| T?t p? videnskaben

Studerende praktiserer 'danglish' i stor stil

Forskning viser, at mange universitetsstuderende ikke evner at overs?tte korrekt, men bare overs?tter 1:1 til et dansk fuld af anglicismer.
Af: Ida Klitg?rd


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 24. maj 2021.

Efter pr?sident Bidens inds?ttelse er medierne g?et i selvsving over den afrikansk-amerikanske digter Amanda Gormans opl?sning af digtet 'The Hill We Climb – An Inaugural Poem for the Country'.

Interessen er ikke blevet mindre efter de besynderlige krav om, hvem der kunne f? tilladelse til at overs?tte det til dansk.

Med til historien h?rer postyret i Holland, da valget faldt p? en hvid, kvindelig overs?tter.

Hun valgte s? at g? efter massivt pres fra aktivister om, at kun en sort overs?tter ville kunne overs?tte en sort forfatter.

Herhjemme har forlaget Carlsen b?jet sig for Gormans eget ?nske om en yngre overs?tter, der gerne m?tte v?re farvet, og derfor endte det med at v?re den 27-?rige dansk-pakistanske digter Naiha Khiljee, der kunne s?tte sig til tasterne.

Idéen om, at en overs?tter skal ligne sin forfatter, er os meget fremmed i Danmark.

Til geng?ld ser 'efterligningen' ud til at trives p? landets universiteter, hvor de studerende kommer til at ligne deres kilders forfattere, idet deres dansksprogede skriftlige opgaver ofte tager afsmitning fra deres fremmedsprogede kilders originalsprog, typisk engelsk.

Det er et f?nomen, jeg ofte er vidne til som eksaminator og censor for universitetsstuderende i fag som kommunikation og engelsk.

Her er der naturligvis tale om efterligning p? et helt andet niveau end inden for litter?r overs?ttelse, men ikke desto mindre t?ler denne problematik at blive sat under lup, inden det g?r l?s med de mange skriftlige eksamener denne sommer.
 

Opgaver indeholder skjulte overs?ttelser

N?r de studerende skriver opgaver p? dansk, bruger de mange engelsksprogede kilder i form af teorib?ger, kritik, l?reb?ger samt videnskabelige artikler og websites.
 
De skal s? skrive teoriafsnit og 'literature reviews' om disse kilder via resuméer og parafraser, hvor de for eksempel rapporterer, hvad de siger og derefter m?ske diskuterer for og imod deres argumenter og pointer.

N?r de studerende l?ser kilder p? engelsk, m? man formode, de tager noter p? enten engelsk eller dansk. Og derfra ryger pointerne over i de dansksprogede opgaver.

Men fra originalkilden til egen tekst gennemg?r kilderne en mere eller mindre skjult overs?ttelse i hovederne p? de unge mennesker.

Enten fors?ger man hurtigt at overs?tte i hovedet og s? nedf?lde det, der kommer ud, eller ogs? g?r man brug af ordb?ger, google translate med mere, inden tankerne formuleres p? dansk.

Men hvem har nogensinde fortalt dem, hvordan man g?r det? Handler overs?ttelse bare om 1:1 ?kvivalens, eller er der visse faldgruber, man skal tage h?jde for?
 

Eksempler p? de studerendes 'danglish'

De f?lgende eksempler p? de studerendes 'danglish' stammer alle fra min forskning inden for emnet.

?Det andet skridt er derefter tilegnelsen og udvindelsen af betydning, der er karakteriseret af en epistemologisk vold og en indeslutning af betydning.?

Ud over det knudrede sprog aner man straks, at der er sk?vet til en engelsksproget kilde, da 'karakteriseret af' er direkte oversat fra 'characterised by'. P? dansk siger vi ’karakteriseret ved’.

Hos en anden studerende lyder det:

?George Steiners tekst 'The Hermeneutic Motion' handler om menneskets forst?else af meninger og strukturer i samfundet. Steiner mener, at vi lever i en symbolsk verden…?

P? dansk siger vi ikke 'mener', men 'er af den opfattelse at…'.

Men da Steiners tekst ogs? taler om 'meaning', som p? dansk hedder 'betydning' og ikke 'mening', som der st?r her, formoder jeg, at den studerende er kommet til at tage det ord til sig rent mentalt og s? ubevidst overs?tter til 'mener', der jo p? dansk betyder noget med at have en holdning.

Der er tale om en kompleks og ubevidst form for afsmitning.

Den samme form for 'mental overs?ttelse' finder sted hos en tredje studerende:

?… hvilket kan efterlade ham/hende med en f?lelse af tristhed efter b?de succes og fiasko.?

Her kan vi fornemme, at 'efterlade ham/hende med en f?lelse' m? v?re oversat fra det engelske 'leave him/her with the feeling…'.

P? dansk ville vi sige 'f? ham/hende til at sidde tilbage med f?lelsen…'

Men da udtrykket p? intet tidspunkt optr?der i originalteksten, m? den studerende have foretaget en ubevidst overs?ttelse af tanker p? engelsk i sit hoved, der m? v?re inspireret af l?sningen af denne tekst.
 

 

Evner ikke at omformulere til sit eget sprog

Der er ogs? tilf?lde, hvor studerende overs?tter direkte og dermed ukritisk fra engelsksprogede termer til dansk.

Eksempelvis: ?i k?lvandet p? en tumult periode?, der er oversat fra ?tumultuous period? og: ?ekstrem form for excessiv rigdom? (fra ?excessive wealth?).

