Unges mistrivsel er kompleks, og l?sningen er ikke kun bedre psykiatri

Indl?gget er bragt i Sj?llandske Medier den 2. november 2022.

Unges mistrivsel har udgjort et af de centrale valgtemaer. Dette skal ses i forl?ngelse af, at unges trivsel gennem de senere ?r har v?ret for nedadg?ende og derfor genstand for stigende bekymringer. ?get konkurrence, tidspres og pr?station fremh?ves hyppigt som v?rende hoved?rsager til at flere og flere unge mistrives.

Politisk peger l?sningerne i retning af flere ressourcer til psykiatrien. Initiativer og h?ndsr?kninger som psykiatrien uden tvivl har h?rdt brug for og som forh?bentlig kan komme nogle af de unge, der har det sv?rt, til gode.
Det er dog ikke entydigt uproblematisk, at l?sningerne anses for at skulle findes i det psykiatriske system. For det f?rste er der mange unge med trivselsproblemer, der ikke h?rer til i psykiatrien, og for det andet udtrykker det en forst?else af psykisk sygdom samt bredere trivselsproblemer som problemer, der udelukkende er knyttet til den enkelte unge.

I et stort forskningsprojekt - Studielivsprojektet (2018-2021) - der er finansieret af Veluxfonden, har jeg sammen med andre forskere fra Roskilde og Aalborg Universitet fulgt 47 studerende fra syv forskellige videreg?ende uddannelser. Dvs. vi har fulgt dem b?de f?r og under corona. Form?let med projektet har v?ret at producere nuanceret og detaljeret viden om, hvilke konkrete psykosociale problemer de studerende selv identificerer og k?mper med, og hvordan disse problemer udvikler sig, forst?rkes og/ eller afhj?lpes i m?det med en videreg?ende uddannelse. Det er s?ledes de studerendes erfaringer og perspektiver, der har st?et i forgrunden.

Corona-effekt

Noget af mistrivslen er uden tvivl effekter af coronanedlukningerne, men udg?r langt fra hele forklaringen.
Et af projektets centrale fund er, at psykosociale problemer ikke er statiske, men varierer over tid. Det er personlige, sociale og institutionelle forhold, som fletter sig sammen i de studerendes hverdagssituationer og bliver til uddannelsesm?ssige problemer.

Dette flytter perspektivet p? psykosociale problemer fra alene at v?re et sp?rgsm?l om unges individuelle baggrund, s?rbarhed eller sygdom til et sp?rgsm?l om, hvilke muligheder for deltagelse, tilh?r og anerkendelse forskellige studiekulturer og studieaktiviteter giver og stiller til r?dighed - eller det modsatte.
Gennem projektet er det ogs? blevet tydeligt, at uddannelser arbejder i strukturer, der ikke opleves som gearede til at rumme at sygdom, og problemer i livet er et generelt livsvilk?r for langt de fleste. Strukturer der p? grund af krav om fremdrift og studieintensitet er blevet strammere end tidligere.

Problemer i livet og sygdom er ikke forudsigelige og ej heller til at planl?gge med, og derfor er en sygemelding ofte den enkleste eller eneste m?de at skaffe sig ro p?. En sygemelding kan v?re en n?dvendig og god l?sning, men det f?rer b?de til forsinkelser, der kan give retskravs-og SU-problemer, og det f?rer til en afkobling fra medstuderende, hold og f?llesskaber, som er vigtige ressourcer i at h?re til p? et studie og at gennemf?re det.
 

Bliver peget ud

Flere af de studerende, vi har fulgt, har oplevet det ekskluderende at blive peget ud som ?forsinket? eller ?omg?nger?, og hvor det er meget let at falde af, s? forekommer det vanskeligt at blive koblet p? igen. Det har s?ledes vist sig, at hvis en studerende f?rst taber ¨¦t skridt, s? f?r det ofte f?lgevirkninger.

Mange af de studerende, der har behov for hj?lp, har sv?rt ved at finde frem til den, og den kan v?re vanskelig at f? adgang til.

F.eks. findes der en r?kke muligheder for fleksibilitet og dispensationer i uddannelsessystemet, men reglerne er blevet mere komplicerede og vanskeligere at gennemskue. I praksis kr?ver det viden, rettidighed og mange ressourcer fra de studerendes side at finde og udnytte de muligheder, som systemet trods alt og principielt rummer -is?r n?r de har mangel p? kr?fter og overskud. Det betyder at studerende m? yde et stort ekstra-arbejde, der kan omfatte at s?ge viden om dispensationsmuligheder, indhente dokumentation, udarbejde ans?gninger, l?gebes?g mv.
Dette tager tid og ressourcer fra studierne, og de mange selvfremstillinger af alt det, man ikke kan, er negativt identitets arbejde.

Ovenn?vnte forskningsresultater peger i retning af, at uddannelserne har et medansvar, n?r studerende st?der p? vanskeligheder, s?dan at de ikke havner i selvforst?rkende dynamikker som skubber dem ud i enten periferien eller helt ud af studiet. F. eks. i forbindelse med sygdomsperioder eller meget konkurrencepr?gede studiekulturer.
Dvs. det er ikke psykiatrien og dermed flere diagnoser, der (alene) kan l?se unge og studerendes mistrivsel.
Der er stort behov for, at vi udvikler et mere nuanceret billede af, hvori trivselsproblemerne best?r, og hvordan de udvikler sig s?dan, at det bliver muligt at tabe ¨¦t skridt uden af tabe flere.