Kamilla Bj?rk?e Jensen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Kom og h?r Kamilla Bj?rk?e Jensen forsvare sin ph.d.-afhandling 'At vente til man ved hvad det rigtige er. Unges konjunktive praksisser i frav?ret af uddannelse og arbejde'.
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? Zoom >
Efter forsvaret er Institut for Mennesker og Teknologi v?rt for en lille reception.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Anne Mia Steno, Lektor, K?benhavns Professionsh?jskole
- Cecilie H?j Anvik, tt备用网址, Fakultet for samfunnsvitenskap, Nord Universitet
- Kevin Mogensen, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (formand)
Vejledere:
- Trine ?stergaard Wulf-Andersen, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Inge Storgaard Bonfils, docent ved Institut for Socialr?dgiveruddannelse (bi-vejleder)
Resumé
Jeg belyser, hvordan agency kommer til udtryk blandt unge mennesker i Reconnect. Mit forskningsfaglige interessefelt er empirisk funderet i de unges hverdagsliv b?de i relation til Reconnect og i deres andre hverdagslige besk?ftigelser. F?lles for de unge er at de er mellem 17 og 26 ?r og p? tidspunktet for mit m?de med dem er tilknyttet Reconnect indsatsen, og derfor hverken er i job eller uddannelse. Som jeg viser igennem afhandlin-gen adskiller de sig fra hinanden p? mange andre parametre, herunder i forhold til op-v?kstvilk?r, skoleforl?b, uddannelsesbaggrund, ?konomi, relationelle forhold, geografisk tilh?rssted samt fysisk og psykisk velbefindende blandt meget andet. Metodisk bygger afhandlingens analyser p? et feltarbejde, der over to perioder p? ca. 5 m?neder hver bragte mig i kontakt med de unge og gav mig indblik i deres hverdagsliv. I l?bet af feltarbejdet anvendte jeg en r?kke kvalitative metoder herunder livshistoriske interviews, semi-struk-turede interviews samt deltagerobservation. Jeg indsamlede ligeledes audio-visuelle data herunder lyd- og filmklip, som underst?tter afhandlingens ?vrige datamateriale. Med afhandlingen bidrager jeg til forskningsfeltet Ungdomsforskning og mere specifik i forhold til unges hverdagsliv, besk?ftigelsesmuligheder samt trivsel og sundhed i Danmark. Teoretisk tager afhandlingen udgangspunkt i en pragmatisk praksisorienteret begrebsverden med afs?t i en forst?else af agency, inspireret af antropolog Michael Jackson, som v? rende evnen til at handle i fors?get p? at balancere det intersubjektive forhold mellem én selv og andet/andre med det form?l at opn? en fornemmelse af kontrol (Jackson 1998). I lyset af denne praksisorienterede tilgang arbejder jeg i afhandlingens analyser med de teoretiske begreber social navigation, positionering samt time work og rytmebegrebet (Vigh 2009, Davies 2000, Flaherty 2020, Lefebvre 2004). I min anvendelse af disse begreber l?gger jeg v?gt p? deres egenskaber som praksisbegreber, der fort?ller noget om hvordan de unge handler i samspillet med verden omkring dem (jf. Jackson 1998). Begreberne ?bner s?ledes op for en nuancering af forst?elsen af de unges agency.
Det f?rste analytiske kapitel ”Bev?gelser” viser hvordan de unge b?de bev?ger sig indenfor rammerne og strukturerne, at rammerne og strukturende bev?ger sig og begge bev?ger hinanden. Jeg g?r brug af Vighs begreber, herunder hans formulering motion within motion, hvorigennem det er muligt at vise, hvordan den usikkerhed, de unge lever med som kontekst for deres liv p?virker dem til at handle p? bestemte m?der.
En vigtig analytisk pointe jeg uddrager fra denne del af analysen, er den grundl?ggende uforudsigelighed som de unge bev?ger sig i. Analysen viser hvordan usikkerheden, der f?lger af aldrig at vide noget med sikkerhed andet end at det vil forandre sig igen er rutiniseret, hvilket f?rer til bestemte m?der at handle p?. Negativ potentialitet og ?rv?genhed bliver kvaliteter ved m?den hvorp? de unge handler og ligeledes hvordan systemet m?der dem.
En anden pointe i kapitlet omhandler de strukturer, som ogs? Reconnect er en del af. Som Supported Employment indsats fors?ger Reconnect at oph?ve jobcentrets krav om tidsrammen for p?begyndelse af besk?ftigelse eller uddannelse. Men konsulenterne arbejder stadig i et jobcentersystem, hvor modus er en anden, ligesom implementeringen af Reconnects modus stadig er i gang. Det midlertidige og omskiftelige i hele den m?de systemet er bygget op p?, g?r at de unge bliver b?rer af nogle rytmiske forhold, der for nogle g?r at indsatsen afsluttes i utide. For terr?net, her i form af indsatser i kommunalt regi, bev?ger sig og bryder med forventningen om en line?r progression. De unge har ofte v?ret i andre indsatser f?r Reconnect, som er blevet afsluttet og erstattet af andre indsatser igen uden nogen form for sammenh?ng eller overlevering.
