| Forskningsnyt

Udsatte b?rn og unge bliver m?dt af mistillid og svigt

Nogle af de b?rn og unge, der har det sv?rest, oplever at blive m?dt af mistillid af de voksne, der skal hj?lpe dem. Et stort forskningsprojekt fra RUC dokumenterer, hvor stor forskel det g?r for b?rn og unge, at l?rere, socialp?dagoger og socialr?dgivere m?der dem med tillid.
Forsker Hanne Warming
Hanne Warming er professor (MSO) i socialvidenskab. Foto: Uffe Weng


Mange socialt udsatte b?rn og unge har en f?lelse af at blive svigtet og overset af de mennesker, der skal hj?lpe dem. De bliver ofte beskyldt for selv at v?re skyld i deres situation, og l?rerne i folkeskolen udpeger dem som den direkte ?rsag til klassens problemer.

?B?rnene siger selv, at de bliver m?dt med s? meget mistillid af blandt andre l?rere, at de ikke l?ngere tror p? de voksne,? siger professor ved Institut for Samfund og Globalisering og medlem af B?rner?det Hanne Warming.

I projektet ‘Tillid i socialt arbejde med b?rn og unge’ dokumenterer hun via observation af b?rnesager i en r?kke kommuner og interview med b?rn og socialr?dgivere, at mange b?rn og unge bliver m?dt med mistillid, selv om netop tillid er fuldst?ndig afg?rende i arbejdet med udsatte unge.

?F?lles for mange af b?rnene er, at de is?r oplever at blive m?dt af massiv mistillid i folkeskolen. Mange af b?rnene f?ler, at l?rerne udpeger dem som ?rsag til problemer i klasserne, og at de bliver m?dt med bedreviden og manglende tro p?, at de kan eller vil noget med deres skole og liv. De oplever en generel mistillid til, at de har gode intentioner,? siger Hanne Warming.

Som eksempel p?, hvor grelt det kan v?re, n?vner hun en sag, hvor nogle s?skende fra en ellers velfungerende familie fik sv?rt ved at koncentrere sig i skolen, efter deres far d?de, og deres mor blev syg.

?Men skolens fokus var ikke p?, at der var kaos og fortvivlelse derhjemme, men p? at b?rnene var ukoncentrerede og forstyrrede undervisningen,? siger Hanne Warming.

L?rerne har ikke tid

Hanne Warming har siden fortalt om b?rnenes erfaringer p? workshops for l?rere, der er s?rligt engagerede i udsatte b?rn og unge, og de genkender kritikken.

?L?rerne kan godt se, at de slet ikke m?der de her b?rn og unge p? en tillidsorienteret m?de. Det, l?rerne selv peger p?, er, at der er kommet s? meget fokus p?, at de skal f?lge l?replaner og n? m?lene, at der ikke er tid til at fokusere p? den enkelte elev.

Generelt var budskabet, at l?rerne enormt gerne vil hj?lpe de unge, men ikke har mulighed for det,? fort?ller Hanne Warming.

Det er langt fra kun i skolen, der er store problemer. Mange af de b?rn, Hanne Warming har interviewet og fulgt, oplever ogs? at blive eller f?le sig svigtet af socialp?dagoger og socialr?dgivere.

Hanne Warming observerede flere tilf?lde, hvor unges sagsbehandlere handlede stik imod den unges ?nsker og behov.

I et tilf?lde tryglede en pige sin sagsbehandler om at f? lov at flytte fra sin alkoholiske og voldelige far til en ungdomsbolig, s? hun kunne koncentrere sig om sin skolegang. Men sagsbehandleren afviste med den begrundelse, at pigen skulle gennemf?re sin 9. klasse f?rst, og sendte hende til en misbrugskonsulent, selv om hun ikke havde et misbrug. Konsulenten lyttede til pigen og talte hendes sag for sagsbehandleren. Herefter fik pigen en bolig og bestod sin 9. klasse.

?Socialr?dgiveren havde meget fokus p?, at pigen skulle tage sig sammen og koncentrere sig om skolen. Men det bet?d, at pigen blev p?lagt hele ansvaret for den problematiske skolegang p? trods af, at hun k?mpede med sv?re forhold derhjemme,? siger Hanne Warming.

Fokus p? problemer

Generelt undskylder mange fagpersoner forholdene med mangel p? tid. Men Hanne Warming oplevede, hvor langt man kan komme med element?r indlevelse.

I en sag kunne hun se en pige synke sammen i stolen, mens hendes mor og kontaktp?dagogen p? bostedet, hvor hun var anbragt, klandrede hende for, at hun havde sl?et to drenge, der drillede en mindre dreng. Men s? understregede pigens socialr?dgiver, at pigen flere gange havde fors?gt med ord, f?r hun greb til at sl?. ’Jeg kan godt se, det var en sv?r situation for dig, men hvis jeg var den lille dreng, s? ville du v?re min helt, fordi du forsvarede de svage fremfor bare at se til,’ sagde socialr?dgiveren.

?Man kunne ligefrem se, hvordan pigen lyste op og voksede, og bagefter oplevede jeg pigen og sagsbehandleren tale sammen om alle pigens oplevelser og bekymringer,? siger Hanne Warming.

Men der er nogle mekanismer i systemet, der kan ?del?gge tilliden. Dokumentationskravet betyder, at socialr?dgiveren skal notere alt inklusiv ting, som den unge siger i fortrolighed, n?r tilliden er oprettet. Samtidig bliver socialr?dgiverne n?dt til at fokusere meget entydigt p? den unges problemer, n?r de indstiller dem til at f? bevilget de bedste behandlingstilbud.

?De unge kan opleve et svigt, n?r de kan l?se fortrolige oplysninger i sagsmappen og samtidig f?ler, at socialr?dgiveren kun fokuserer p? alt det, der g?r d?rligt,? siger Hanne Warming.

Udover manglende opm?rksomhed p?, hvor vigtig tillid er, er den st?rste hindring til et tillidsfuldt forhold manglende tid. Derfor er nogle kommuner begyndt at give socialr?dgiverne f?rre sager, s? de har bedre tid.

?Det har faktisk vist sig, at de kommuner sparer penge, og det er logisk nok, for hvis en tillidsbaseret tilgang betyder, at de unge ikke kommer ud i kriminalitet eller melder sig helt ud af samfundet, s? er det mange penge at spare i sidste ende,? siger Hanne Warming.