Forsker skal unders?ge domstolenes brug af inddragelse af statsborgerskab

Det er blevet mere almindeligt, at domstolene fratager d?mte danskeres statsborgerskab i forbindelse med strafudm?lingen i terrorsager. F?r 2016 var der ingen danskere, der fik frataget deres statsborgerskab i forbindelse med terror, men siden da er domstolene begyndt at inddrage statsborgerskab for de fleste, som har et pas udover det danske. 

¡±Vi har set en markant ?ndring i praksis. I 20 ?r har det v?ret juridisk muligt at inddrage et statsborgerskab i forbindelse med terror, men f?r 2016 skete det ikke. Siden er det blevet s? almindeligt, at domstolene i dag tager statsborgskabet stort set hver gang, der er mulighed for det. Det vil sige, n?r den d?mte har flere statsborgskaber end kun det danske,¡± forklarer Kerstin Carlson, som er lektor i international lovgivning ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? Roskilde Universitet.

Kerstin Carlson har netop modtaget en forskningsbevilling fra det Nordiske Samarbejdsr?d for Kriminologi. I projektet skal hun unders?ge, hvad der ligger til grund for de mange fratagelser af statsborgerskab.

¡±Domstolene gjorde det ikke til normal praksis at inddrage statsborgerskab f?r for otte-ni ?r siden. Det skete blandt andet efter en sag mod den s?kaldte ¡¯boghandler fra Br?nsh?j,¡¯ der fik frataget sit danske statsborgerskab, og i ?rene efter skete der et skift,¡± siger hun.

Gent?nkning af tilknytning

Kerstin Carlson forklarer, at sk?rpningen blandt andet bet?d, at man inddrog pas fra nogle teenagere, som havde fors?gt at komme til Syrien for at st?tte Islamisk Stat. Og sp?rgsm?let om personernes binding til Danmark i sager, der involverer terror, har v?ret afg?rende for den ?ndrede praksis. 

¡±Siden 2016 har domstolene lagt v?gt p? tilknytningen til et land som bel?g for dommene. Men hvordan definerer vi tilknytning og danskhed? Det st?r ikke klart. Jeg mener, det er overraskende, at man for eksempel i en terrorsag har vurderet, at en ung mand med en tunesisk far ¨C som kun havde v?ret i Tunesien ¨¦n gang ¨C skulle have frataget sit danske statsborgerskab p? grund af sin islamiske tro, idet H?jesteret mente, at det bandt ham t?ttere til Tunesien end til Danmark,¡± siger hun.

Kerstin Carlson p?peger, at Den Europ?iske Menneskerettighedsdomstol har godkendt de danske domstoles praksis, men at der netop er kommet en ny dom fra H?jesteret, som kan betyde en ?ndring p? omr?det. 

¡±Den nye h?jesteretsdom fra marts 2023 bestrider den nuv?rende tilgang. Domstolen fandt, at en person med dobbelt statsborgerskab ikke havde nok tilknytning til det andet land, og at hun derfor ikke burde miste sit danske pas. Det bliver sp?ndende at se, hvad der sker efter denne dom,¡± siger hun.

Kerstin Carlson fort?ller, at Det Europ?iske R?d har anbefalet medlemslandene, at de som udgangspunkt ikke b?r fratage statsborgerskab. R?det ser det samtidig som problematisk, at man i h?j grad benytter praksissen i forbindelse med sager, der involverer terror og bandekriminalitet uden at tage h?jde for den enkeltes tilknytning til landet.

¡±Som det er nu, g?r Danmark enegang p? omr?det. Men det kunne sagtens t?nkes, at andre europ?iske lande ville f?lge vores eksempel. Derfor er det interessant at se p?, hvad dommere og advokater lagde til grund, da praksis ?ndrede sig for otte-ni ?r siden, og det er det, jeg nu skal forske i,¡± slutter hun.