I et besk?ftigelsessystem der s?ledes synes at st? i stampe i serielle indsatser uden sammenh?ng bev?ger de unge sig faktisk videre. Men i praksisformer der udfordrer systemets logikker og derfor ofte ikke anerkendes som en egentlig agentiv praksis. Jeg vil s?rligt fremh?ve de unges m?der at afpr?ve p?, som en s?dan praksisform, der skaber bev?gelse i den unges liv. Mens besk?ftigelsesindsatserne definerer for de unge, hvad problemet er, svarer de unge igen ved at g?re noget andet. De unge skal finde et m?l med indsatsen, de skal vide hvad de dr?mmer om at besk?ftige sig med. Men problemet er ofte et andet. Nogle af de unge ved godt, hvad de vil. Nogle af dem ved hvad de ikke skal eller kan. Bag de unges handlinger ligger s?ledes virkelige, erfaringsb?rne begrundelser, som i m?det med virkeligheden kan komme til at virke normbrydende og irrationelle. De unges afpr?vninger er virkelige handlinger der tager afs?t i et nu-og-her behov, og som skubber til indsatsers logik fordi de blandt andet udfordrer progressionskonceptet.
Det andet analytiske kapitel ”Positioneringer” viser hvilke former for agency subjektiveringsprocesserne omkring de unge muligg?r, og hvordan det at positionere sig ligeledes kan v?re en aktiv handling, der giver udtryk for de unges agency. I analysen kommer historierne om de unge frem, der i deres praksis b?de overskrider, forstyrrer og opretholder gr?nser og positioneringsregler. En pointe i analysen er hvordan de unge oplever tilh?r og ikke-tilh?r til kategorierne i moralske termer, som tydeligg?r hvilken positionering, der normativt er at foretr?kke frem for andre. I positioneringen af de unge finder der ligeledes en kollektiv reguleringsproces sted, hvori de unge prajes til én position og dermed bliver frataget muligheden for at blive konstitueret som subjekt ud fra andre positioner. Det er vigtigt at forst? mekanismerne der er i spil n?r de unge prajes. Ved en prajning kan de unge enten afvise prajningen som uberettiget eller rette sig ind og fremst? passende eller forts?tte adf?rden og acceptere en positionen i periferien af f?llesskabet. Det er virkelige konsekvenser i ethvert ungeliv. N?r de unge derfor ”retter ind” og begynder at positionere sig som de bliver prajet er det ofte udtryk for agency, fordi de unge ser det som deres mulighed for at f? en fornemmelse af kontrol over livet indenfor det f?llesskab, de er prajet til, til trods for at de m?ske ikke altid selv mener, de passer ind netop her.
En anden pointe i analysen er at de unge positionerer sig p? bestemte m?der af grunde, der af fx l?ger, jobkonsulenter og familie kan synes irrationel. Det kommer til udtryk n?r Nina for eksempel ?nsker at positionere sig som en med en ADHD-diagnose, fordi et liv uden en ADHD-diagnose fordrer en tilg?ngelighed af diskursive praksisser, der g?r det muligt for de unge som Nina at blive set og tydet som andet end unge i udsatte positioner. I en anerkendelse af at livet er mere sammensat, end at det kan leves line?rt, ligesom positionering skal forst?s som en intra-aktiv foranderlig proces, er en vigtig pointe i analysen at, hvis der kunne skabes plads til unge som Nina og de modsatrettede subjektpositioner hun indtager i de mange forskellige kontekster, hun befinder sig i, vil de unge som Nina ikke v?re n?dsaget til at beskrive deres fejlslagne fors?g som ”glitches” der m? pakkes v?k for at skabe plads til den rigtige unge. Men det fordrer en tilg?ngelighed af diskursive praksisser og dermed et nuanceret blik p? et uddannelses- og sundhedsterr?n, der er medskabende til disse glitch-erfaringer i de unges hverdagsliv, for at g?re det muligt for de unge som Nina at blive set og tydet som andet end unge i udsatte positioner.
