Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs

tt备用网址 ved EU om borgerinddragelse?

EU's relation til medlemsstaternes lokalbefolkninger har l?nge haft ry for at v?re ensidig og distanceret.

De seneste ?rtier har EU udvist en stor velvilje til at engagere sine borgere og har i den forbindelse s?sat adskillige initiativer for at f? folket i tale, n?r der skal formuleres nye lovgivninger, redigeres i de gamle, eller n?r folkestemningen i medlemsstaterne skal m?les.

Derfor er det relevant at se p? EU¡¯s erfaringer. I vores kommende studie sammenligner vi netop erfaringer fra EU's arbejde med borgerinddragelse med konceptet Citizen Science, som du kan l?se mere om i boksen under artiklen.

Vi ser p?, hvem der f?r mulighed for at komme til orde, og hvilken type input til beslutningsprocessen borgere bidrager med i EU.

Derudover diskuterer vi, hvordan Citizen Science, som er en s?rlig metode til at engagere borgere i videnskabeligt arbejde, kan v?re en l?ftestang for ?get indflydelse.

P? den baggrund kan vi opstille anbefalinger til den mellemstatslige forhandlingskomite i UNEA, som for f?rste gang m?dtes i Uruguay i november 2022, og skal m?des l?bende frem til, traktaten er helt p? plads i 2024.
 

EU inddrager ofte kun borgere som inspiration

Der tegner sig allerede et billede af, at de eksisterende aktiviteter s?sat af EU til at inddrage borgere i plast-politik ikke opn?r den tilt?nkte eller ?nskede deltagelse og effekt.

Vi finder, at aktiviteter s?som offentlige online konsultationer, borger-dialoger med EU kommiss?rer og underskriftsindsamlinger blot risikerer at tjene et inspirerende form?l i reguleringernes udviklingsfase.

N?r vi dykker ned i de ?bne tilbud om dialog med EU-kommiss?rer og i de transnationale Citizens¡¯ Initiative-underskriftindsamlinger, ser vi, at deltagerne ikke f?r nogen officiel eller systematiseret tilbagemelding om, hvilken effekt for lovgivningen de bidrager til.

Derimod vil inddragelsen af borgere oftest blive anset som en m?de at ¡¯tage temperaturen¡¯ p? folkestemningen og som en ensidet samtale.
 

Egentlig indflydelse n?r ikke ud til borgerne

Eller ogs?, hvis der endelig er en gentagende inddragelse i beslutningsprocessen, at rammerne er ganske sn?vre for, hvilke privatpersoner der rent faktisk deltager.

Det ser vi eksempelvis med den online konsultationsportal ¡¯Have Your Say¡¯, hvor borgere og andre interesserede kan komme med sit besyv til reguleringsforslag i form af kommentarer.

Problemet med denne form for inddragelse, som ellers inviterer til indflydelse i flere dele af beslutningsprocessen, er blandt andet, at det kun er et ganske sn?vert publikum, der er bekendt med muligheden for at deltage.

Der er derfor et problem med at f? repr?senteret den brede EU borgergruppe. Dertil identificerer vi et problem med gennemsigtighed og validering af deltagernes identitet.

N?r vi n?rl?ser kommentarerne, der indgives via ¡¯Have Your Say¡¯, fremst?r det i flere tilf?lde som om, at andre (industrielle) interesser er i spil under foregivelse af at v?re en privatperson.

Borgerinddragelse kan have stor effekt

Fra litteraturen ved vi, at Citizen Science-projekter, hvor beslutningstagere eller forskere orkestrerer projekter med inddragelse af lokale befolkningsgrupper, kan levere v?rdifulde politiske og videnskabelige indspark.

Det s? vi eksempelvis i 2019 i forbindelse med det danske Citizen Science-projekt ¡¯Masseeksperiment¡¯, hvor 57.000 elever i 94 ud af 98 kommuner indsamlede og kategoriserede plastaffald i naturen ved at f?lge videnskabelige protokoller.

Hermed bidrog de til at kortl?gge plastforurening i hele Danmark samt tydeligg?re hvilke plasttyper der oftest undslipper affaldsh?ndteringen og alts? b?r have et politisk fokus.
 

Vores r?d til UNEA om borgerinddragelse

Vi ser alts? et behov for en konsekvent og vedholdende inddragelse af personer p? en m?de, hvor deres input er v?rdifuldt og anvendeligt for beslutningstagerne, og ikke kun fungerer som indledende inspiration.

Derudover vil en udbredelse af aktiviteterne til flere grupper af borgere sikre bedre repr?sentation af diverse samfundsgrupperinger og minoriteter.

Analysen af EU's erfaringer vil forh?bentlig kunne bidrage med et nyttigt perspektiv p? borgerinddragelse p? overnationalt niveau, b?de i forhold til hvad der kan l?res af, og hvad der b?r udvikles p?.

FN har et erkl?ret m?l om at omfavne og inddrage alle de mange diverse befolkningsgrupper i udf?rdigelsen og implementeringen af traktaten.

Her vil l?ring fra mange ?rs erfaringer med Citizen Science v?re et v?rdifuldt bidrag til en forh?bentligt vellykket og effektiv gent?nkning af den m?de, vi producerer, bruger og afskaffer plast p?.

Kilder

• Nikoline G. Oturais profil (Roskilde Universitet)
• Kristian Sybergs profil (Roskilde Universitet)
• Steffen Foss Hansens profil (Danmarks Tekniske Universitet)
• "A global plastic treaty must cap production", Science (2022). DOI: 10.1126/science.abq0082
• "New treaty must address ghost fishing gear", Science (2022). DOI: 10.1126/science.adc9254
• "Plastics treaty ¡ª research must inform action", Nature (2022). DOI: 10.1038/d41586-022-02201-0
• "Stakeholder consultations and the legitimacy of regulatory decision-making: A survey experiment in Belgium", Regulation and Governance (2020). DOI: 10.1111/rego.12323