Og dette afsnit vidner om flere problemer:

?Koloniseringen og imperialismen blev legaliseret [legalised] ved antropologiske teorier, som fremstillede de koloniserede som ringere, mere barnlige, uduelige og primitive, p? trods af at de havde klaret sig helt fint i ?rhundreder indtil stormagter begyndte at kolonisere og fremstille de foretr?kkelige [preferable] vestlige idealer. ?

Her skulle 'legaliseret' have v?ret oversat til 'legitimerede', og 'foretr?kkelige' skulle have heddet ’foretrukne’.

Det sidste eksempel er fra et dansk abstract i en ellers engelsksproget opgave:

?Terror angrebene som fandt sted den 11. september, 2001 i Washington DC og New York City kom som en stor overraskelse for Amerika, som siden enden af den kolde krig havde v?ret den eneste stormagt i verden.?

I den studerendes introduktion p? engelsk st?r der:

?The terrorist attack on September 11, 2001 in Washington DC and New York City came as a big surprise to America, which had been the only superpower in the world since the end of the Cold War.?

Denne studerende overf?rer dermed uden blusel det sammensatte navneord 'terror angrebene' i to ord som p? engelsk, og 'the end of the Cold War' overs?ttes direkte og dermed ikke mundret til 'enden af den kolde krig'.

Her ville vi nok have sagt 'afslutningen p? den kolde krig' p? dansk.

Her er der tale om en studerende, der er s? vant til at beg? sig p? engelsk, at vedkommende ikke kan abstrahere fra det og omformulere til sit eget sprog.

Tilsammen belyser eksemplerne, at mange studerende enten bare overs?tter 1:1, foretager mentale overs?ttelser af tanker p? engelsk, der finder sted under l?sningen, eller foretager selvovers?ttelse af engelsk til et dansk fuld af anglicismer.
 

Vi skal forbedre studerendes overs?ttelseskompetencer

Jeg har tidligere foretaget to st?rre studier i eksempler fra universitetsstuderendes opgaver, der p?viser ringe overs?ttelsesforst?else i udarbejdelsen af opgaverne (se her og her).

Disse resultater er blevet formidlet videre til sprogkredse i Danmark, og jeg har bidraget med et afsnit om problemet i den seneste udgave af opgaveskrivningsbiblen 'Den gode opgave' ved Lotte Rienecker og Peter Stray-J?rgensen.

Ligesom vi taler om literacy inden for eksempelvis l?sning og skrivning, det vil sige de kompetencer, der skal til for at kunne l?se, afkode og skrive, b?r vi ogs? introducere studerende for de kompetencer, der skal til for at kunne l?se p? ét sprog og skrive om det p? et andet.

Til det form?l har jeg udviklet mit begreb om 'translation literacy', der p? dansk m? blive noget i retning af det mere kringlede 'intersproglig tekstsprogskultur', da literacy ikke lader sig nemt overs?tte til dansk.

Det er en problematik, jeg ikke har set behandlet i hverken dansk eller engelsk litteratur om akademisk skrivning.
 

St?rre sproglig opm?rksomhed savnes

Jeg har efterspurgt en bevidstg?relse blandt de studerende om, at de rent faktisk er sm? overs?ttere i denne situation, og her m? de bestride sprogoverf?ringskompetencer, der ?benbarer viden om sproglige og kulturelle forskelle, samt formidlingskompetencer, der s?ger mod at skabe korrekte rekonstruktioner af betydninger fra andre sprog.

Dette er ikke et fors?g p? at foresl?, at vi skal have f?rre engelske og flere danske tekster p? universitetet. Forskning er international, og vil man beg? sig p? et universitet, m? man ogs? kunne tilegne sig ny viden p? engelsk.

De studerende mangler simpelthen bare en sproglig bevidsthed som et ekstra lag oven i det at skulle kunne forst? det sv?re stof, de l?ser.

Rent faktisk kan denne manglende sproglige bevidsthed give l?seren indtryk af, at den studerende ikke har forst?et det l?ste stof til bunds. S? den sproglige bevidsthed skal ikke kun op?ves i deres skriftlige produktioner, men ogs? i den akademiske l?sning.

En s?dan sproglig bevidsthed og opm?rksomhed ville bibringe de studerende en langt st?rre intersproglig og interkulturel kompetence, de kan tage med sig senere i livet.

Hvis man skulle brede det mere ud, er det en kompetence, der godt kunne t?le at blive fremh?vet i det professionelle liv ogs? – for eksempel blandt journalister, der formidler udenlandske artikler og pressemeddelelser p? dansk.
 

Enhver studerende b?r kunne overs?tte

For at vende tilbage til Gorman-overs?ttelsens paradoks vil et st?rre fokus p? translation literacy skabe en bred indsigt i, hvordan andre skriver og formulerer sig, og hvordan betydninger kan vandre og forskyde sig, b?de p? fremmedsprog og p? eget sprog.

Det er kernekompetencen hos enhver overs?tter, der arbejder professionelt, og derfor b?r man ikke kr?ve, at det kun er én bestemt type menneske, der m? tage sig af en bestemt overs?ttelse.

Vi m? derimod kr?ve, at alle studerende kan overs?tte betydningen i alle typer tekster til brug i de videreg?ende uddannelser. Det foruds?tter selvf?lgelig, at de rent faktisk har forst?et teksterne.

Ellers st?r vi med det omvendte paradoks, hvor ingen kan overs?tte noget som helst.
 

Kilder