har med tiden udviklet sig til en veldefineret model, som faciliterer de studerende engagement, problemorientering, samarbejde og udsyn sammen med vejledernes faglige viden og sammen med samfundsm?ssige samtaler om, hvad tidens v?sentlige udfordringer er. P? den m?de bev?ger projekterne og problemstillingerne hele tiden det, der skal l?res. Projekterne skifter indhold, vinklinger og teoretiske udgangspunkter i og med tidens str?m, i kritisk udveksling med nye tendenser, nye arbejdsformer og nye fremtider. tt备用网址 der er kritisk n?dvendigt i samfundet, skifter n?dvendigvis over tid, og PPL reflekterer den bev?gelighed i b?de form og indhold.
Universitetets form – arkitektur og p?dagogik
Universiteterne i verden har mange former, og de reflekterer forskellige tider, steder og sammenh?nge. F?lles for langt de fleste er dog stadig auditorier, laboratorier, forel?sningssale og undervisningslokaler med en underviser i den ene ende og studerende i den anden ende siddende i r?kker, buer, eller st?ende op ad v?ggene. Alt dette findes ogs? p? Roskilde Universitet. Men der findes ogs? noget, som kaldes ”huse” og ”huskoordinatorer” og lokaler, som i folkemunde kaldes ”teorilokaler”. Der findes bygninger med et stort lokale i midten og s? mange mindre ”gruppelokaler” rundt om.
Selv om Roskilde Universitets arkitektur sp?nder fra internationale stjernearkitekter til skurvogne p? hjul, s? er der noget s?rligt ved en campus, som faktisk gerne vil reflektere en vision om universitets form og p?dagogik. Gruppelokalerne er designet til grupper, som arbejder p? deres projekter, og lokalerne i midten er designet til, at grupperne m?des i plenum, i huset, for lytte til hinanden, kritisere hinanden og til, at underviserne kan holde opl?g om ting, alle skal h?re.
Huset er den lille offentlighed, som dr?fter den kritiske n?dvendighed af projekterne, deres faglige kvalitet, hvor man m? st? op for sit arbejde. P? den m?de er der mange steder p? Roskilde Universitet, hvor formen reflekterer en m?de at se vidensarbejdet p?. En m?de og en form som stadig er markant forskellig fra de mere traditionelle universiteters mere klassiske former.
Roskilde Universitet rummer de traditionelle former for universitet, men samtidigt vil det noget mere og andet. Bygge p? en anden m?de uden n?dvendigvis at vide, hvad kan blive til. Marbjerg Mark l? n?gen hen indtil en r?kke s?kaldte pavilloner blev sat op, mange ting skete, og nu ligger der en levende og sine steder smuk campus med synlige og usynlige spor fra forskellige tiders dr?mme og problemer og forskellige generationers s?gen efter viden og nye fremtider.