G?r din kosmetik havet giftigt?
Nanopartikler bliver brugt i stadig flere produkter i vores hverdag - i vores l?besokker, sportsudstyr, f?devarer, cremer, make-up og i medicin.
Men hvad sker der, n?r de bittesm? nanopartikler i dine lugtfri sokker bliver vasket ud i vandet i vaskemaskinen og havner i havet? Og hvilken effekt har det p? havets dyre- og planteliv, n?r din solcreme med tusindvis af nanopartikler bliver skyllet ud med vandet i brusebadet? Det har RUC’s milj?biolog Henriette Selck et svar p?.
Effekt p? snegle og muslinger
?Generelt ved vi meget lidt om nanopartikler, og hvordan de p?virker b?de mennesker og milj?et?, fort?ller Henriette Selck, som er en af forskerne bag det internationale forskningsprojekt ’NanoReTox - reaktiviteten og toksiciteten af nanopartikler: risici for milj? og sundhed’, hvis fokus er metalnanopartikler.
?Derfor er det ogs? vanskeligt at afg?re, om lovgivningen p? omr?det er restriktiv nok,? forklarer hun.
Men nye fors?g udf?rt af Henriette Selck og hendes kollegaer p? Institut for Milj?, Samfund og Rumlig Forandring indikerer dog, at nanopartiklerne er skadelige for de dyr, der lever p? havets bund. Forskerne har nemlig foretaget en r?kke fors?g, hvor de har udsat orme, muslinger og snegle for forskellige nanopartikler via havbundens mudder, som dyrene f?r deres f?de fra:
?Vi kan fx se, at sneglenes evne til at reproducere sig bliver p?virket, n?r vi uds?tter dem for nano, ligesom muslingerne og ormenes evne til at gemme sig i mudderet p? havbunden – og dermed i sidste ende overleve – bliver p?virket.?
Overraskende resultat
I andre dele af forskningsprojektet besk?ftiger forskerne sig med nanopartikler inden for humanbiologien, hvor man fx unders?ger i hvor h?j grad mennesket kan optage nanopartikler i kosmetikprodukter gennem huden. Men if?lge Henriette Selck er det mindst liges? vigtigt at unders?ge, hvilken effekt nanopartiklerne har p? havets ?kosystemer:
?De nanopartikler, der kommer ud i havet, falder ned p? bunden – og der lever en masse dyr, der spiller en vigtig rolle i f?dek?den og i nedbrydning af organisk materiale som fx d?de alger. Dyrene er med til at sikre, at d?dt organisk materiale fjernes, og at nyt levende materiale dannes. Hvis dyrenes funktion bliver sat ud af kraft, risikerer vi i v?rste fald iltsvind, som kan for?rsage store m?ngder af d?de fisk og dermed et kollapset ?kosystem,? p?peger Henriette Selck.
?Vi er de f?rste forskere nogensinde, der har unders?gt det her felt, og vores resultat er overraskende,? forklarer hun og uddyber:
?Vores tese var, at man ikke ville se den store effekt af nano, fordi mudderet i forvejen er s? sammensat af en masse forskellige partikler – men det havde en betydning, at der var nano i mudderet. Jo mindre partiklerne var, jo mere af stoffet optog sneglene og muslingerne i kroppen – og jo st?rre er risikoen for skadelige effekter.?
Ingen effekt p? orme
Til geng?ld s? forskerne ingen effekt p? ormene. En observation, Henriette Selck ogs? mener, man kan bruge i den videre forskning:
?Mennesket har, ligesom sneglen og muslingen, et mere kompleks ford?jelsessystem end ormen. S? man kan godt forestille sig, at vi ogs? vil have lettere ved at optage nanopartiklerne i kroppen,? siger Henriette Selck.
M?ske strammere lovgivning
RUC’s del af forskningsprojektet skal munde ud i en konkret anbefaling, hvor man tager stilling til, om den nuv?rende lovgivning p? omr?det er restriktiv nok, fort?ller Henriette Selck:
?I dag defineres giftigheden af et stof ud fra hvilket stof, der er tale om, uanset om det er p? nanoform eller ej, selvom vi ved, at nanopartikler er mere giftige end almindelige partikler. Sp?rgsm?let er, om den giftighed er s? stor, at det kr?ver skrappere lovgivning – det er det, man skal finde ud af. G?r vi det godt nok??
S?dan kan du tjekke, om der er nano i din solcreme
Fra den 11. juli 2013 tr?der en ny lov i kraft, som stiller krav om, at kosmetikproducenterne skal deklarere det, hvis der er nanopartikler i deres produkter. Navnet p? det p?g?ldende stof skal f?lges af ordet ’nano’ i parentes. Vil man helt undg? nano, kan man k?be svanem?rkede produkter, som ikke m? indeholde nanopartikler - her er eneste undtagelse tandpasta, hvor der kan indg? nanopartikler i slibemidlet.
Kilde: Milj?styrelsen og Milj?m?rkning Danmark.
Derfor bruger man nanopartikler
Med nanoteknologi kan man fremstille materialer og strukturer, hvor man meget pr?cist bestemmer, hvor atomerne skal sidde og dermed selv kan bestemme nye funktioner i materialerne. Nanoteknologi anses for at have et k?mpepotentiale og vil i tt备用网址 blive brugt i bl.a. elektronik, reng?ringsmidler, emballage og l?gemidler.
If?lge Institut for Milj?, Samfund og Rumlig Forandring p? RUC vil verdensmarkedet for nanoprodukter i 2015 formentlig udg?re 1.000 milliarder dollar.