Stort dansk studie: Hver fjerde havde senf?lger efter COVID-19

I 2020 blev Danmark ramt af f?rste b?lge af COVID-19-pandemien, og mange danskere blev smittet med virussen. Flere af dem m?rkede, at symptomerne varede ved i l?ngere tid, ogs? selvom de smittede ikke havde v?ret indlagt.

Et dansk studie viser, at hver fjerde af de deltagere i unders?gelsen, som har v?ret testet positiv med en PCR-test, havde mindst ¨¦t symptom p? grund af COVID-19 af enten fysisk eller psykisk karakter mere end 12 uger efter deres positive test.

Som en del af det store nationale overv?gningsprojekt ¡¯Vi tester Danmark¡¯ blev sp?rgeskemaer sendt ud til en stor gruppe danskere for at opn? viden om COVID-19, og deltagerne blev ogs? spurgt til, om de oplevede senf?lger efter at have v?ret smittet.

Risikoen for senf?lger afh?nger af graden af symptomer under smitten.

¡±Det var st?rkt afh?ngigt af, hvordan man havde det, da man var syg. For dem, der ikke havde symptomer eller n?sten ingen symptomer, var det cirka 6,8 procent, som havde senf?lger. For dem, der havde nogle symptomer, men ikke havde det s? slemt, at de skulle ligge i sengen hele tiden, er tallet p? 20 procent, og for dem med slemme symptomer, men ikke s? slemme, at man blev indlagt, var det 30 procent,¡± siger adjunkt Maarten van Wijhe fra Institut for Naturvidenskab og Milj? p? Roskilde Universitet.

Han er f?rsteforfatter p? en artikel med resultaterne, som er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Open Forum Infectious Diseases. Resultaterne underst?tter andre unders?gelser af senf?lger af COVID-19.

Susanne Dam Poulsen, der er en af artiklens hovedforfattere, har som overl?ge og professor p? Afdeling for Infektionssygdomme p? Rigshospitalet prim?rt forsket i coronavirus hos patienter.
 
"Studiet her giver en unik indsigt i senf?lger hos dem, der ikke har v?ret indlagt. Det er bekymrende, at s? stor en andel har senf?lger, og vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvor lang tid man kan have senf?lger efter coronavirus", siger hun.

S?rligt udsatte grupper

De hyppigste senf?lger var tr?thed, ?nden?d, koncentrationsproblemer og tab af smags- og lugtesans.

Studiet viser ogs?, at der er nogle faktorer, som har kunnet v?re medvirkende til, at man har haft senf?lger. If?lge studiet var kvinder og folk, som havde haft en alvorlig COVID-19-sygdom, s?rligt udsatte for senf?lger. En person, som havde haft en slem omgang med COVID-19, havde cirka syv gange h?jere risiko end dem uden COVID-19-sygdom for at have et d?rligere generelt helbred end f?r pandemien.

Kontrolgruppen best?r af mennesker, som ikke har antistoffer og heller ikke har haft en positiv PCR-test. Nogle af de personer, der indg?r i kontrolgruppen, har angivet, at de har haft symptomer, eller at deres helbred var forv?rret under pandemien, selvom der ikke er evidens for, at de har v?ret smittet.

Bedre forberedt til senere pandemier

Studiet unders?ger f?rste b?lge af COVID-19 i 2020. Senf?lgerne har v?ret st?rkest i f?rste b?lge, og derfor kan det ikke direkte sammenlignes med senere varianter af virussen som eksempelvis delta- og omikronvarianterne.

Men selvom der er kommet nye varianter siden f?rste b?lge, er viden fra studiet stadig relevant, for det giver b?de en st?rre forst?else for, hvad der skete under f?rste b?lge, ligesom den viden vil kunne bruges ved en fremtidig pandemi.

"Dette studie var kun muligt, fordi s? mange danskere deltog, og fordi vi i Danmark har testet s? meget for corona. Studiet hj?lper med at forst? problematikken med senf?lger, og det giver et indblik i, hvad der kunne v?re sket, hvis smitten ikke havde v?ret holdt s? effektivt nede, f?r vaccinerne kom. Samtidig sl?r det fast, at rigtig mange led af senf?lger og havde det meget slemt i begyndelsen af pandemien. Det er klart, at senf?lger skal regnes med, n?r vi en dag skal opg?re pandemiens samlede indvirkning p? folkesundheden,¡± siger Maarten van Wijhe.

Studiet:

Studiet omfatter 742 tilf?lde af danskere, der er blevet testet positive for COVID-19 med en PCR-test i f?rste b?lge af COVID-19-pandemien. De er blevet opdelt i grupper efter deres symptomer: Ingen symptomer, lette symptomer og slemme symptomer, hvilket typisk vil sige, at de har v?ret sengeliggende.

Disse tilf?lde er blevet holdt op imod en kontrolgruppe p? 7.420 personer, som ikke var testet positiv.

Studiet var et samarbejde imellem forskere fra Roskilde Universitet, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, K?benhavns Universitet, Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, Nordsj?llands Hospital og Sj?llands Universitetshospital.