Ord i paradis
Olsem wanem, tawi? Yu oraet?
Ordene kommer fra lingvist og sproglig antroprolog Carsten Levisen fra Roskilde Universitet.
Som en del af sin forskning i sprog har han l?rt sig at tale flydende bislama, som er et kreolsprog, man taler p? stillehavs-?gruppen Vanuatu.
Vanuatu ligger s? langt v?k, som man overhovedet kan komme fra danske himmelstr?g. Ruten g?r f?rst via et fly til Brisbane i Australien, og derfra tager man et fly videre i nord?stlig retning i 4 en halv time.
?Jeg er fuldst?ndig grebet af det omr?de, som er ret ukendt for de fleste danskere,? fort?ller Carsten Levisen.
?Pr?cis som du forestiller dig, paradis ser ud, med det lysebl? vand og palmetr?er og sand. B?rn, der l?ber rundt i vandkanten og leger i stedet for at g? i skole. Det er Vanuatu,? fort?ller han.
Vanuatu er ogs? et paradis for lingvister, for ?gruppen er et af de steder i verden, hvor der er st?rst sproglig diversitet. Udover kreolsproget taler lokalbefolkningen typisk flere andre sprog. Og nye sprog opst?r n?rmest for ?jnene af en. I alt tales der ca. 125 sprog p? ?gruppen, lyder vurderingen. Om sproget bislama fort?ller Carsten Levisen:
?De fleste ord i bislama er fra engelsk, og jeg plejer at sige, det er det eneste ved det, der er engelsk. Grammatikken er anderledes, udtalen er anderles, betydningerne er anderledes. Og rigtig mange kan ikke engang h?re, at mange ord kommer fra engelsk - det er radikalt anderledes,? forklarer Carsten Levisen.
Kollektivistisk samfund
I Levisens forskning lader han sproget tegne et portr?t af kulturen. Ligesom at ’jantelov’, ’tryghed’ og ’hygge’ fort?ller os en del om den danske kultur, og hvem vi er som folk – s? er der helt andre centrale ord, der beskriver folket p? Vanuatu.
Carsten Levisens indledende udsagn p? bislama – som betyder ’Hva’ s?, svoger? G?r det godt?’ - understreger en af de centrale pointer fra hans seneste feltarbejde: Vanuatu er et samfund, som er gemmesyret af kollektivisme, og det kommer tydeligt til udtryk i sproget.
?Det er virkelig kollektivistisk. Det er s?dan i Vanuatu, at vi er alle forbundne, og det er sproget med til at vedligeholde,? forklarer Carsten Levisen.
N?r jeg er i Vanuatu, s? er jeg en del af et sl?gtskabssystem.
Fx tiltaler Levisen aldrig sin lokale ven Augustrons ved navn, han kalder ham altid ’brata’ (bror). Hans j?vnaldrende kvindelige venner er ’sista’ (s?ster). Og Augustrons k?reste kalder han tawi, som betyder ’svigerinde’. Hvis folk er lidt ?ldre, kalder man dem 'ankel' (onkel) eller ’anti’ (tante). Hvis man k?rer i bus, s? tiltaler man chauff?ren ’ankel’, hvis han ligner en p? ens for?ldres alder.
?N?r jeg er i Vanuatu, s? er jeg en del af et sl?gtskabssystem. S?dan g?r man der. Det at sige folks navne, er noget man g?r til b?rn, eller noget der virker voldsomt distancerende,? forklarer Carsten Levisen.
Den kollektivistiske tilgang betyder ogs?, at man lever sammen i storfamilier, hvor alle bor sammen. Og hvis man har penge og ressourcer, s? deler man dem med de andre. Derfor er det stort set ingen tiggere p? Vanuatu, fort?ller Carsten Levisen.
Trickery-culture
Det h?rer ogs? med til det kollektivistiske samfund, at alle p? Vanuatu holder ?je med, hvad hinanden laver, fort?ller Carsten Levisen. Man drager omsorg for hinanden, men overv?ger ogs? hinanden. Hvem g?r p? natklub? Noget, der betragtes som syndigt i det kristne samfund. Er der nogen, der ikke passer deres skole? Og hvem h?nger ud med hvem? Fx har Carsten Levisen oplevet af blive kontaktet p? sms af en k?reste til en af sine venner. Hun ville vide, hvor k?resten befandt sig.
?"Er du sammen med min k?reste lige nu?", skrev hun. "Nogat", svarer jeg, som betyder ’nej’. Selvom han sidder lige ved siden af mig. Hvor jeg t?nker: det m? man jo ikke – det er l?gn, men p? Vanuatu er det bare giaman.?
Og det kan ikke sammenlignes med det at lyve i vestlig kultur, understreger Levisen.
Hvis man vil have en lille smule til sig selv, s? kan det nemlig v?re en god overlevelsesstrategi ikke at dele alt eller at fort?lle alle alt i et kollektivistisk samfund.
?Hvis nogen sp?rger mig: "Hvor skal du hen nu?" S? kan jeg godt sige "den vej" – og s? g?r jeg den modsatte vej. Hvis jeg skal m?de nogen, som jeg ikke n?dvendigvis vil have, at vedkommende skal m?de. Som feltarbejder er man n?dt til at agere ligesom lokalbefolkningen, hvis man vil deltage s? meget som muligt. Det var sv?rt for mig i starten. Men giaman er noget andet end at lyve. Det er t?ttere p? det her med trickery (jf. snyd og narrestreger, red.), men vi har ikke et pr?cist ord for det p? dansk,? forklarer Carsten Levisen.
Nyfortolkning af Kejserens nye kl?der
Og giaman er netop et af de helt centrale ord for Vanuatu, forklarer Carsten Levisen.
