Replik: ?Kvinder over 45 b?r have adgang til kunstig befrugtning?
At f? b?rn er for de fleste af os et stort ?nske. Desv?rre har cirka 15 pct. af alle, som ?nsker at f? b?rn, vanskeligt ved at f? b?rn. Men siden 1984 har det i Danmark v?ret muligt at hj?lpe en del af disse individer med at f? ?nskeb?rn. If?lge dansk lov er det nemlig lovligt at assistere voksne individer med kunstig befrugtning – du m? bare ikke v?re en kvinde over 45 ?r.
If?lge loven om kunstig befrugtning er det strafbart (fire m?neders f?ngsel) for en s?kaldt sundhedsperson – fx en l?ge – at hj?lpe kvinder over 45 ?r med kunstig befrugtning. Sp?rgsm?let er nu, om loven er etisk forsvarlig?
Jeg vil i det f?lgende pr?sentere et argument til fordel for at ?ndre loven. Herefter vil jeg kritisere tre centrale argumenter for det modsatte.
Lige adgang til sundhedsv?senets ydelser
Et centralt argument bygger p? princippet: Alle individer har lige ret til sundhedsv?senets ydelser – uanset alder, ?gteskabelig status, religion, hudfarve, seksualitet etc. Jeg antager, at de fleste individer i vores samfund finder princippet plausibelt. Der er n?ppe mange, der vil mene, at der er god grund til at afvise en person med en spr?ngt blindtarm til en operation, blot fordi denne person er over 45 ?r, eller fordi personen er kvinde.
Loven om kunstig befrugtning er s?ledes i modstrid med et centralt princip i vores sundhedsv?sen.
Det forekommer derfor dobbeltmoralsk, at loven udelukker, at l?ger hj?lper kvinder over 45 ?r med at f? b?rn via kunstig befrugtning, medmindre at man kan give gode grunde for en s?dan forskelsbehandling.
Lad os se p? nogle fors?g i denne retning.
1. Hensynet til kvindens livskvalitet
Et argument til fordel for loven bygger p?, at kvinden ikke ved, hvad der er godt for hende selv. Loven er sat i v?rk for at beskytte kvinden mod at skade sig selv. De skader, som man p?st?r, at kvinder uds?tter sig selv for, har typisk at g?re med, at ?ldre kvinder har sv?rt ved at klare de fysiologiske og psykologisk belastninger, som en graviditet og f?dsel vil medf?re. Men argumentet er ikke overbevisende.
For det f?rste er der ingen grund til at tro, at kvinder over 45 ikke er liges? kompetente beslutningstagere som kvinder under 45 ?r (og alle m?nd over 18 ?r!). Som udgangspunkt m? det v?re kvinderne selv, der ved, hvad der er godt for dem. For det andet er der, s? vidt jeg ved, ingen forskning, der kan dokumentere, at ?ldre m?dre har d?rligere liv – p? grund af deres b?rn – end unge m?dre. Tv?rtimod er der forskning, der peger p? det modsatte.
2. Hensynet til barnets tarv
Et andet argument til fordel for g?ldende lov bygger p? forskellige hensyn til barnets tarv. Det Etiske R?d (DER) n?vner fx, at ?Det er i barnets interesse at vokse op under de bedst mulige betingelser, og det indeb?rer if?lge r?dets opfattelse, at barnet har st?rst mulig sandsynlighed for at have sine for?ldre i live i hvert fald indtil ungdoms?rene? (DER 1995). Konsekvenserne af DER’s tankegang er urimelige.
For det f?rste vil det ud fra den pr?mis v?re bedre, hvis ens for?ldre var 15 ?r, da man blev f?dt, end hvis de var 25 ?r! For?ldres livsl?ngde er ikke det eneste, der har betydning for barnets livskvalitet.
For det andet: Hvis risikoen for, at for?ldrene d?r, f?r barnet er voksen, er en tilstr?kkelig grund til at forbyde adgang til kunstig befrugtning, s? m? dette forbud ogs? g?lde for rygere, folk med diabetes og ansatte i milit?ret. Men det vil de f?rreste formentlig acceptere.
En anden bekymring handler om, at b?rn af ?ldre m?dre vil v?re d?rligere stillet helbredsm?ssigt eller udsat for st?rre helbredstruende risici.
Andre hensyn til barnets tarv kan fx tage udgangspunkt i, at risikoen for kromosomfejl er st?rre ved ?ldre kvinders ?g, eller at graviditeten og f?dslen ofte indeholder flere komplikationer – med helbredsfare for b?de barn og mor – n?r moderen er ?ldre. Men igen er argumentationen problematisk.
For det f?rste modtager ?ldre kvinder ofte donor?g af yngre kvinder; ?g der ogs? typisk er screenet for alvorlige sygdomme. Men selv hvis b?rn af ?ldre kvinder havde et lidt d?rligere liv end b?rn af yngre m?dre, s? kan man ikke alene p? baggrund af dette konkludere, at kvinder over 45 ikke b?r kunne blive kunstigt befrugtet. For b?r vi kun acceptere, at b?rn der kommer til verden, skal have det perfekt eller mindst lige s? godt som et gennemsnitligt barn i Danmark?
3. G?ldende lov motiverer kvinder til at f? b?rn i en tidligere alder
Et tredje argument betoner, at g?ldende lov giver kvinder et incitament til at f? b?rn i en tidligere alder. Igen er der problemer ved argumentet og dets pr?mis. For det f?rste er det ikke sikkert, at det er bedre for alle kvinder at f? et barn tidligt i forhold til sent.
M?ske var den 25-?rige kvinde ikke sammen med den rette mand, m?ske var kvinden syg, da hun var yngre, eller hun mistede sit barn i en ulykke, da hun var 45 ?r. For det andet er der ingen empiri, der viser, at b?rn af ?ldre for?ldre har d?rligere liv end b?rn af yngre m?dre, eller at ?ldre m?dre har d?rligere liv end yngre. For det tredje er det et ?bent sp?rgsm?l, om den nuv?rende lov f?r kvinder til at f? b?rn tidligere, end hvis ?ldre ogs? havde denne mulighed. Der er mange andre mekanismer p? spil i forhold til, at kvinder v?lger at f? b?rn i en tidlig alder – fx fleksibilitet p? uddannelses- og arbejdsmarkedet.
Hvor gammel?
Men hvor b?r aldersgr?nsen g?? Et godt bud er at h?ve gr?nsen til 55 ?r. For det f?rste vil dette hj?lpe st?rstedelen af kvinder over 45 ?r, der ?nsker hj?lp til kunstig befrugtning, da meget f? kvinder over 55 ?r ?nsker fertilitetsbehandling.
For det andet er det ogs? realistisk at antage, at en lov?ndring, der h?ver alderen til 55 ?r, er politisk mulig sammenlignet med en lov uden aldersgr?nse overhovedet.
Selvom alle argumenter i debatten ikke er blevet vendt i denne artikel, s? peger pilen i retning af en lov?ndring. S? det ikke kun er m?nd som fx J?rgen de Mylius, Mogens Camre og Pablo Picasso, der kan f? b?rn i en h?j alder. Men ogs? fx Madonna, Helle Thorning eller fru Jensen.
Artiklen er en forkortet version af en videnskabelig artikel, der bringes i 'Politica: Tidsskrift for politisk videnskab' i maj i forbindelse med et s?rnummer, der handler om uligheder i det danske sundhedsv?sen.