Midten af middelklassen k?mper for socialt renommé gennem sund mad
?Det er simpelthen dem i midten af klassehierarkiet, der har det st?rste slid i forhold til det her med at fremst? moralsk ansvarlige, sunde og tage ansvar for, hvad der bliver serveret til f?llesarrangementerne p? skolerne,? siger Iben Charlotte Aamann, der er ph.d.-studerende p? Roskilde Universitet.
Fra skolestart i august til juleafslutningen i december har Iben Charlotte Aamann fulgt tre forskellige skoleklasser, og hun deltog i en lang r?kke sociale sammenskudsgilder og iagttog, hvilken mad for?ldrene bidrog med til buffeterne.
Ud fra de tre skoleklasser valgte hun fire m?dre som eksempler. Det var en mor med en lang videreg?ende uddannelse, to m?dre med en mellemlang uddannelse og en mor med en kort videreg?ende uddannelse. Alle deltagerne i Iben Charlotte Aamanns studie er fra, hvad man kan karakterisere som middelklassen.
P? baggrund af Iben Charlotte Aamanns generelle observationsstudier i de tre skoleklasser, tyder det p?, at det er for?ldrene fra midten af middelklassen, der f?ler sig mest bed?mt og derfor g?r mest op i at fremst? som gode for?ldre bl.a. ved at levere noget sund mad til buffeterne.
?Det er mellemlagene, der fors?ger at leve op til normen om at leve sundt. Som jeg ser det, er det ikke kun pga. en fremtidig angst for at f? overv?gtige b?rn. Det er ogs? en bestr?belse p? at forsvare familiens sociale renommé, der g?r, at de k?mper s?dan for at fremst? sunde og dermed moralsk ansvarlige,? forklarer Iben Charlotte Aamann.
For?ldrenes behov for at styrke deres sociale renommé er blevet forst?rket af, at for?ldreskab i den seneste ?rr?kke ikke l?ngere kun er en privatsag, mener forskeren.
?For?ldreskabet er blevet et offentligt anliggende, og i dag er der skabt en ’arena’, hvor for?ldre i stigende grad holder ?je med hinandens m?der at v?re for?ldre p?. For?ldrene skal ikke l?ngere bare s?rge for, at barnet er veludhvilet og har en taske med i skole, der er pakket. De skal ogs? skabe venskabelige relationer for at f? b?rnene til at trives i klassen med det form?l at optimere deres l?ring,? siger Iben Charlotte Aamann.
Fordomme og citronm?ner
Umiddelbart kunne man m?ske forestille sig, at jo h?jere man er i det sociale hierarki, jo sundere lever man, og jo st?rre bestr?belser g?r man sig p? at levere sund mad til de sociale arrangementer p? skolerne. Men s?dan forholder det sig ikke if?lge Iben Charlotte Aamanns forskning.
?Jeg fandt ud af, at den mest velstillede mor bagte en citronm?ne til et socialt arrangement. Hun gik v?ldig meget op i den, og de sidste par dage op til arrangementet talte hun meget om den citronm?ne, og hvor meget sm?r der var i den. Det blev et identitetsprojekt for hende,? siger Iben Charlotte Aamann.
Hun fort?ller ogs?, at hun f?rst senere havde fundet ud af, at den mest velstillede mor ogs? havde haft en gr?n salat med til buffeten, men at den ikke var blevet til et identitetsprojekt p? samme m?de som kagen. Citronm?nen blev et symbol p?, at den privilegerede mor havde s? meget overskud, at hun var h?vet over bekymringerne om, hvad andre t?nkte om hendes sundhed og dermed moralske ansvarlighed.
?Er man privilegeret, s? beh?ver man ikke tage h?jde for det moralske aspekt, der ligger i at v?re sund. Det kan de privilegerede tilsyneladende lade v?re med, og det gjorde hun,? fastsl?r Iben Charlotte Aamann.
Den kortuddannede mor endte med at bage ?bleskiver til b?de b?rn og for?ldre til en juleafslutning.
?Det var billigere, og det smagte bedre, men det var slet ikke et identitetsprojekt for hende at lave de her l?kre ?bleskiver. Den kortuddannede mor virkede slet ikke optaget af det her spil om renomméet – p? samme m?de som m?drene i den mellemste og ?verste del af middelklassen. Det, hun lagde v?gt p?, var det n?rv?r, hun fik med sine drenge ved tilberedningen af ?bleskiverne,? fort?ller Iben Charlotte Aamann.
Pulverkagecreme og klassebevidsthed
Selvom Iben Charlotte Aamanns unders?gelse gik ud p? at f?lge for?ldrene, s? iagttog hun flere eksempler p?, at b?rn ogs? oplever mad som et udtryk for, hvor i klassehierarkiet man ligger. Et af eksemplerne var, da en familie skulle lave en lagkage, og for?ldrene havde k?bt pulverkagecreme. Det var deres s?n ikke s?rlig tilfreds med, og han sagde til sin mor, at han var skuffet over, at hun havde k?bt det.
?Drengen har allerede f?et en fornemmelse af, at der er mad, der er ’fint’ at spise og andet, der ikke er det. I princippet har han jo ret i, at det er et kunstigt produkt, som ikke n?dvendigvis er specielt godt at indtage. Men det er jo ogs? enormt moralsk ladet, n?r drengen tager kraftigt afstand og siger, at han ikke vil spise maden,? siger hun.
Iben Charlotte Aamanns konklusion er, at for?ldrenes renommé er i spil ved ethvert socialt arrangement, og sund mad er en m?de at markere sin sociale status p? for gruppen i midten af middelklassen.
?Der er hele tiden de her bestr?belser p? at fremst? som en god for?lder. Man taler ikke om det, men alligevel er de bare allestedsn?rv?rende. Hvis man ligger i den ?vre del af hierarkiet, er man med til at definere normen for den gode adf?rd, og man kan ogs? v?lge at se helt bort fra dem, og hvis man ligger i de midterste lag, pr?ver man at undg? at falde uden for disse gr?nser, fordi lavsocial er der ingen, som vil stemples som,? slutter Iben Charlotte Aamann.