| T?t p? videnskaben

Sv?rt at f? skovlen under de politiske skandaler

N?r skandalerne om embeds- og magtmisbrug kommer frem, er det p? trods af vores lovgivning, fastsl?r medieforsker.
Mark ?rsten - Rubrik
Foto: Uffe Weng


De sidste 10 ?r er antallet af danske skandaler, der har n?et medierne, tredoblet.

Det g?lder ikke mindst de politiske skandaler. Men det h?nger ikke sammen med, at medierne har f?et nemmere eller hurtigere adgang til informationer om det, der foreg?r ”bag murene” i kommuner, regioner og p? Christiansborg – n?rmest tv?rtimod, p?peger leder af journalistuddannelsen p? RUC, lektor Mark ?rsten.

For selv om embedsm?nd i Danmark har en magt og indflydelse, vi slet ikke kender i de nabolande, vi normalt sammenligner os med, er det samtidig uhyre sv?rt for pressen at f? adgang til de informationer, der kan afsl?re embeds- og magtmisbrug - og flertallet p? Christiansborg er ikke interesseret i at sikre pressen nemmere og hurtigere adgang til informationerne.

?Det tager en evig tid at f? aktindsigt i Danmark – modsat Sverige, der har en helt anden tradition for ?benhed i forvaltningen. Og det har jo ikke betydet enden p? demokratiet for dem. S? derfor kan det godt undre, at danske politikere er imod at give pressen ?get og hurtigere adgang til aktindsigt. Den offentlighedslov, vi har, er pr?get af tanker, der g?r helt tilbage til Enev?lden, og den har v?ret med til at fremelske en embedsmandskultur,? p?peger Mark ?rsten.

N?r antallet af politiske skandaler alligevel stiger voldsomt, er det nok n?rmere et resultat af, at nyhedsd?kningen er blevet 24/7: Vi har haft en eksplosion i m?ngden af nyheder p? mange flere platforme, og det har givet en ?get konkurrence medierne imellem, mener Mark ?rsten.
 

Cavling-vindere m?tte til Sverige

Sagen om de statsl?se pal?stinensere, der kostede Birthe R?nn Hornbech posten som integrationsminister i 2011, havde m?ske ikke f?et det forl?b og den offentlighed, som sagen fik, hvis ikke Ulrik Dahlin og Anton Geist, journalister p? Information – der fik Cavling-prisen for deres d?kning af sagen – havde bedt om aktindsigt i Sverige. Birthe R?nn havde nemlig sagt i Folketinget, at hun havde spurgt om praksis vedr?rende de statsl?se pal?stinensere i vores nabolande, og Cavlingprismodtagerne havde derfor s?gt aktindsigt i Sverige. Noget, der gik lige s? hurtigt og smertefrit, som det er langsomt, problematisk og bureaukratisk i Danmark.

I forbindelse med modtagelsen af Cavlingprisen sagde Ulrik Dahlin da ogs?:

?Det understreger for os n?dvendigheden af, at pressen har muligheden for at kigge magten og myndighederne i kortene. Og derfor er det oplagt, at n?r vi i dag har mulighed for at tale direkte til pressens minister (statsministeren, red.), at den offentlighedslov, som snart er p? vej, giver s? vide bef?jelser som overhovedet muligt for at f? aktindsigt i den offentlige administration.?
 

Manglende aktindsigt – en skandale

Anton Geist supplerede med at fort?lle om, hvordan de to prismodtagere havde oplevet, at den g?ldende offentlighedslov ikke fungerede, n?r de s?gte aktindsigt. Noget lederen af journalistuddannelsen p? RUC er helt enig i.

?N?r vi taler om skandaler, er den st?rste skandale uden tvivl, at pressen stadig har s? begr?nset adgang til aktindsigt i Danmark,? sl?r Mark ?rsten fast.

Han er ikke bange for at kalde det ?en potentiel trussel for demokratiet?.

?Det er ogs? derfor, spindoktorer har s? fede tider. De er jo i stand til at handle med informationer, udv?lge sig s?rlige yndlingsjournalister, som de kaster godbidder til, mens andre bliver holdt hen i uvidenhed. Det er tydeligt, at danske spindoktorer er langt, langt st?rkere, end de er i vores nabolande, forklarer Mark ?rsten og p?peger, at der i de seneste par ?r har v?ret oprullet flere store skandaler, der direkte har involveret spindoktorer og embedsm?nd. ”J?gersoldater i krig”-sagen og sagen omkring statsministerens ?gtef?lle Stephen Kinnocks skat er nogle af de mere kendte sager, hvor embedsm?nd har spillet en aktiv rolle.?

 

Danskerne er moralens vogtere

Med en tre-dobling af antallet af skandaler over de seneste 10 ?r kunne der v?re en fare for, at danskerne blev immune over for skandaler – men det er ikke sket endnu, if?lge Mark ?rsten.

?En amerikansk unders?gelse viser nemlig, at s? falder v?lgerdeltagelsen. Og det er ikke sket i Danmark – tv?rtimod,? p?peger Mark ?rsten og forts?tter:

?Selvom vi lider af politikerlede, s? stiger vores nyhedsforbrug. Danskerne ser i gennemsnit 20 minutters nyheder p? tv hver dag – plus at vi f?lger med p? nettet, i radioen og i aviser. Sammenlignet med USA er vi meget oplyste omkring politik og samfundsforhold.?

Han fremh?ver de moralske sager som dem, der is?r er i stigning – og dem, der f?r den mest massive medied?kning.

Tidligere udenrigsminister Lene Espersens ferie stemplede hende som ”ministeren i h?ngek?jen”; alts? som doven, selv om tidligere ministre f?r hende beviseligt havde deltaget i endnu f?rre m?der.

?Mediernes fokus p? de moralske skandaler er med til at bekr?fte nogle meget gammeldags moralske v?rdier, der har r?dder helt tilbage i bondesamfundet. Og den tendens ser man i hele Skandinavien. Men mens medierne og befolkningen fokuserer p? de hurtige enkeltsager, er der en fare for, at det tager fokus fra de mere strukturelle forandringer, som samfundet underg?r.

Ogs? politikerne fokuserer p? enkeltsager – og p? at svine hinanden til. Og det er ikke sundt for demokratiet,? sl?r Mark ?rsten fast.