| Nyhed

Nulfejlskultur er ogs? et politisk ansvar

Der er et problem i uddannelsessystemet, der ikke kun handler om Fremdriftsreformen. Nu peger pilen p? ministeren, mener RUC's rektor.
Hanne Leth Andersen
Hanne Leth Andersen. Foto: Uffe Weng.


Indl?gget er bragt i Politiken d. 13. juni 2018.

Moderne uddannelse skal kunne danne grundlag for, at kandidaterne kan komme ud og virke i nye felter. Mange af dem skal v?re i stand til selv at skabe deres egne tt备用网址er eller bidrage med nye vinkler p? store samfundsudfordringer som klimaforandringer og de store verdenskonflikter. De skal l?re at s?tte faglighederne i relation til deres omverden og ikke mindst til digitalisering og teknologi. Og de skal bevare nysgerrighed og initiativ. Det er det, vi p? universiteterne i samarbejde med ministeren for omr?det skal uddanne dem til.

Derfor stor tak til Tommy Ahlers (V) for i Politiken at minde os alle om, at der er behov for at g?re op med perfekthedskulturen.
Jeg h?ber, Tommy Ahlers vil tage fat p? de konkrete systemfejl, som bidrager til, at mange unge i dag ikke t?r melde sig fuldt ud p? banen i klasserum og til forel?sninger eller mister gejsten og motivationen.

Det danske uddannelsessystem har som en del af en europ?isk trend desv?rre igennem de seneste 10-15 ?r taget en drejning imod en nulfejls-og kontrolkultur, som st?kker de unge. Trenden m?rkes i mange sammenh?nge og er v?vet ind i uddannelsessystemet p? flere niveauer.

Problemet h?nger sammen med vores optagelsessystem og det sygelige fokus p? karakterer i gymnasieskolen. Systemet tilskynder f. eks. gymnasieeleverne til at frav?lge sv?re fag, der kan give lave karakterer. Og de presses til at satse p? pr?station og karakterer frem for l?ring, fordybelse og kritisk t?nkning. Derfor er der behov for et nyt optagelsessystem, hvor man ved optag bel?nner elevernes indsats i gymnasiet, men samtidig tillader eleverne at satse p? sv?re fag eller opgaver og dermed risikere ikke at f? en h?j karakter.

Der er ikke noget galt i at s?tte sig m?l, men der er noget galt med at f?le sig styret af ydre m?l og at l?re ungdommen, at succes er at gentage, hvad andre siger

Jeg foresl?r, at man fortsat inddrager karaktergennemsnittet, n?r man optager p? universiteterne , men derudover ogs? karaktererne i de 4 eller 5 mest relevante fag, samt for f. eks. 20 procent af alle optagne s?rlige kvalifikationer, erfaringer og motivation, som vi kender det fra kvote 2 i dag.

Vi har brug for, at uddannelserne og optagelsessystemet st?tter de unge i at v?lge den rigtige uddannelse ud fra kriterier, der handler om uddannelsens indhold snarere end dens optagelseskvotient.
Men der er flere systemfejl at tage fat p?: Selve tilgangen til karaktergivning peger desv?rre i retning af en forsimplet styring af de unges indsats.

Princippet er, at den studerende skal leve op til de m?l, der er formuleret, og ikke beg? fejl. N?r en studerende kommer ind til en eksamen, starter vedkommende p? et 12-tal, og s? bliver der trukket fra, efterh?nden som eksaminanden beg?r fejl. Herfra stammer helt sikkert noget af 0-fejls-og perfekthedskulturen.

Der er ikke noget galt i at s?tte sig m?l, men der er noget galt med at f?le sig styret af ydre m?l og at l?re ungdommen, at succes er at gentage, hvad andre siger.

Skole og uddannelse kommer alt for let til at handle om at tilpasse sig forventninger, tage gode noter og afl?se m?lformuleringer. Hvordan skal elever og studerende s? tilegne sig den selvst?ndige kritiske t?nkning? Mange afholder sig naturligt nok fra at stille kritiske sp?rgsm?l, hvis de frygter, at det kan fortolkes som manglende m?lopfyldelse.
Men man kan ikke udvikle sig uden at vove at bev?ge sig ud, hvor man risikerer at beg? fejl. Det g?lder fra folkeskolen til universitetet.

Jeg foresl?r derfor en ny karakterskala, og at man gent?nker bed?mmelseskriterierne. Karakterskalaen skal best? af tallene 12, 10, 8, 6, 4, 2 og 0. Den uens afstand mellem karaktererne p? den nuv?rende karakterskala, f. eks. mellem 7 og 10, g?r, at man straffes ekstra ved at f? 7, som jo ellers er en fin karakter, den tredjebedste. Men 7 tr?kker uforholdsm?ssigt ned i gennemsnittet, og det g?r, at elever og studerende bliver endnu mere fokuserede p? at f? topkarakterer. Hvis vi ikke ogs? bel?nner, at eleven kan t?nke selvst?ndigt eller kreativt p? baggrund af fagligheden, bliver karakterskalaen for tjeklisteorienteret. Jeg savner is?r den positive vurdering. B?de i top-, middel-og bundkarakterer. Et s?rligt problem er 2-tallet, som jo er best?et. Her er der gjort meget ud af at forklare, hvad der mangler i pr?stationen, men ikke hvad der g?r, at det er tilstr?kkeligt. Og s? b?r man bel?nne den helt s?rligt selvst?ndige eller originale pr?station med 12+.

Det kan heller ikke undg? at p?virke kulturen, at hele systemet er underlagt styring og kontrol gennem flere lag af tilsyn, m?linger, evalueringer og akkrediteringer. Det er godt at sikre kvaliteten, men det er bedre at sl?kke en lille smule p? perfekthedskulturen, beg? nogle fejl undervejs, selv blive klogere og ikke miste gejsten. Det g?lder ogs? for de undervisere og forskere, som m?der de studerende.

De store m?l, vi alle er enige om, om originalitet, initiativ og handlekraft, dem sp?ndes der ben for, og systemet kommer i stedet til at fremme afl?sning og tilpasningsdygtighed og overdreven korrekthed.