En central pointe i analysen af de unges positioneringer er ligeledes m?den hvorp? de unge holder muligheder ?bne ved at positionere sig i den konjunktive modus. Konjunktiviteten kommer b?de til udtryk i de unges pr?vehandlinger og i den m?de hvorp? de fremstiller deres praksisser i det ?nskedes og det forestilledes form. Vigtigt er det s?ledes at fremh?ve hvordan vi igennem de unges praksisser ser hvordan det bliver muligt at v?re anderledes og forskellig fra andre uden at blive afvist eller frast?dt. Det sker igennem en alternativ form for agency, der umiddelbart kan synes irrationel, men med en nuanceret forst?else af hvorfor de unge handler som de g?r, tilbyder et andet perspektiv p? de unge i Reconnect. Igennem deres m?der at positionere sig p? er de unge med til at rykke ved opfattelsen af hvad for eksempel en elev eller en studerende er og g?r. Igennem deres forstyrrelser af diskursen omkring den gode studerende, praktiserer de unge en form for agency, der indenfor den diskursive konstitution forstyrrer og skaber rum til at forandre hvordan man g?r en god studerende, og mere specifikt hvordan en pr?stationsfokuseret studerende kan g?res.
I mit m?de med de unge, i datamaterialet og i afhandlingens analyser har det virtuelle f?et lov at tage plads. De unge bev?ger sig p? YouTube, i fanfiction universer samt i de mange forskellige computerspil de gamer. I forhold til de unges positioneringsmulighederne synes de at v?re uendelige i det virtuelle rum. Som jeg skriver i analysen, er det m?ske nok forestillede positioneringer i en virtuel verden, men det giver de unge en fornemmelse af tilh?r og af at kunne magte deres liv. Mange af de unge dr?mmer om at positionere sig anderledes end de bliver i den virkelige verden og m?ske endda v?re med til at forandre den diskurs hvorfra de er positioneret, men for mange er det sv?rt at finde alternative fort?llespor.
En vigtig pointe i analysen er, hvordan det bliver muligt at kende til hvordan verden h?nger sammen og at forandre den p? samme tid i et dynamisk samspil. Med Davies’ begreb emergent listening viser jeg i analyserne, hvordan de unge kan forandre diskurserne gennem en ?benhed over for nye forst?elser og tolkninger i stedet for at lukke ned for udforskningen af diskursen og holde sig til de normative fort?llespor. Ser vi p? de unges egne fort?llinger om deres levede liv og deres forventninger til livet, er det ikke et bin?rt eller line?rt markeret forl?b, der tr?der frem. Derimod er de unge i stand til at dr?mme om, og i nogle tilf?lde starte p? en uddannelse, samtidig med at de ikke har det godt. De kan godt v?re dygtige og ambiti?se og samtidig have brug for hj?lp og de kan godt v?rds?tte uddannelse, men dr?mme om at komme videre. I de unges positioneringer optr?der ikke en bin?r m?de at v?re ung p?, at g?re uddannelse p?, at have det godt p?, men derimod en mangefacetteret forst?else af det at v?re menneske. De er i deres m?der at positionere sig ?bne og modtagelige for det endnu-ikke-kendte og de positionerer sig derfor som intra-aktive becomings (jf. Davies 2014). Denne m?de at v?re p? i verden implicerer en ?benhed overfor emergent muligheder for tanke og v?ren, og er en kamp mod de normative kr?fter i sproget og i de hverdagslige praksisser, som de unge s? ofte st?der p?. Men som Davies pointerer, er der til stadighed behov for et trygt sted at hvile i denne kamp, og det findes i den m?de at v?re p?, hvor vi er genkendelige for andre og har en identitet at kaste anker ved.
Det vil sige, at de unge kan v?re usikre p? deres fremtid samtidig med at de godt ved, hvad de vil. At de kan v?re kompetente studerende og i livet generelt, samtidig med at de bryder sammen og har brug for st?tte. Som systemfejl i den store samfundscomputer skaber de unge spring i den bin?re forst?else af, hvad unge liv er. Den bin?re forst?else af de unge som subjekter m? derfor suppleres med den mere flydende intra-aktive becoming, som giver plads til at l?se glitches som andet end fejl. Hvor muligheden for multiple l?sninger af de unges praksisser er tilg?ngelige, og derfor muligt at forst? og anerkende fejlene som v?rdifulde m?der at v?re p?. I en s?dan forst?else af de unges subjektiveringsprocesser tilbydes en ekstra dimension til vores forst?elser af, hvordan man kan v?re ung i dag.
