Sex og sk?nhed er vejen til Europa
Smukke ?jne og velformede kroppe er afg?rende parametre for afrikanske kvinders muligheder for at undslippe den afrikanske fattigdom og realisere dr?mmene p? det forj?ttede kontinent – Europa. M?ndene og de mindre attraktive kvinder m? blive tilbage.
Dette er en udbredt opfattelse blandt fattige kvinder i Mozambiques hovedstad Maputo.
?Den altoverskyggende dr?m er at komme til Europa, og selv om vi forskere m?ske finder det kontroversielt, s? betragter de afrikanske kvinder det som en kendsgerning, at det kun er de smukkeste kvinder, der har mulighed for at blive gift med en europ?isk mand og migrere,? siger lektor p? Kultur- og Sprogm?destudier Christian Groes.
?Jeg spurgte en kvinde, der havde levet det liv med mand og penge i Europa, som alle dr?mmer om, hvorfor hendes s?ster ikke ogs? var i Europa. Hun kom f?rst med undvigende forklaringer, men da jeg spurgte ind til det, svarede hun til sidst ”She is too ugly for Europe”. Det er jo et rystende udsagn, men samtidig er det ikke meget overraskende, at det forholder sig s?dan,? siger Christian Groes, mens han taler om ’seksuel kapital’ og ’erotisk magt’ for at beskrive, hvordan de mest popul?re kvinder bruger kroppen og sk?nheden til at tiltr?kke m?nd, de kan rejse v?k med.
Den seksuelle ?konomi
Med Europas lukkede gr?nser er den eneste m?de at komme lovligt ind p? via ?gteskab med europ?iske m?nd, som de m?der i Mozambique. Det vil sige, at det stort set kun er intimitet med en mand, der f?rer til Europa, hvis man er en fattig kvinde.
Mange unders?gelser fokuserer ensidigt p? afrikanske kvinder, der kommer til Europa som ofre for menneskehandel i sexindustrien. Men Christian Groes mener det sn?vre fokus kan p?virke forskningsresultaterne og skaber stereotype billeder af den afrikanske kvinde som offer. Derfor fokuserede han i forskningsprojektet ’Fra s?rbarhed til sikkerhed: Transaktionel seksuel migration fra det sydlige Afrika til Europa’ p? Maputos natteliv, hvor kvinderne m?der de europ?iske m?nd og derefter p? de lande og steder, de migrerer til i Europa.
Den metode gav ham en bredere forst?else af, hvorfor og hvordan afrikanske kvinder migrerer. Gennem syv m?neder lavede han feltarbejde i Mozambiques hovedstad Maputo, og senere bes?gte han nogle af de kvinder, der havde bosat sig i Portugal og Danmark.
?P? den m?de kan man ikke reducere rejsen mod nord til ?gteskabsmigration, migrationsprostitution eller trafficking. I stedet bliver det er bredere felt, hvor det at gifte sig eller komme hertil som prostitueret er forskellige alternativer til at n? samme m?l. Jeg skelner ikke skarpt mellem ?gteskab og sexarbejde, for det g?r mine informanter ikke selv, n?r de skal forklare midlerne til at n? deres m?l. Det er derfor, jeg kalder det intime migrationsformer,? siger Christian Groes.
Begge dele er dybest set elementer i det, Christian Groes kalder ’den seksuelle ?konomi’.
?Det er afg?rende at v?re sig bevidst, at ?gteskab, k?rlighed og prostitution ikke er modsatrettede f?nomener for de her afrikanske kvinder. Det kan skabe konflikter, fordi de europ?iske m?nd ikke mener, at penge h?rer til i et forhold, mens kvinderne betragter det som naturligt, at man hj?lper ?konomisk, hvis man holder af nogen. De ser det ikke som prostitution at modtage penge i et forhold. Det ses i stedet som kvindens ret,? siger Christian Groes.
Kontroversiel debat
Kvindernes dr?m om Europa handler b?de om frihed og om at kunne fors?rge familien. Men for en del lever livet som hustru i fx Danmark ikke op til forventningerne.
?Nogle v?lger at forlade deres mand og i stedet blive prostituerede. Penge er i forvejen s? forbundet med sex og k?rlighed, at de ikke synes, der er stor forskel p? at v?re prostitueret eller gift. De lader sig heller ikke anf?gte af at skulle have sex med mange i l?bet af en dag, fordi det ikke er s? stigmatiserende i deres verden,? siger Christian Groes.
Med baggrund i sine resultater har Christian Groes i de senere ?r engageret sig i den st?rkt bet?ndte danske prostitutionsdebat, der if?lge forskeren i h?jere grad udk?mpes p? ideologi og mavefornemmelser end p? grundige etnografiske unders?gelser. For Christian Groes er det afg?rende, at kvinderne kommer til orde via valid forskning.
?Jeg oplever meget voldsomme reaktioner og beskyldninger, n?r jeg fors?ger at nuancere prostitutionsdebatten med kvindernes egne holdninger, s? det ikke bare handler om, at de er sorte sexslaver. Selv om det kan v?re en ubehagelig sandhed, s? er idéen om, at de bliver tvunget til Europa af skumle bagm?nd, helt ude af trit med virkeligheden. Mange af dem betragter ikke sig selv som seksuelle ofre for disse m?nd, men som personer, der er villige til at rejse langt for at f?lge deres dr?m om rigdom og lykke og fors?rge sig selv og deres familie. Til geng?ld er de helt klart ofre for den lokale fattigdom og arbejdsl?shed, ulige k?nsforhold og forpligtelsen til at hj?lpe familien ?konomisk,? siger Christian Groes.