Replik: De n?sten synlige m?nd
Den m?ske mest ber?mte mandeforsker i verdenen – australske Raewyn Connell – har h?vdet, at ?the project of transforming masculinity has almost no political weight?.
En fri og frisk overs?ttelse til dansk kunne lyde nogenlunde s?dan: ?Der er ingen politikere, der interesserer sig en d?jt for maskulinitet og m?nds ligestillingsproblematikker?.
Men passer det?
Er det stadigv?k s?dan, at m?nds sociale k?n ikke st?r h?jt p? den politiske dagsorden, og at det samtidig er sv?rt at skabe en ligestillingspolitik med m?nd som aktive akt?rer, medmindre det handler om samv?rssager efter skilsmisser?
Overordnet set er betingelserne for m?nds levevilk?r kommet mere i s?gelyset, og ligestillingspolitikken i Danmark er blevet bedre til at kanalisere ?konomiske midler over til de omr?der, som har specielt med m?nds ligestillingsproblematikker at g?re. Det kommer bl.a. til udtryk ved etableringen af professionelle krisecentre til m?nd, behandlingstilbud til voldsud?vende m?nd og kampagner rettet mod m?nds sundhed, ligesom m?nds samv?rsrettigheder til deres b?rn er blevet styrket gennem for?ldreansvarsloven fra 2007.
Opg?r med m?nd som det usynlige k?n
Hvis man kigger videre p? de forskellige politikomr?der, kan man flere steder se, at der er sket et markant opg?r med forestillingen om m?nd som v?rende det usynlige k?n. Der er fx nu et markant fokus p? omr?det k?n og uddannelse, og i s?rdeleshed p? unge m?nd som har sv?rt ved at gennemf?re uddannelser. Diskurser om ’taberm?nd’ og 'm?nd i krise' har ogs? vundet indpas, og der har v?ret stor opm?rksomhed p? livsbetingelserne for m?nd i udkantsdanmark, singlem?nd samt udsatte m?nd med kort uddannelse.
Dette skyldes, at m?nd med meget lav indkomst og kort uddannelse oftere f?r et liv som singler og lever kortere tid end andre m?nd.
Det mest konkrete ligestillingspolitiske budskab til m?nd har historisk set v?ret budskabet om, at m?nd skulle engagere sig i deres faderskab, og emnet har forandret sig fra at v?re ’no politics’ til at v?re ’high politics’. Flere politiske partier kr?ver nu ?rem?rkede barselsperioder til m?nd, og ligestillingspolitik finder nu sted i et af Folketingets st?ende udvalg. Men det er interessant og trist, at initiativet om ?rem?rkede barselsperioder til m?nd ikke blev realiseret af den nuv?rende regering, hvilket vidner om den t?ven, der stadig eksisterer mht. at lovgive om ligestilling.
P? trods af denne inerti er m?nd som f?dre et omr?de, hvor der er sket en stor positiv forandring af m?nds konkrete handlinger. Selvom m?nd stadigv?k i stor stil prioriterer deres karriere h?jt, s? har mange m?nd udviklet et meget intimt og ansvarsfuldt forhold til deres b?rn. En nylig unders?gelse fra DJ?F viste i forl?ngelse heraf, at m?nd nu ligesom kvinder p?peger, at den potentielle ubalance mellem arbejde- og privatliv er den hyppigste grund til, at de ikke ?nsker at v?re leder.
M?nds m?rke sider
Hvis vi kigger p? de m?rke sider af m?nds liv, har emner som vold og voldt?gt i stor udstr?kning v?ret pr?get af en systematisk nedtoning. Selvom m?nds vold mod kvinder inden for de sidste 10-15 ?r er blevet et mere synligt samfundsproblem, forst?r de fleste mennesker ofte volden som sk?bnefort?llinger, der er tilknyttet meget socialt belastede individer. Dette skyldes bl.a. en r?kke fordomme om, at kvinder, som uds?ttes for vold i hjemmet, selv er ude om det, at manden, som udf?rer volden hverken kan, vil eller b?r hj?lpes, at familien er hellig og boligen ukr?nkelig. Dette afstedkommer, at der ikke i stor udstr?kning rettes opm?rksomhed mod de socialiseringsprocesser, som ofte er roden til nogle m?nds aggressive adf?rd. K?nnet er s?ledes ofte usynligt, n?r der beg?s forbrydelser – og det er problematisk. N?r man p? BT og Ekstra Bladets spisesedler kan l?se om de s?kaldte 'familietragedier’, som oftest handler om, at en mand fx har sl?et sin partner, b?rn og m?ske sig selv ihjel, s? glemmer vi at fokusere p?, hvorfor det n?sten kun er m?nd, som beg?r disse handlinger.
Konge-eksemplet par excellence p?, hvor sv?rt det er at s?tte fokus p? m?nd som k?n, udspiller sig dog ikke inden for voldsomr?det, men derimod inden for prostitutionsomr?det. Diskussionen om prostitution handler sj?ldent om m?nds seksualitet, og m?nds ret til at k?be sex bliver ikke udfordret i synderlig grad. Dette til trods for, at det er vigtigt at fremh?ve, at prostitution er et ligestillingsproblem, fordi m?nds seksualitet i stor udstr?kning er eksistensbetingelsen for prostitution.
M?nd som sexkunder kan dog til dels stadigv?k i Danmark opfattes som en slags ikke-legitimt terr?n at bev?ge sig ind p?. En bastion, som ikke skal falde eller udfordres for meget.
Sammenfattende om m?nd og ligestilling kan man sige, at der trods forandringer stadigv?k er relativ tavst inden for visse politikomr?der. Modstanden mod at problematisere det mandlige k?n stikker naturligvis ikke s? dybt, som den har gjort, men der er stadigv?k en t?ven, n?r det g?lder om at udfordre m?nds mest rodf?stede samfundsm?ssige privilegie: tilladelsen til at k?be sex.