Studie: Stigende havvandstemperatur og eutrofiering kan f?re til ?get produktion af drivhusgasser i ?legr?smilj?er
Havgr?senge som fx ?legr?s er vigtige ?kosystemer, der bl.a. fungerer som levested og yngleplads for mange dyrearter, og ?legr?sset kan desuden oplagre drivhusgassen CO2.
Men n?ringsstoffer fra landbruget kan havne i de omkringliggende vandmilj?er, og det giver n?ring til alger. Algerne begr?nser, hvor meget lys der kommer ned til havgr?sserne, som ellers er afh?ngige af meget lys for at kunne producere den ilt, som havgr?sset har brug for.
Algerne kan ogs? s?tte sig p? havgr?ssets blade som et tyndt mikroskopisk lag film, som s?kaldte epifytter, som begr?nser planten i at optage ilt fra vandet, hvilket er et problem om natten, hvor planterne ikke f?r lys og dermed ikke kan producere ilt selv.
Under disse forhold producerer bakterier, der lever i epifytlaget p? bladene, bl.a. drivhusgassen lattergas og de giftige gasser nitrogenoxid og svovlbrinte. Det er et problem, fordi lattergas har et ca. 300 gange h?jere globalt opvarmningspotentiale end CO2, mens h?je koncentrationer af svovlbrinte har vist sig at kunne sl? planterne ihjel.
Det viser studier, som lektor Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet har foretaget sammen med kolleger fra bl.a. K?benhavns Universitet.
”Disse biogeokemiske processer stimuleres yderligere af stigende vandtemperaturer, og dermed kan klimaforandringerne v?re med til at forv?rre dette problem,” siger Kasper Elgetti Brodersen.
Det kan p?virke havgr?ssets tilstand negativt, ligesom udledningen af drivhusgasser kan udj?vne den ellers positive evne til kulstoflagring - en ?kosystemtjeneste, som havgr?sser ellers er kendt for.
"At ?legr?sengene kan g? fra at v?re et drivhusgasdr?n til en potentiel drivhusgaskilde, er et problem i sig selv, men at der derudover produceres bl.a. giftig svovlbrinte p? bladoverfladen, kan skabe store udfordringer for planterne, da svovlbrinten forholdsvis let kan tr?nge ind i planten igennem bladenes tynde og por?se overflader og sl? planten ihjel," siger Kasper Elgetti Brodersen.
Sammen med kolleger har han f?et udgivet artikler om disse biogeokemiske processer, som dermed er blevet beskrevet for f?rste gang, i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter 'Aquatic Botany' og 'Marine Pollution Bulletin'.
Mulighed for genopretning
Udover forskning i, hvad der sker i og omkring havgr?senge, forsker Kasper Elgetti Brodersen ogs? i, hvad man s? kan g?re for at hj?lpe de unders?iske ?kosystemer, som er under pres.
?legr?senge er g?et tilbage de seneste ?rtier, men der er en mulighed for at genoprette dem.
Kasper Elgetti Brodersen forsker i, hvordan man kan genoprette ?legr?sengene ved hj?lp af bionedbrydelige enheder, der hj?lper med at stabilisere planterne og deres vilk?r, da de bl.a. efterligner planternes eget rodsystem.
"Det er en ny udplantningsteknik, som vi p? nuv?rende tidspunkt tester af i de danske fjorde, og som indtil nu har vist lovende resultater," siger han.
(Artiklen forts?tter efter billedet)
Derudover arbejder han ogs? med at optimere modningsprocessen af havgr?sfr?, da dette kan for?ge fr?ets chance for spiring og overlevelse i sedimentet. Forskningen p? dette omr?de er bl.a. publiceret i et af de fremmeste tidsskrifter inden for plantevidenskab ’New Phytologist’.
Helt t?t p? fjorden
De danske fjorde er i krise, og det g?lder ogs? Isefjord, som sammen med Roskilde Fjord udg?r Sj?llands st?rste fjordsystem. Fjordene er bl.a. ramt p? biodiversiteten.
I den sydvestlige del af Isefjord ligger Holb?k Fjord, og netop i Holb?k er Kasper Elgetti Brodersen involveret i projektet 'Fjordlab - fra folkeskole til forskning'. Det er et samarbejde mellem foreningen og det maritime kulturcenter Kystliv Holb?k, Holb?k Kommune, skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner som Roskilde Universitet.
”Med FjordLabs beliggenhed lige ved Isefjord giver det os bedre mulighed for udplantning i st?rre skala, fx via involverede partnere i projektet, og monitorering af effekter af udplantningen p? den lokale biodiversitet, vandkvalitet, osv. Desuden kommer vi til at kunne f?lge fr?ene og planternes udvikling i fjorden t?t over tid,” siger han.
I FjordLab-projektet skal der bl.a. etableres laboratorie- og undervisningsfaciliteter, hvor det er planen, at de bionedbrydelige enheder og fr?baseret udplantning skal testes yderligere.
Udover sin forskning underviser Kasper Elgetti Brodersen p? Environmental Biology og Environmental Science p? Institut for Naturvidenskab og Milj? p? Roskilde Universitet. F?lg med i hans forskning p? hans hjemmeside: elgetti.wordpress.com