Giaman kommer ogs? til udtryk i overs?ttelsen af H.C. Andersens ber?mte eventyr ’Kejserens nye kl?der’ – eller ’Niufala klos blong hae jif’ ('Den h?je h?vdings nye t?j'), som den hedder p? bislama. En dag bad to af Levisens venner fra Vanuatu ham om at fort?lle en historie. Nu havde de fortalt ham s? mange historier - nu var den hans tur til at fort?lle en:
?De bad mig fort?lle en historie fra ’ol bubu blong mi’ alts? en historie fra mine forf?dre. Den slags historier er meget v?rdifulde i Vanuatu. S? t?nkte jeg: H.C. Andersen,? fort?ller Carsten Levisen.
F?lelser udtrykkes forskelligt
Carsten Levisens forskning viser, at der er meget f? beskrivende f?lelsesord p? bislama. Alts? ord som f.eks. glad og vred, som vi har mange af p? dansk. Til geng?ld har man p? bislama mange forskellige udr?bsord, der indikerer forskellige f?lelser.
”Bislama er et meget ekspressivt sprog. Europ?iske sprog er lidt flade, vi har ’wauw og ’?h nej’, men ellers meget f? udr?bsord. Vi l?rer i stedet b?rnene i b?rnehaven at beskrive deres f?lelser: ”N?, er du vred nu?” ”Ja, jeg er vred fordi…” Det ville man aldrig se i Vanuatu,” fort?ller Carsten Levisen.
Carsten Levisen oversatte direkte fra guldalderdansk til bislama, s? godt han kunne. En indf?dt tolk gennemskrev det efterf?lgende. Sammen ledte de efter et godt ord for ’bedragerne’, som det hedder p? guldalderdansk. De to skr?ddere, der bedrog kejseren. Men i nyovers?ttelsen ’giamanede’ de ham, forklarer Carsten Levisen.
?Bedragerne bliver set som heltene, der f?r den h?je h?vding ned med nakken. N?r han g?r n?gen ned ad vejen, s? blev mine venner i Vanuatu vildt begejstrede - ’hold k?ft det er godt det her!’ - P? et tidspunkt g?r det op for kejseren, at han er blevet snydt, og s? st?r han der i alt sin skamfulde n?genhed. Og i det ?jeblik ruller folk sig bogstaveligt talt p? gulvet af grin. Der fik de her ’tufala giaman man’ (de to bedragere, red.) kejseren ned med nakken, og det synes de er vidunderligt. Og det er fordi, at giaman er en del af deres fort?llehistorie, hvor der er de her tricksters, som er genkendelige for dem fra start. Men i H.C. Andersens univers er heltene jo ikke bedragerne.?
Flersprogethed som styrke
Carsten Levisen bryder i sin forskning med vanet?nkningen i vestlig sprogforskning, og det er vigtigt for ham at bidrage med nye perspektiver p? sprog:
?I Stillehavet har der altid v?ret stor diversitet, og det har aldrig v?ret et problem. I Danmark er flersprogethed blevet noget negativt og problematisk. I Vanuatu er det omvendt. Sprog er h?rd valuta, for s? kan man tale med mange flere mennesker. Det skandal?se i Stillehavet ville v?re, hvis man kun kunne ét sprog,” fort?ller Carsten Levisen.
Den udvikling, der p?g?r p? mange stillehavs?er er ogs? relevant for resten af verden, p?peger han:
?I den her globaliseringstid, hvor folk flytter rundt i hele verden, er det vigtigt at forst?, hvad kreolisering er. Man kan sige, at vi har en enorm kapacitet til at b?je og genopfinde engelsk p? radikale m?der, s? vi i virkeligheden f?r diversitet gennem engelsk. Det er ikke kun er et dr?ber-sprog, der ?del?gger diversiteten.?
Vi bliver en forf?rdelig, en?jet nation, en etsproget sump af kedsommelighed, hvis vi ikke v?rds?tter diversitet og forst?r den.
Carsten Levisen l?gger ikke skjul p?, at han synes, at det er ?rgerligt, at man har lukket mange sprogfag p? universiteterne. Det g?r os fattigere, mener han:
?Jeg mener, at vi nu m? gent?nke den m?de, vi underviser p? i sprog, s? den passer bedre til den globale virkelighed. Den m?de vi t?nker, taler og f?ler p? er bundet op p? sproget. Vi bliver en forf?rdelig, en?jet nation, en etsproget sump af kedsommelighed, hvis vi ikke v?rds?tter diversitet og forst?r den.?
?Det er enormt sp?ndende, at man kan l?ne en engelsk overflade, og s? fylde det ud med dyb, kulturel stillehavsbetydning. Man l?ner p? kryds og tv?rs for at kreolisere sig frem til noget, der fungerer. Med 7000 forskellige sprog i verden, kan man sige, at vi indtil videre har 7000 forskellige l?sninger p?, hvordan vi taler, t?nker og f?ler,? siger Carsten Levisen.
Sprogvidenskab vedr?rer os alle, p?peger forskeren:
?Hvis vi skal have hj?lp til at forst? Europas fremtid som et sted med en enorm sammensathed sprogligt og kulturelt – hvor det ikke l?ngere er s?dan, at i Danmark taler man dansk, og i Polen taler man polsk. S? har vi brug for hj?lp fra Stillehavet,? konstaterer Carsten Levisen.
Carsten Levisen underviser p? Humanistisk tt备用网址 og p? kandidatfaget Dansk. Han er en del af Det Unge Akademi, som er et videnskabeligt forum under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, for unge, s?rligt talentfulde forskere.
Artiklen er udgivet i Rubrik #13, 2018