Antidepressiva g?r ikke dyr gladere: De piller, vi tager, p?virker naturen
Artiklen har v?ret bragt p? videnskab.dk under 'Forskerne formidler' 4.maj 2024.
I Europa lever vi i dag op til 30 ?r l?ngere, end vi gjorde for 100 ?r siden.
Det skyldes blandt andet alle mulige l?gemidler, som ogs? er en af ?rsagerne til den stigende livskvalitet, vi har opn?et i de seneste ?rtier.
I dag er et liv uden medicin ut?nkeligt, og medicinforbruget er steget systematisk i de seneste ?rtier.
Selvom det hj?lper os til at leve l?ngere, er der u?nskede bivirkninger: 73 procent af de giftige kemiske stoffer i spildevandet kommer fra l?gemidler og personlige plejeprodukter. Det viser flere studier (se her og her).
Vi kan ogs? forvente en stigning i brugen af medicin p? grund af den l?ngere levetid og is?r det ?gede behov for at behandle aldringsrelaterede og kroniske sygdomme.
I denne artikel vil vi derfor forklare, hvordan vores medicinforbrug p?virker milj?et.
S?dan ender medicinrester i naturen
F?rst og fremmest: Hvorfor finder vi disse kemikalier i spildevandet?
Den orale dosis af l?gemidler, eksempelvis antidepressiv medicin, diabetesmedicin og antibiotika, som vi indtager, er ofte meget h?jere end den dosis, kroppen kan optage og nedbryde.
Det betyder, at n?r vi bliver syge og tager medicin, s? udskiller vi en del af den gennem vores aff?ring og urin.
Det ansl?s, at minimum 30 procent og op til 90 procent af de orale doser udskilles i deres aktive form.
N?r vi skyller urin og aff?ring ud med spildevandet til rensningsanl?gget, f?lger resterne af medicinen med.
Men rensningsanl?ggene er ikke designet til at fjerne l?gemidlerne helt fra vandet. Medicinen kan derfor p?virke planter og dyr, n?r spildevandet udledes i naturen.
Illustrationen viser, hvordan l?gemidlerne transporteres fra vores hjem til rensningsanl?ggene og videre ud i naturen.
Sv?rt at fjerne alle slags medicin med én teknik
Det aktive stof i et l?gemiddel er designet til at interagere med et specifikt biologisk m?l i kroppen.
Det aktive stof forbliver ofte u?ndret, n?r det oms?ttes i kroppen, og har en lang halveringstid.
Bekymringen for l?gemidlernes milj?p?virkning skyldes, at stofferne er sv?rt nedbrydelige udenfor menneskekroppen, hvilket har konsekvenser for milj?et.
?n af de st?rste udfordringer er, at de aktive stoffer i l?gemidler har meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber, hvilket g?r det meget sv?rt at designe en unik teknik, der kan fjerne dem alle fra spildevandet.
Forskere fra Aarhus Universitet er ved at teste en teknik, hvor man anvender ozon og kul til at rense spildevand for medicinrester, og det bliver sp?ndende at f?lge resultaterne.
Udover menneskeligt affald fra husholdninger bidrager ogs? landbrug, herunder akvakultur, dyrehold og industri, til at l?gemidler ender i naturen.
Den st?rste ?rsag til l?gemidler i milj?et i Europa er dog patienternes daglige brug og udskillelse.
Ydermere bliver en stor m?ngde ubrugte og udl?bne l?gemidler stadig skyllet ud i h?ndvasken eller afskaffet som husholdningsaffald.
P?virker reproduktion og adf?rd hos fisk
L?gemidler er blevet fundet i overfladevand, grundvand og jord. At det er s? udbredt i alle slags milj?er, er en trussel mod b?de vores sundhed og dyrelivet.
Den lange halveringstid og kontinuerlige frigivelse af l?gemidler i spildevand og spildevandsslam betyder, at planter og dyr i lange perioder risikerer at blive eksponeret for flere forskellige l?gemidler samtidig.
Forskere har allerede vist, at reproduktionen hos fisk og padder er blevet sv?kket, fordi dyrene har v?ret udsat for ?strogen fra 17 α-ethinylestradiol (EE2) og levonorgestrel. Det er syntetiske steroider, der ofte bliver brugt i pr?ventionsmidler.
Vi ved ogs?, at eksponering for psykofarmaka ?ndrer adf?rden hos fisk ved at g?re dem mere frygtl?se og mere aggressive.
