N?r Game of Thrones bliver et f?lles sprog til at tale alvor
Skyskraberen Trump Tower t?rner over et m?rkt New York, men noget er ikke, som newyorkerne normalt ser den h?je bygning. For oven over Trump Tower sv?ver et flammende dystert ?je. ?jet er Saurons, ondskaben selv fra J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre-b?ger og efterf?lgende film.
Billeder, der k?der Trump Tower og den amerikanske pr?sident Donald Trump sammen med den fiktive skurk Sauron, florerer i stort antal p? internettet – delt af Trump-kritikere, ligesom man kan finde billeder af Trump afbildet som andre af fiktionens klassiske onde herskere som Darth Vader fra Star Wars, Lord Voldemort fra Harry Potter-universet og karakterer fra Game of Thrones.
Billederne er s?kaldte memes, som er et internetf?nomen, hvor korte budskaber bliver spredt – som regel i form af et billede med en kort tekst til. Memes har ofte et humoristisk pr?g, men de bliver ogs? brugt som en udtryksform til at kommentere p? aktuelle begivenheder som eksempelvis valget af Donald Trump som USAs pr?sident, krigen i Syrien eller klimaforandringer.
De mange memes er bare et eksempel, hvor fiktive underholdningsuniverser bliver brugt som sprog til at tale om virkelige begivenheder. Det er ikke et nyt f?nomen, at virkelighed bliver spejlet i eksempelvis litter?re v?rker, men folks mediebrug har ?ndret sig, s? virkelighed og fiktion bliver flettet sammen p? nye og mere intense m?der, fort?ller lektor Susana Tosca fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? Roskilde Universitet.
P? den ene side er det stadig underholdning og eskapisme, men p? den anden side bliver der ogs? talt om vigtige emner, der r?rer én
Siden 2004 har hun arbejdet med f?nomener, der spreder sig p? tv?rs af medieplatforme, sammen med lektor Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet, og til n?ste ?r udkommer deres nye bog ’Transmedial Worlds and Everyday Life: Networked Reception, Social Media, and Fictional Worlds’, hvori forskerne unders?ger, hvordan de fiktive universer spiller ind i folks hverdag. Bogen er baseret p? flere ?rs empirisk arbejde.
?I medieforskning er der en tradition for at kigge p? fans, der er meget dedikerede, mens mainstream-mediebrugere ikke har v?ret s? interessante. Men folk er i dag tilstede p? rigtig mange medieplatforme, og de producerer selv meget indhold p? de sociale medier, hvilket er nyt,? p?peger Susana Tosca.
Et nyt metablik
De fiktive underholdningsuniverser bliver en udtryksform, man kan f? folks opm?rksomhed med, forklarer forskeren, og som skaber en forbindelse mellem mennesker, eller f?r folk til at grine. Men mange mener det samtidig ogs? seri?st, p?peger Susana Tosca:
?F?r i tiden ville man have t?nkt, at emner som politik eller den globale opvarmning skulle man ikke sp?ge med p? den m?de,? siger Susana Tosca.
?Men nu har almindelige mennesker udviklet et metablik, hvor vi b?de kan kommunikere p? et fiktivt plan, men samtidig v?re seri?se. P? en m?de er det en egenskab, en slags "metamuskel", som vi typisk tror er forbeholdt digtere og andre kunstnere. Men sociale medier g?r det synligt, hvordan den "muskel" bruges flittigt af almindelige mennesker, som kan st?tte sig til fiktionsuniverserne for at lave deres egne metaforer, eller foresl? en ny symbolsk fortolkning af deres k?rlighedsliv. De fiktive universer bliver brugt som en linse, vi kan bruge til at se verden igennem,? siger Susana Tosca.
I bogen pr?senterer forskerne en r?kke cases, der eksemplificerer denne nye m?de at forbinde hverdagsliv og fiktion p?. Udover folks brug af memes kigger de bl.a. p?, hvordan folk udlever deres mest hemmelige dr?mme i k?rlighedscomputerspil, hvordan fiktionsuniversf?lleskaber knytter mennesker sammen, der har det sv?rt, og hvordan almindelige mennesker bliver amat?r-kulturkritikere og udvikler nye kompetencer, s?som i de popul?re let's play-videoer, hvor gamere deler deres gennemf?rsel af et computerspil med eget kommentarspor.
