Katja Rosenstock forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og h?r Katja Rosenstock forsvare sin ph.d.-afhandling "As if we haven’t done anything before” - Implementing the Grand Bargain localisation commitment in Indonesia. Forsvaret foreg?r p? engelsk.
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? Zoom >
Efter forsvaret er Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv v?rt for en lille reception
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Line Engbo Gissel, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, Danmark (forperson)
- Nauja Kleist, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier, Danmark
- Sultan Barakat, tt备用网址, Hamad Bin Khalifa University, Qatar
Vejledere:
- Eric Komlavi Hahonou, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet (Hovedvejleder)
- Olivier Rubin, tt备用网址, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet (Bivejleder)
Ordstyrer:
- Peter Triantafillou, tt备用网址, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Resumé
Denne afhandling unders?ger, hvordan indonesiske humanit?re akt?rer implementerer forpligtelsen til at lokalisere humanit?r hj?lp, der er beskrevet i den humanit?re politiske aftale, the Grand Bargain. Forpligtelsen blev vedtaget ved World Humanitarian Summit i 2016 med henblik p? at fremme n?dhj?lpsindsatser, der er mere effektive og udnytter de humanit?re ressourcer bedre. Fremfor at fokusere p? hvordan lokaliseringsforpligtelsen bliver implementeret i rammerne af internationalt st?ttede humanit?re indsatser unders?ger jeg hvordan indonesiske akt?rer forst?r, tilpasser og udfordrer forpligtelsen i selvforvaltede politiske humanit?re fora.Unders?gelsen viser, at implementeringen af denne internationale humanit?re politik i Indonesien er formet af konkurrerende humanit?re paradigmer og politiske interesser, s?vel som den m?de lokal humanit?r hj?lp har v?ret anskuet igennem det internationale humanit?re systems historie.
Afhandlingen bygger p? fire m?neders etnografisk feltarbejde tre forskellige steder i Indonesien og er suppleret med historisk analyse udf?rt under COVID-19-pandemien. Afhandlingens teoretiske ramme er forankret i en ”anthropology of policy” og anvender de konceptuelle begreber ”norm diffusion” (Acharya, 2004), ”friction” (Tsing, 2005) og ”aspirations” (Appadurai, 2013; Finnemore og Jurkovich, 2020) i det analytiske arbejde. Gennem denne analytiske tilgang viser afhandlingen, at indonesiske humanit?re akt?rer langt fra er passive modtagere af den internationalt vedtagne okaliseringspolitik. Tv?rtimod udnytter de implementeringsprocessen aktivt til forskellige politiske form?l, s?som at positionere Indonesien som en ledende humanit?r akt?r i det Globale Syd og til at udvikle nye m?der at anskue ledelsen og forvaltning af det internationale humanit?re system. Disse processer udfolder sig prim?rt i nationale humanit?re fora, styret af indonesiske humanit?re akt?rer selv.
Et vigtigt aspekt af analysen er, at friktion i samarbejdet mellem internationale og lokale akt?rer kan v?re produktiv, fordi disse samarbejder kan resultere i, at indonesiske humanit?re akt?rer udvikler og videreudvikler lokalt forankrede modeller for global humanit?r ledelse. Friktion i internationalt og lokalt samarbejde kan s?ledes skabe nye tilgange til lokaliseret humanit?r bistand, der b?de er forankret i lokal humanit?r praksis og i bredere politiske visioner om en grundl?ggende forandring af det globale humanit?re system.
Et central argument i afhandlingen er, at det indonesiske eksempel illustrerer en grundl?ggende sp?nding mellem to paradigmer: Det Dunantiske humanit?re paradigme, som prioriterer internationale akt?rers lederskab og universelle humanit?re principper, og Resiliens-paradigmet, som er forankret i national og lokal agens og i de nationale og lokale humanit?re akt?rers essentielle rolle i humanit?r hj?lp. Resiliensparadigmet har ydermere fokus p? kontekstspecifikke, netv?rksbaserede og b?de formelle og uformelle humanit?re tilgange. Indonesiske akt?rers tilgang til lokalisering af humanit?r hj?lp er formet af Resiliens-paradigmet og udfordrer det Dunantistiske perspektiv, der implementerer lokaliseringsforpligtelsen ved at integrere lokale akt?rer i allerede etablerede internationale strukturer frem for at anerkende og styrke lokalt lederskab. Den globale implementering af lokaliseringsforpligtelsen udfordres s?ledes af, at reel forandring af det internationale humanit?re system foruds?tter et paradigmeskifte fra det Dunantiske til det resiliensbaserede humanit?re paradigme.
Afslutningsvis argumenterer jeg i afhandlingen for, at der er behov for en nyfortolkning af lokaliseringsforpligtelsen, der, i stedet for tekniske l?sninger og langsom gradvis implementering, bygger p? alternative modeller for organisering af global humanit?r hj?lp, som udspringer fra det Globale Syd. Disse modeller udfordrer eksisterende magthierarkier i det internationale humanit?re system og foruds?tter omfordeling af magt, legitimitet og ressourcer i global humanit?r hj?lp. Initiativer, der underst?tter denne forandring er allerede igangsat, herunder gennem donorers ?gede fokus p? finansiering, der bedre tilgodeser nationale og lokale humanit?re akt?rer og gennem et styrket Syd-Syd-samarbejde.
Hvis det transformative potentiale i lokaliseringsforpligtelsen skal realiseres, skal implementeringen bev?ge sig v?k fra tekniske justeringer af eksisterende systemer og i stedet arbejde p? en politisk drevet gent?nkning af global humanit?r ledelse og forvaltning omdrejningspunkt i forandrede magtstrukturer og positioner. Som afhandlingens titel p?peger, skal den politiske gent?nkning ikke bygge p? antagelsen om, at humanit?re akt?rer i det Globale Syd “haven’t done anything before”, men i stedet bygge videre p? ofte oversete humanit?re erfaringer, tilgange og nyt?nkning udviklet af humanit?re akt?rer fra det Globale Syd. En s?dan politisk gent?nkning kunne passende finde sted under ledelse af humanit?re akt?rer fra det Globale Syd.