Forandringer i reproduktion og adf?rd, s?vel som andre negative effekter fra l?gemidlerne, kan p?virke dynamikkerne blandt dyrene, og potentielt ?ndre interaktionerne i ?kosystemet og de goder, som vi mennesker f?r fra naturen (?kosystemtjenester).
Fisk risikerer eksempelvis at akkumulere medicinen i deres v?v, n?r de bliver eksponeret for l?gemidler gennem vand, og det kan potentielt ogs? uds?tte mennesker for en blanding af l?gemidler via f?devarer. Dette skal unders?ges grundigt.
Antidepressiva og det ulykkelige milj? under havoverfladen
I de seneste 20 ?r er forbruget af antidepressiv medicin fordoblet i OECD-lande (en international ?konomisk sammenslutning, hvor Danmark ogs? er med).
Derfor er medicin kommet med p? listen over nye forurenende stoffer i vand, grundvand og jord.
Vi ved dog kun lidt om effekten af l?gemidler i milj?et, og vi har endnu mindre forst?else for effekten af de af l?gemidlerne, som har en tendens til at bundf?lde sig p? bunden af s?er, fjorde og havet.
Nogle stoffer, s?som antidepressiv medicin, blander sig let med olie og fedt, og de bryder sig faktisk ikke om at opholde sig i vand. De har derfor st?rre tendens til at bundf?lde i sedimentet.
Det er netop ?rsagen til, at vores forskning fokuserer p? antidepressivas giftige virkning p? havb?rsteorme (polychaeta), der lever i sedimentet i fjorde og havet.
Da der er et stigende forbrug og udledning af antidepressiva til milj?et, unders?ger vi ikke kun effekten p? kort sigt, men over flere generationer.
Kemikalier i sediment p?virker b?de dyr og mennesker
Men hvorfor er det vigtigt at unders?ge effekten af kemikalier over tid?
Vi skal huske p?, at vi udleder medicin hver dag, enten n?r vi skyller ud i toilettet eller smider det i vores husholdningsaffald.
Derfor eksponerer vi desv?rre hele tiden natur og dyr for disse kemikalier.
Hvis vi ikke unders?ge de potentielle negative effekter over en l?ngere periode af organismens levetid (i dette tilf?lde b?rsteormen) og helst ogs? deres afkom, s? f?r vi ikke et realistisk billede af de fremtidige konsekvenser for milj?et, n?r der hele tiden udledes kemikalier.
Vi fokuserer p? sediment, fordi de en stor del af disse kemiske stoffer i medicinrester vil ophobe sig her. Dyrene, der lever i sedimentet, som orme og snegle, er en afg?rende f?dekilde for bundfisk.
Fiskepopulationer kan blive p?virket af en ?ndring i antallet af orme (deres f?de begr?nses ved et fald i ormepopulationen) og kan ogs? akkumulere l?gemidler, n?r de spiser ormene, og dermed kan disse stoffer igen finde vej til mennesker.
Kan vi forts?tte vores medicinforbrug uden at skade milj?et?
Hvordan kan vi forts?tte vores medicinforbrug og samtidig beskytte milj?et og dyrelivet?
I Europa arbejder man blandt andet mod at g?re produktionen af medicin og forbruget mere b?redygtigt ved at f?lge principperne for ’green pharmacy’ (gr?nne farmaci, red.).
Der er ogs? st?rre fokus p? at udvikle og anvende milj?-risikovurderinger i fremstillingen af l?gemidler, og l?gemidler b?r designes p? en m?de, s? produktionen ikke skaber et stort antal farlige stoffer.
Spildevandsrensningsanl?g b?r ogs? tage metoder eller teknikker i brug, der mindsker m?ngden af medicinrester, og man fokuserer derfor ogs? p? at indf?re et ekstra rense-trin p? spildevandsanl?g.
For at n? disse m?l er der behov for yderligere forskning for at forst? mekanismerne og effekten af l?gemidler i vandmilj?et, og is?r i sedimentet, hvor mange medicinrester ophobes.
Endelig er kommunikation om l?gemidlers milj?m?ssige effekter til industrien, l?ger, farmaceuter og forbrugere afg?rende for at ?ge bevidstheden om emnet.
Det vil forh?bentlig f?re til st?rre bevidsthed om produktionsprocessen, forbruget og bortskaffelsen.
Oplysning til industri, l?ger, apoteker og forbrugere om l?gemidlers rejse fra mennesker til milj?et og dets effekt p? dyrelivet er afg?rende for at ?ge vores bevidsthed om emnet.
Det kan forh?bentligt f?re til en mere milj?bevidst produktion, forbrug og bortskaffelse.