Store narrativer tr?der i baggrunden
Tidligere har store narrativer som religion og politiske ideologier spillet en v?sentlig rolle som forklaring p? livet og samfundsordenen, men visse steder i verden er deres gennemslagskraft falmet.
Her f?r de fiktive underholdningsuniverser en vigtighed, som overrasker forskerne:
?Det er ikke s?dan, at de her fiktionsuniverser alene udfylder de store narrativers plads for mange mennesker, men nogle af de funktioner, som eksempelvis religion eller politiske ideologier har haft, er forsvundet, s? der er et tomrum, som fyldes af andet. Nogle bruger m?ske Game of Thrones til at beskrive politiske ambitioner, og hvor langt visse mennesker er villige til at g? for magt. Andre diskuterer ivrigt, hvilke moralske v?rdier der er i Star Wars-universet og i hvilken r?kkef?lge, de skal vise filmene for deres sm? b?rn, i et slags dannelsesprojekt,? forklarer Susana Tosca og tilf?jer, at de popul?re fiktionsuniverser ofte er centreret om kampen mellem det gode og det onde; med karakterer, der m? tr?ffe moralske valg, som kan tjene som pejlem?rker for folks egen adf?rd.
?Det er lidt paradoksalt, for det er jo underholdningskultur, og mange anser det for triviallitteratur, men det er noget, som mange mennesker har et forhold til, for hvem har ikke h?rt om Harry Potter? Man kan til geng?ld ikke v?re sikker p?, at folk har l?st Marcel Proust eller James Joyce eller andet, som m?tte betragtes som h?jkulturelt. Som forsker kan man sikkert begr?de det eller afvise det som banalt, men vi har valgt at unders?ge, hvad folk f?r ud af deres engagement med popul?re fiktionsverdener? siger Susana Tosca.
Broer mellem mennesker
En af grundene til, at popul?rkulturen bliver s? st?rk som et f?lles sprog er, at det giver en personlig forbindelse mellem afsender og modtager.
?Du forst?r, hvad jeg mener, og det skaber et emotionelt b?nd mellem os, fordi vi deler samme passion og samme referenceramme til at forst?, hvad der sker i verden. Det er noget, vi har til f?lles,? konstaterer forskeren.
Det er blevet nemt at finde folk p? internettet og de sociale medier, som man deler interesse med, og det kan skabe relationer p? tv?rs af geografiske skel, aldersforskelle og andre mulige forhindringer. Det udvikler nye former for f?llesskaber.
Forbindelsen mellem hverdagsliv og fiktive underholdningsuniverser bliver ikke kun brugt til at kommentere p? storpolitik og globale udfordringer, men kan ogs? bruges som et sprog til at tale om helt n?re og personlige ting, viser Susana Toscas forskning.
?P? den ene side er det stadig underholdning og eskapisme, men p? den anden side bliver der ogs? talt om vigtige emner, der r?rer én,? siger Susana Tosca.
Et eksempel er den norske tv-serie Skam, som ogs? blev et stort hit i Danmark. Serien handler om en gruppe unge mennesker, som oplever mange af livets op- og nedture sammen, og mange af problemstillingerne er genkendelige fra seernes egen hverdag.
I Danmark har mange fans fx fundet sammen i den s?kaldte ’Kosegruppa DK’ p? Facebook, hvor mere end 41.000 medlemmer diskuterer stort og sm?t fra serien.
?Folk har dybe diskussioner om, hvad det eksempelvis vil sige at v?re en god veninde, hvad der sker, n?r dine for?ldre vil have dig til at have et andet liv end det, du har, eller hvordan det er at v?re homoseksuel og ikke f?le, du kan komme ud af skabet,? fort?ller Susana Tosca og forts?tter:
?Fiktionsuniverset bliver et sprog, s? de her mennesker kan f? talt om enormt vigtige emner, som de ikke rigtigt har haft et rum til. Gruppen bliver en lille familie, og du ved, at det er sikkert at dele opdateringer dér, som du ikke ville g?re p? din almindelig Facebook-v?g eller andre steder, hvor du kan blive blottet. P? den m?de bliver de fiktive universer en slags broer mellem mennesker,? konkluderer hun.
Bogen ’Transmedial Worlds and Everyday Life: Networked Reception, Social Media, and Fictional Worlds’ udkommer p? forlaget Routledge i 2019.