Vi smider cigaretskod i naturen som aldrig f?r
Danske skoleelevers nationale unders?gelse af plastaffald efterlader ingen tvivl: Vi smider hvert ?r tusinder og atter tusinder af cigaretskod i naturen.
S?ledes indtager cigaretfiltre en klar f?rsteplads, n?r det g?lder plastforurening, og der er flere af dem end nogensinde f?r. Samtidig er nikotinposer, is?r brugt af de unge, som noget nyt blevet en af de store forureningskilder.
30.000 elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark var for tre m?neder siden tilmeldt det store Masseeksperiment - en videnskabelig unders?gelse af, hvordan danskerne h?ndterer plast. Eleverne unders?gte sortering af plastaffald i husholdningerne, plast i tekstiler i garderobeskabene og alts? plastforurening i naturen. 30 pct. af de stykker plast, eleverne indsamlede over hele Danmark, var cigaretskod, svarende til 37.136 stk.
Lektor i milj?risiko p? Roskilde Universitet, Kristian Syberg, mener, at et forbud mod filtre p? cigaretter nu er den eneste vej frem:
”Danskerne bliver ved med at smide skod i naturen. Tallene viser tydeligt, at den bl?de lovgivning om cigaretskod ikke virker. Der skal h?rdere lovgivning til à la forbuddet mod plastsuger?r. Cigaretfiltre har i forvejen ingen positiv sundhedseffekt, tv?rtimod. Filtrene blev indf?rt i 1960'erne for at ?ge salget af cigaretter blandt kvinder. Filtrene er plastaffald, tilmed giftigt plastaffald.”
Ved Masseeksperimentet i 2019 indsamlede skoleelever ogs? plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne 31,6 cigaretskod pr. indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod, p? trods af at en lov om udvidet producentansvar er gennemf?rt i Danmark i mellemtiden.
Samtidig er en ny synder dukket op i naturen, nemlig de giftige plastnikotinposer, som nu s?tter et stort aftryk i naturen, specielt i parker og gr?ftekanter ved vej. Nikotinposerne kommer ind p? en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest.
Masseeksperimentet er udviklet af Astra – det nationale naturfagscenter. Samarbejdspartnerne er forskere p? Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet som en del af forskningsprojektet Change4Circularity. Resultaterne af de mange elevers unders?gelser skal bidrage til, at vi forbruger mindre, genbruger mere og sorterer bedre.
B?rn og unge synes, det er nemt at sortere
Masseeksperimentets andet ben – en unders?gelse af sortering af plastaffald i danske husholdninger, viser, at et flertal af b?rn og unge (54 pct.) finder det nemt at sortere. Derudover vil otte ud af ti (81 pct.) gerne sortere korrekt.
”Det overrasker os positivt, at b?rn og unge ikke finder det besv?rligt at sortere. Vi kan se, at viden og vaner har stor betydning for, hvor nemt, de synes, det er. Jo mere, man g?r op i at sortere, jo bedre er man til det,” siger Lykke Margot Ricard, lektor i b?redygtig innovation og teknologi p? Syddansk Universitet.
S? l?nge det er rene plastprodukter, fx. plastbakker fra f?devarer, er danskerne gode til at sortere. Det kniber mere, n?r det g?lder emballage, der indeholder flere materialer som for eksempel chipsposer (der skal i plastaffald) eller plastb?tter med s?be- eller shampoo i (der kun skal i plastaffald, hvis de er tomme). Det g?r bedre med at sortere m?lkekartoner, formentlig p? grund af piktogrammer p? plastspanden.
Fra 2030 siger et EU-direktiv, at 30 procent af den plastemballage, der anvendes til f?devareproduktion, skal komme fra genanvendt plast.
”Netop fordi blandingsprodukter forvirrer, vil det give mening at satse p? enklere indpakninger og p? en plastsortering i hjemmene, der kun m? indeholde rene, let gennemskuelige plastprodukter, f. eks. fra den plast, vi opbevarer k?d, guler?dder og hindb?r i. Det vil ?ge den m?ngde plast, vi f?r til r?dighed til genanvendelse,” siger Lykke Margot Ricard.
Unge har stort overforbrug af t?j, men aner ikke, hvad det er lavet af
Det tredje ben i Masseeksperimentet er en unders?gelse af de tekstiler, der h?nger hjemme i elevernes garderobeskabe. Baggrunden er, at tekstiler indeholder 70 procent plast og derfor s?tter et stort klimaaftryk. Unders?gelsen viste, at hvert barn i gennemsnit har 15 par bukser. 81 procent af bukserne er k?bt som nye, og 20 procent af bukserne bruges sj?ldent eller aldrig.
”15 par bukser pr. barn tyder p? et voldsomt overforbrug af t?j. T?j er billigt, fordi det indeholder polyester, alts? plastik, men de unge aner ikke, hvad deres t?j er lavet af. Vi har gennem de sidste 30 ?r mistet stort set al viden om tekstiler. Derfor m? vi starte helt forfra,” siger lektor i design og b?redygtighed p? Det Kongelige Akademi, Else Skjold.
Tallene i unders?gelsen bekr?fter, at det ikke er materialet, bukserne er lavet af, der afg?r, hvilken type bukser de unge k?ber, eller hvor ofte de k?ber.
”Det er lokale normer og t?jkulturen i skolerne, der afg?r b?rnenes t?jvaner mere end, hvad t?jet er lavet af. Hvis man skal s?nke overforbruget, b?r man derfor se meget mere p? at genopbygge viden om tekstiler og t?j i befolkningen - den "bl?de" viden om adf?rd og kultur,” siger hun.
Resultaterne af de tre unders?gelser i Astras Masseeksperiment, plastsortering i husholdningerne, plast i tekstiler i garderobeskabene og plastforurening i naturen indg?r nu i forskernes videre arbejde og skal senere publiceres i videnskabelige artikler.
Programleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen, er begejstret over, at de mange deltagende elever endnu engang har bidraget til et reelt forskningsprojekt og har pr?vet kr?fter med videnskabelig arbejdsmetode:
”De oplever, hvordan deres indsamling af data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden, og at deres arbejde kan f? indflydelse p? udviklingen i samfundet. Det er netop Astras form?l med Masseeksperimentet,” siger hun.