tt备用网址 til Martin B. Carstensen: Hvordan styrker vi erhvervsuddannelserne?
Der er bred politisk enighed om, at dansk ?konomi har brug for flere fagl?rte, og at dette behov kun bliver st?rre i takt med, at ?ldre overgange g?r p? pension. Men s?gningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse ligger p? blot cirka 20 procent af en ?rgang if?lge tal fra B?rne- og Undervisningsministeriet.
P? den baggrund har professor (MSO) Martin B. Carstensen netop modtaget 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, s? flere unge f?r lyst til at tage en erhvervsuddannelse.
”Reformer af overgange har gennem de seneste ?rtier haft meget forskellige m?l. Nogle har v?ret rettet mod at undg?, at unge mennesker, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, s?ger ind p? en erhvervsuddannelse, fx ved at stille krav om, at man har f?et mindst 2 i karakter i dansk og matematik. Her var m?let at sv?kke den direkte overgang for de mest udsatte unge fra folkeskolen til erhvervsuddannelse i h?bet om at tiltr?kke flere st?rke unge til de faglige uddannelser,” fort?ller Martin B. Carstensen.
Andre reformer har blandt andet fors?gt at styrke overgangen mellem grundforl?b p? erhvervsskolerne og praktikperioder i tt备用网址er. If?lge forskeren har det dog vist sig vanskeligt at f? en stor del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.
”Mange unge og deres for?ldre opfatter erhvervsuddannelse som en ’dead end’ for de d?rligste studerende. Her skal man ikke undervurdere betydningen af de diskurser, der har domineret uddannelsesdebatten, hvor h?j videreg?ende uddannelse er blevet opfattet som det vigtigste middel til at uddanne befolkningen til at deltage i den internationale ?konomiske konkurrence,” siger han.
Fordomme om nedslidning
Martin B?k Carstensen fort?ller, at der is?r i 00’erne opstod en fort?lling om, at universitetsuddannelse var vejen til en god, velbetalt karriere, hvorimod erhvervsuddannelse var vejen til nedslidning – hvis man da overhovedet kunne f? en l?replads. Det har ikke hjulpet p? de st?rkeste studerendes motivation til at tage en faglig uddannelse.
If?lge Martin B. Carstensen har reformerne ikke ?ndret p? uddannelsernes overordnede imageproblem.
”Siden 1990’erne har der i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken v?ret fokus p? uddannelse som vejen til inklusion p? arbejdsmarkedet. Her har erhvervsuddannelserne spillet en central rolle, fordi man har taget imod nogle af de mest udfordrede unge mennesker, der ofte har k?mpet med andre sociale udfordringer,” fort?ller han og forts?tter.
”Med tiden har man fra politisk hold konstateret, at selvom erhvervsuddannelserne kan g?re meget for at fremme den sociale inklusion, har uddannelsernes omd?mme taget skade. Is?r fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har gjort meget for at ?ndre fort?llingen om erhvervsuddannelse, men der er stadig lang vej at g?,” siger han.
Overgangenes betydning
I det nye forskningsprojekt skal Martin B. Carstensen blandt andet studere effekten af ?ndringer i overgange indenfor erhvervsuddannelsessystemet og mellem erhvervsuddannelse og socialpolitik. Det skal g?re os alle sammen klogere p? nogle af de faktorer, der er afg?rende for at skabe attraktive uddannelser og skolernes evne til at fastholde studerende.
M?let er at udvikle en samlet teoretisk ramme og via statistisk analyse unders?ge forskellige typer af overganges betydning for unges uddannelse og besk?ftigelse.
If?lge forskeren er den politiske ambition at skabe et mere sammenh?ngende og attraktivt system, mens den forskningsm?ssige interesse ligger i at unders?ge, i hvilken udstr?kning reformerne har positive effekter p? ting som de studerendes gennemf?rsel, karakterer, tilknytning til arbejdsmarkedet og indt?gt.
”En grundl?ggende udfordring for erhvervsuddannelse er, at mange unge og deres for?ldre opfatter det som, at man tager en beslutning om, hvad man skal lave resten af livet, n?r man er 16 ?r gamle. Mange unge vil gerne udskyde det valg og i ?vrigt leve et ungdomsliv med deres venner, og her virker gymnasiet som et attraktivt valg. Andre bekymrer sig over, om der er nok praktikpladser, eller at de ikke f?r mulighed for at videreuddanne sig senere i livet,” siger Martin B. Carstensen.
Og han forts?tter:
”Man vil n? langt med at g?re erhvervsuddannelserne mere attraktive, hvis de ses som vejen til en god, stabil indkomst med mulighed for at tage videreg?ende uddannelse, og hvis der skabes rammer for et sjovt ungdomsliv,” slutter han.