Indsigt i historiske sygdomme hj?lper planl?gning af pandemiberedskab i dag

COVID-19 har gjort hele verden opm?rksom p?, hvor stor en effekt en pandemi kan have p? samfundet. Og for at v?re rustet til fremtidige pandemier er det v?rdifuldt at studere fortidige pandemier.

I et nyt forskningsprojekt vil lektor Maarten van Wijhe fra Institut for Mennesker og Teknologi p? Roskilde Universitet unders?ge, hvordan epidemier og pandemier forstyrrer de normale epidemiologiske m?nstre for andre infektionssygdomme.

Det kan for eksempel f?re til ?ndringer i s?sonvariation, aldersm?nstre, geografisk fordeling og sv?rhedsgrad.

Projektet modtager en Sapere Aude-forskningsleder-bevilling p? ca. 6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

"Der vil komme en ny pandemi, og vi skal v?re forberedt - ikke kun p? den pandemiske sygdom, men ogs? p? konsekvenserne for andre infektionssygdomme. De indsigter, vi vil f? med dette projekt, vil hj?lpe med planl?gning af et pandemiberedskab ved at forudsige, hvordan andre sygdomme vil opf?re sig efter en pandemi," siger Maarten van Wijhe.

Det handler ogs? om, hvordan samfundet kan forberede sig p? perioderne efter en pandemi for eksempel ved at f? flere senge p? b?rneafdelinger, hvis der forventes en stigning i b?rneinfektioner, eller en tidligere kampagne for influenzavaccinationer end nomalt, hvis s?sonen forventes at blive anderledes.
 

Danske data er en dr?m

Der er begr?nset med viden om, hvordan infektionssygdomme p?virker hinanden, og hvordan det udspiller sig p? befolkningsniveau.

"Jeg begyndte oprindeligt at forske i den spanske syge og inds?, at vi ofte glemmer at se p? alle de andre infektionssygdomme i den periode. Det satte jeg mig for at ?ndre," siger Maarten van Wijhe.

For at opn? den indsigt vil han se p? historisk data over en lang tidsperiode og med h?j sygdomsbyrde og flere pandemier. Helt konkret vil han unders?ge to pandemier i henholdsvis 1889-92 og 1918-20.

"For at forst?, hvem vi er i dag, skal vi forst? vores fortid. Danmark har data af h?j kvalitet fra denne tid, og noget af det er stadig opbevaret i papirarkiver. Vi vil hente disse data ud af arkiverne og studere, hvad der skete med infektionssygdomme f?r, under, imellem og efter disse pandemier. Det er enhver epidemiologs dr?m at arbejde med danske data, for danskerne har v?ret blandt de bedste til at f?re optegnelser i ?rhundreder," siger Maarten van Wijhe.
 

Konklusioner er relevante i dag

Selvom oplysningerne er gamle, kan de vise nogle m?nstre, som er brugbare i 2024.

"Ved at studere befolkninger og de st?rre sammenh?nge kan vi stadig drage konklusioner, der er relevante for vores samfund i dag. Dette er for eksempel, hvordan forskere tidligt i COVID-19-pandemien vidste, at der ville v?re flere b?lger," forklarer forskeren fra Roskilde Universitet.

Maarten van Wijhe er tilknyttet grundforskningscentret PandemiX Center, og titlen p? hans nye forskningsprojekt er 'Post-pandemic infectious disease landscapes: interactions across time and space'.