S?dan sikrer du relevans og impact p? universiteter – uden at kr?nke forskningsfriheden
Klummen er bragt i Science Report den 13.01.2024.
Forskningsfrihed er ikke blot et abstrakt princip. Den er en konkret foruds?tning for uafh?ngig og meningsfuld forskning.
N?r universiteter i dag str?ber efter at skabe v?rdi for samfundet (impact), er forskningsfriheden den grundl?ggende foruds?tning for at det kan finde sted. Dilemmaerne er mange i dette forhold.
P? Roskilde Universitet er debatten om forskningsfrihed blevet aktualiseret i flere konkrete sammenh?nge i ?renes l?b, blandt andet i forbindelse med forskeres deltagelse i den offentlige debat.
I 2020 indgik begrebet forskningsfrihed for f?rste gang i et officielt strategidokument, hvor det hed: ”RUC’s samfundsm?ssige impact skal altid bygge p? grundl?ggende principper om forskningsfrihed, integritet og open science” (RUC 2030 – Interconnected).
Fokuseringen p? forskningsfrihed var, som jeg husker det, et medarbejderkrav. Den signalerer, at en strategi ikke blot skal v?re en liste over alle de pr?gtige ting, man gerne vil opn?, men ogs? skal udtrykke en nuanceret forst?else af, hvad opgaven er for ledelse og for medarbejdere.
I det perspektiv er forskningsfrihed ikke et strategisk m?l, men en grundl?ggende foruds?tning, n?r vi som universitet skal forst?, hvad vores opgave er. Og n?r vores samarbejdspartnere skal forst? vores handlemuligheder.
Impact er blevet en kontaktsport
At universitetet fokuserer p? samfundsm?ssig impact er en triviel konstatering i 2024. Moderne universiteter skal ikke blot bedrive forskning, uddanne kandidater, og formidle forskningsresultater til den brede offentlighed. Universitetet, og herunder forskningen, skal ogs? bidrage til samfundets probleml?sning.
For forskningens vedkommende kan det selvf?lgelig ske gennem den klassiske offentlige forskningsformidling. Men i dagens samfund forventes der i stigende grad direkte et mere direkte samspil med andre samfundsakt?rer, s? som tt备用网址er, offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationer.
Impact er blevet en kontaktsport: Hvis man skal g?re sig forh?bning om at s?tte et aftryk, kr?ver det samarbejde i forskningsprocessen – ofte lige fra projektformuleringsfasen til den fase, hvor resultaterne offentligg?res og m?ske ogs? i den videre proces med at implementere nye ideer og l?sninger.
Og lige her f?r forskningsfrihed – og forskningsintegritet – en n?glerolle, for samarbejdsdrevet forskning rummer adskillige risici.
Pres fra alle sider
Udfordringerne kan b?de komme udefra og indefra.
Udefra kan samarbejdspartnere kr?ve direkte indflydelse p? de valgte forskningssp?rgsm?l, -metoder eller resultater, hvis samarbejdet skal bevares, ressourcer tilf?res eller adgangen til data med videre opretholdes.
Konsekvensen kan blive, at forskningen dermed ikke l?ngere er, hvad den udgiver sig for. Forskningsresultater udtrykker ikke l?ngere suver?ne forskningsfaglige valg, men farves af andre interesser.
Indefra kan ogs? forskerne eller ledelsen ?nske et samarbejde i en s?dan grad, at man risikerer at miste fokus p? grundl?ggende forskningsv?rdier. Samarbejdspartneren kan v?re attraktiv og tilbyde store udviklingsmuligheder, ogs? forskningsm?ssigt, eller ’sagen’ kan v?re s? god, at andre hensyn m? vige.
En s?rlig kombination af ovenn?vnte kan v?re, n?r universitetet som helhed s?ttes under pres fra vigtige interessenter, og universitetets ledelse opfordres til at gribe ind overfor enkeltforskere.
N?r hele dette problemfelt skrives ind i universitetets strategi, handler det ikke mindst om at fokusere ledelsens opm?rksomhed p? de s?rlige risici, som et impact-orienteret universitet st?r overfor.
Syvstrenget strategi
En strategi er et l?fte om fremtidige handlinger og skal b?de v?re en orienteringsramme for hele organisationen og en mere bindende aftale for den ansvarlige ledelse. tt备用网址 betyder det i praksis?
For mig at se er der mindst syv delvist overlappende indsatsomr?der for universitetet:
- Skabe gode organisatoriske rammer for forskningen, herunder sammenh?ngende forskningstid, relevante ressourcer og et velfungerende arbejds- og debatmilj?
- Sikre rammer for vurdering af forskning, som s?tter forskningssamfundets etablerede faglige kvalitetskriterier i centrum
- Sikre, at forskningen lever op til principperne for forskningsintegritet og god forskningspraksis, gennem interne strukturer og processer
- Sikre, at eksterne forskningsaftaler og -kontrakter bygger p? forskningens grundl?ggende uafh?ngighed (se ogs? Danske Universiteter: Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og r?dgivning, 2021)
- Sikre, at ansatte forskere har tilstr?kkelig viden om forskningsfrihed og forskningsintegritet til at kunne agere ansvarligt i samspillet med eksterne samarbejdspartnere
- Beskytte forskere, som uds?ttes for p?virkningsfors?g eller offentlige angreb, der retter sig mod forskernes muligheder for fremadrettet at virke som forskere og formidle sin forskning
- Formidle ovenst?ende til universitetets samarbejdspartnere, b?de i overordnede termer og i forbindelse med indg?elsen af nye partnerskaber
Som leder indeb?rer overst?ende, at man ikke blot skal se forskningsfrihed som noget givet og uudtalt, men som et aktiv, der m? beskyttes og vedligeholdes.
Og selvf?lgelig ogs? at forskningsfrihed ikke er et personalegode, men en fundamental ret og en pligt for den enkelte forsker og for forskningsmilj?et som helhed. Retten til fri forskning er ogs? en forpligtelse til at v?re fri.
Det g?lder b?de for den enkelte forsker og for hele institutionen: Vi kan ikke v?lge at give afkald p? friheden, vi kan ikke v?lge d?rlige kontrakter, og vi kan ikke v?lge at tie. Til geng?ld vil vi hele tiden skulle navigere i konkrete situationer, hvor vi skal tr?ffe valg med b?de praktiske og principielle konsekvenser.
Samlet set tror jeg, at det har v?ret s?rdeles nyttigt at skrive forskningsfriheden ind i Roskilde Universitets strategi. Det er nemlig en konstant p?mindelse om, at vi som ledelse ikke blot skal ’l?ne os ind i’ det eksterne samarbejde for at styrke den samfundsm?ssige impact. Man kan kun l?ne sig, hvis der er en solid modv?gt.