Hovedpinepiller i havet: Studerendes projekt s?tter fokus p? skjult milj?trussel
En hovedpinepille kan lindre smerter hos mennesker – men hvad g?r den ved livet i havet? Det sp?rgsm?l har en gruppe bachelorstuderende fra Roskilde Universitet set n?rmere p?. I lyset af den aktuelle debat om milj?fremmede stoffer i naturen, kaster deres projekt nyt og tankev?kkende lys over, hvordan noget s? hverdagsagtigt som paracetamol kan udg?re en trussel mod havmilj?et.
“Vi ville unders?ge, hvad der egentlig sker, n?r helt almindelige medicinrester havner i vandmilj?et,” fort?ller Esther ?llgaard, som er en af fire studerende, der st?r bag projektet.
Hun forklarer, at paracetamol – den aktive ingrediens i almindelige smertestillende midler som Panodil – bliver udskilt i urinen efter indtagelse og ender i spildevandet. Selvom spildevandet gennemg?r behandling p? renseanl?g, fjernes stoffet ikke fuldst?ndigt. Det betyder, at paracetamol og dets nedbrydningsprodukter l?bende bliver udledt til havmilj?et i hele landet. Det er netop denne udledning og dens potentielle biologiske konsekvenser, som de studerende har unders?gt i deres bachelorprojekt.
Paracetamol fundet i alle pr?ver
Som en del af deres feltarbejde tog de studerende vandpr?ver ved seks danske kyststr?kninger – fra Amager til Esbjerg – alle i n?rheden af renseanl?g, hvor koncentrationen af paracetamol forventes at v?re h?jest.
“Vi fik mulighed for selv at planl?gge, teste og analysere. Det var virkelig fedt at m?rke, at vi kunne bruge vores faglighed p? noget virkeligt og relevant,” siger Lasse Aggerholm, der ligesom Esther nu l?ser videre p? kandidatuddannelsen Chemical Biology p? Roskilde Universitet.
Unders?gelsen viste, at paracetamol var til stede i samtlige pr?ver. Den h?jeste koncentration blev m?lt i Esbjerg efterfulgt af Karreb?ksminde. If?lge de studerende viser det tydeligt, hvor udbredt stoffet er i det danske havmilj?.
Dog peger de p?, at det reelle billede kan v?re endnu mere alvorligt, da deres analyse udelukkende m?lte selve paracetamol og ikke dets potentielt endnu mere toksiske nedbrydningsprodukter. Dermed kan m?ngden af skadelige stoffer i milj?et v?re undervurderet.
Vandloppen som testdyr
Men hvad betyder det for dyrene i havet? For at finde ud af det, brugte de studerende en lille vandloppe, der hedder Acartia tonsa, i deres fors?g. Vandlopper er vigtige, fordi de spiser mikroskopiske planter og selv bliver spist af st?rre dyr. Derfor kan de vise, om milj?et er p?virket af forurening – lidt ligesom en advarselslampe.
De studerende testede, hvordan vandloppe?g klarede sig, n?r de blev udsat for forskellige m?ngder paracetamol – b?de de sm? m?ngder, der findes i havet, og meget st?rre m?ngder. Resultatet var ret tydeligt: Jo mere paracetamol, jo f?rre ?g kl?kkede, og jo mindre voksede de sm? larver. Ved de h?jeste m?ngder voksede larverne faktisk slet ikke – de blev mindre.
Ved de lave m?ngder, som man m?ler i det danske hav i dag, kunne man ikke se nogen tydelig skade p? vandlopperne. Men de studerende mener stadig, at man skal v?re opm?rksom. Hvis vi hele tiden bliver ved med at udlede paracetamol i havet, kan det nemlig med tiden blive et st?rre problem.
Et overset problem
If?lge de studerende s?tter deres projekt fokus p? et bredere og aktuelt problem: Der findes i dag ingen specifikke EU-reguleringer for m?ngden af mikroforurenende l?gemidler som fx paracetamol i det rensede spildevand, der udledes til hav og vandl?b. Dermed er det et af de mange milj?fremmede stoffer, som i praksis slipper forbi lovgivningens radar.
tt备用网址gruppen understreder, at paracetamol ikke er det eneste l?gemiddel, der findes i spildevandet, men det er et af de mest anvendte globalt og anbefales af WHO som et sikkert og billigt middel. Netop derfor er der grund til at v?re opm?rksom: N?r et stof bruges i s? store m?ngder og samtidig ikke bliver effektivt nedbrudt, kan det udg?re en langsigtet trussel mod ?kosystemerne.
Viden giver ansvar
De studerende understreger, at deres projekt ikke n?dvendigvis betyder, at man skal holde op med at tage smertestillende midler. Men de efterlyser en st?rre samfundsm?ssig bevidsthed om konsekvenserne – og ikke mindst et politisk fokus p? regulering, teknologiudvikling til vandrensning og overv?gning. If?lge Esther og Lasse viser deres arbejde, hvordan videnskabelig nysgerrighed og konkrete eksperimenter kan bidrage til samfundets forst?else af milj?problemer, der ellers er usynlige for det blotte ?je.
Med projektet h?ber de studerende at v?re et eksempel p?, hvordan unge forskere kan bidrage med vigtig viden i den bredere debat om milj?fremmede stoffer – et emne, som i forvejen f?r en betydelig opm?rksomhed i b?de EU og danske medier.
If?lge de studerende kan den stigende interesse for b?redygtighed og beskyttelse af vandmilj?er v?re afg?rende for, at vi ikke blot fokuserer p? fx synlige plastikforureninger, men ogs? p? de usynlige kemikalier, der langsomt siver ind i naturen.
Som de studerende understreger, b?r det v?re muligt at kunne tage n?dvendig smertestillende medicin uden risiko for milj?et. If?lge dem en central pointe i en tid, hvor det mere end nogensinde er afg?rende, at vi s?ger at mindske den kemiske p?virkning af naturen.
De fire studerende bag unders?gelsen er Tor Salomonsen, C?cilie Heedal Dinsen, Esther Shruti Haase ?llgaard og Lasse Aggerholm.
L?s de studerendes indl?g i Aktuel Naturvidenskab.