Det tredje analytiske kapitel ”Temporalitet” viser hvordan temporalitet optr?der i og indvirker p? de unges former for agency. Ved brug af begrebet time work viser jeg hvordan en del af de valg og handlinger de unge tager og g?r giver dem en f?lelse af tilstr?kkelighed i nuet og fjerner, m?ske kun midlertidigt, usikkerheden der omklamrer den fjerne fremtid. N?r tiden bliver lang og nuet skal fyldes ud med noget eller tiden ikke f?rer de unge i den rigtige retning, v?lger nogle af de unge at arbejde med tiden for at ?ndre p? dystre udsigter eller p? den usikkerhed, der er forbundet med ikke at vide hvad der kommer til at ske. En anden pointe som jeg uddrager fra analyserne af de unges time work er at vi bliver n?dt til at interessere os for motiverne bag de unges handlinger og forst? baggrunden for deres valg og fravalg. N?r Peter for eksempel deltager i et uddannelsesforl?b, er det fra et besk?ftigelses- og indsatsperspektiv en succes. Men for Peter er uddannelsen blot en m?de at fylde tiden ud, indtil han kan komme i gang med noget han faktisk gerne vil. N?r uddannelse og det at spille computer har samme form?l, at f? tiden til at g?, er det et andet blik p? hvad uddannelse er og kan end et l?ringsperspektiv p? uddannelse ville tilbyde.
Et centralt aspekt af de unges tidslige agency er konjunktiviteten, med hvilken de fors?ger at sikre det, de s?tter pris p? ved at anerkende usikkerheden i hvad tt备用网址 byder gennem deres ”hvis” – ”s?” m?der at handle p?. Forholdet mellem temporalitet og sikkerhed medieres s?ledes af de konjunktive aspekter som kvaliteter ved de unges praksisser. Igen tr?der den afpr?vende form af de unges agency frem i analysen, som en m?de at styre i den rigtige retning, n?r de ingen kontrol har over vejen derhen. Pointen i denne del af analysen er, at n?r de unge ikke kontrollerer midlerne til kontrol, som for eksempel sikkerhed omkring optagelse p? uddannelse eller en praktikplads i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, involverer deres fors?g p? styring at navigere konjunktivt i institutioner og systemer, s? en vis form for kontrol opn?s.
En pointe ved de unges time work er, at det ofte g?r det muligt for de unge at v?re i nuet og i nogens tilf?lde den n?re fremtid og samtidigt holde den fjerne fremtid ud i strakt arm. Derfor kan der bag passiviteten og tilbageholdenheden hos den afventende unge findes en logisk og taktisk handling, der g?r det muligt for den unge at tr?ffe et uddannelsesvalg, som kan rumme dem. I analysen af de unges time work kommer jeg ligeledes til en pointe omkring hvordan tid
for de unge str?kker sig og bliver til et rum de unge er i. De unge taler om ”hele tiden”, ”for mange ?r”, ”holder en pause fra” og s? videre. Et eksempel er Tobias der arbejder med nutiden og skaber sig et rum, han kan v?re i tidsligt, hvor det vigtigste er at klare sig fra dag til dag. Denne personlige fornemmelse og oplevelse af tid, som Tobias og de andre unge skaber igennem deres time work kan skabe bl?dere rum for de unge at v?re i tidsligt, og udfordre og m?ske forandre aspekter af de normative tidsrum som udfordrer b?de individets og samfundets velbefindende (jf. Leccardi 2020:211). Et Tidsrum som optr?der igen og igen i de unges fort?llinger om deres time work er det der hedder ”nu m? vi se hvad der sker i morgen”. Det kan v?re et kr?vende rum at v?re i, da det i sin beskaffenhed b?de indeholder en str?ben og en vedblivende forestilling og ?benhed overfor muligheder mens det samtidig er afh?ngigt af hvad der sker nu og her.
Ved hj?lp af Lefebvres begreber omhandlende rytme kan jeg af analysen uddrage flere pointer til vores forst?else af de unges m?de at relaterer sig temporalt p?. En pointe knytter sig til den rytmiske tilpasning, en ”dressage of the body”, som mange af de unge har sv?rt ved at efterleve og som skaber en desynkronitet mellem dem og omverden. Omvendt anvender de unge forskellige strategier til at resynkronisere med verden omkring sig igen igennem konkrete praksisser. Men konsekvenserne ved at v?re ude af sync eller i desynkronitet med omverden har b?de en tendens til at k?re i en ond ring og tilmed har en social slagside, som giver de unge en f?lelse af anderledeshed og social eksklusion. Igennem de unges temporale erfaringer bliver det tydeliggjort hvordan de skiller sig ud. En pointe her er derfor, at udsathed ogs? er tidsligt erfaret og ikke udelukkende relaterer sig til rum og positioner.
Med Lefebvres rytmebegreber kan vi forst? noget vigtig omkring de unges praksisser. Oplevelser af synkronicitet kan findes mange steder i de unges hverdagsliv, hvis vi er opm?rksomme p? og interesseret i hvad de besk?ftiger sig med. Williams gaming og oplevelse af at v?re i sync med det han besk?ftiger sig med, er et eksempel p? dette. Hvis vi lader de normative, forventede rytmer v?re alt vi leder efter risikerer vi at positionere de unge p? en til tider fejlagtig m?de og samtidig miskende deres evne til at handle som aktive akt?rer i eget liv.