Voldsramte etniske minoritetskvinder bliver tiet ihjel
Etniske minoritetskvinder p? danske krisecentre er ikke bare forsl?ede, men ogs? svigtet af sl?gt og familie. Volden har i flere tilf?lde v?ret velkendt af b?de deres egen familie og svigerfamilien, og flere er blevet opfordret til at blive i et voldeligt ?gteskab for ikke at bringe skam over familien. Der hersker en tavshedens sammensv?rgelse blandt etniske minoriteter, hvor hensynet til familien vejer langt tungere end hensynet til voldsofferet.
I sidste ende er der ingen andre udveje end flugt eller hj?lp fra fremmede.
?Ofte er familierne splittet mellem loyalitet over for voldsud?veren eller voldsud?verne og offeret. Hvis familierne skal v?lge mellem datteren eller f?llesskabet, v?lger de ofte f?llesskabet og bebrejder datteren, at hun svigter og g?r familien ondt ved at flygte,? siger Yvonne M?rck, der sammen med Sofie Danneskiold-Sams?e og Bo Wagner S?rensen fra Institut for Samfund og Globalisering st?r bag unders?gelsen '?Familien betyder alt? – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier' om kvinder, der enten er eller har v?ret p? krisecenter.
Forskerne blev selv opfordret til tavshed fra flere sider. Mange forskerkolleger har gennem hele forl?bet v?ret forbeholdne.
Kritikerne mener, at forskningen risikerer at forst?rke den negative stigmatisering af etniske minoriteter i Danmark. Ligesom familiens omd?mme vejer tungere for familierne, vejer etniske minoriteters omd?mme tungere end de terroriserede og voldsramte kvinders liv for kritikerne.
?Holdningen er, at vold mod kvinder i etniske minoritetsmilj?er er noget, vi ikke skal snakke for h?jt om. S? ikke alene bliver volden tavsliggjort i familierne, men der finder ogs? en tavsligg?relse sted i forhold til overhovedet at besk?ftige sig med det, fordi kritikerne mener, det skaber et "forkert" billede af muslimske m?nd,? siger Yvonne M?rck, mens Sofie Danneskiold-Sams?e nikker og tilf?jer:
?Vi har lyttet til de her kvinder, s? n?r vi m?der kritik og forventning om, at vi skal v?re tavse om det, kvinderne fort?ller, er det meget sv?rt, n?r vi har h?rt kvindernes historie.?
Vold er kontrol
Forskerne har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, prim?rt med mellem?stlig og muslimsk baggrund. Den vold, kvinderne fort?ller om, er rystende i sit omfang og har karakter af afrettende afstraffelsesmetoder.
Volden er et decideret kontrolredskab. Kvinderne bliver sl?et, underkuet og terroriseret af manden, og i flere tilf?lde svigerfamilien, til at kende deres plads.
?Det, der motiverer volden i etniske minoritetsfamilier, er at kontrollere kvindens seksualitet. Det er ikke kun mandens, men hele familiens anliggende. Volden foreg?r ikke i affekt, men med et kontrollerende form?l om, at kvinden skal indrette sig under de patriarkalske strukturer i familien. Den store forskel p? vold i etniske minoritetsfamilier og etnisk danske familier er, at det ofte ikke kun er manden, der beg?r volden, men hele familien,? siger Yvonne M?rck.
Nogle af kvinderne bliver ogs? indesp?rret og truet med at blive efterladt i deres hjemland, hvis de ikke makker ret. En kvinde fort?ller, at hun kun form?ede at flygte fra sin ?gtemand, fordi naboerne i opgangen pludselig havde d?rene ?bne. Hun stak af i det splitsekund, hvor han var i vildrede om, hvordan han skulle reagere med naboerne som tilskuere. I flere tilf?lde var selve ?gteskabet en flugt fra voldelige og nogle gange incestu?se overgreb i barndomshjemmet.
Faldne kvinder
I de etniske minoritetsmilj?er, kvinderne kommer fra, bliver krisecentrene d?moniseret som et sted for faldne, promisku?se kvinder. S? hvis kvinderne overhovedet har kendskab til krisecentrene, skal de ogs? overvinde de l?gne, de bliver fyldt med.
?Krisecentre er i den grad stigmatiseret i etniske milj?er. De bliver betragtet som steder for fraskilte, promisku?se og prostituerede kvinder, fordi det er kvinder, der ikke er under en mand eller fars beskyttelse. Mange i de etniske minoritetsmilj?er mener, det er steder for d?rlige kvinder, og i den forstand har de jo ret, hvis de med d?rlige kvinder mener nogle, der fors?ger at opbygge et selvst?ndigt liv,? siger Sofie Danneskiold-Sams?e.
Bl.a. derfor, men f?rst og fremmest fordi de ikke kender til krisecentre, er der mange, der ender p? krisecentre ad omveje. Fx faldt en af de interviewede kvinder om p? gaden, kom p? hospitalet og derfra til et krisecenter.
Men ikke engang p? krisecentrene f?ler kvinderne sig helt i sikkerhed. I mange etniske minoritetsmilj?er holder man ?je med hinanden. Fx sladrer taxachauff?rer til familien, hvis de ser en kvinde, der er g?et under jorden. Og p? krisecentrene er de kvinder, som, man skulle tro, kunne blive ens n?rmeste fortrolige, de potentielt st?rste fjender.
Mange etniske minoritetskvinder er nemlig meget mistroiske over for andre kvinder med samme etniske baggrund som dem selv. De t?r ikke at betro sig til hinanden af frygt for, at deres opholdssted bliver afsl?ret over for familien. Blandt andet derfor st?r kvinderne med meget d?rlige vilk?r, n?r de selv skal til at opbygge en tilv?relse. De har intet netv?rk. De unge kvinder, der er vokset op i Danmark, er i flere tilf?lde blevet fragtet til og fra alt, mens ?gteskabsmigranterne intet kendskab har til det danske samfund.
?Det er p? et s? basalt praktisk niveau, at nogle fx ikke kender m?ntfoden i Danmark. De ved ikke, hvad pengene er v?rd. De ved heller ikke, hvordan man tager bussen,? siger Yvonne M?rck.
Forskerne anbefaler bl.a. et ?get efterv?rn til at hj?lpe kvinderne i gang med en tilv?relse, n?r de har forladt krisecentrene. Forskerne er ikke klar over, om kvinderne repr?senterer toppen af isbjerget, ligesom det er uklart, om overrepr?sentationen skyldes, at danske kvinder benytter sig af deres netv?rk for at undslippe en voldelig mand, og derfor ikke optr?der i s? h?j grad som etniske minoritetskvinder i krisecentrenes statistikker.
Vold mod kvinder i Danmark
Det vurderes, at op mod 26.000 kvinder ?rligt bliver udsat for vold af deres mand i Danmark.
Godt 2.000 ender p? krisecentre, og omkring halvdelen af dem er etniske minoritetskvinder. De tre forskerne har interviewet 40 etniske minoritetskvinder og to danske kvinder, 25 krisecentre, 13 andre relevante akt?rer samt 28 forskere, n?glepersoner og krisecentermedarbejdere i udlandet.