S?dan ?ndrer kreative aktivister verden
Den vestlige verdens kompleksitet g?r, at det synes n?sten utopisk, at demonstrationer kan gennemtvinge forandring. Bev?gelser i vesten er desuden oppe mod politiske og finansielle systemer, som er s? rodf?stede, at de er sv?re at v?lte. Men efter at tidligere protestbev?gelser har k?mpet for omfordeling, anerkendelse og repr?sentation, er vi nu n?et til det, man kan kalde protestens fjerde fase: Refleksion.
?N?r man fors?ger at udfordre globaliseringen eller det kapitalistiske samfund, er det uklart, hvem modstanderen egentlig er. Det kan i princippet v?re os selv. Derfor handler protesterne nu om at f? almindelige magtesl?se borgere til at reflektere over, at verden kan v?re anderledes,? siger Silas Harrebye, der forsker i forandring og sociale bev?gelser p? Institut for Samfund og Globalisering.
Det umuliges kunst
Et eksempel p? det er Occupy Wall Street. Selv om bev?gelsen ikke har haft en effekt ved at opn? m?lene om reformer af det finansielle system og indf?relse af Tobin-skat, s? har den, som Silas Harrebye siger, haft en affekt. Occupy-bev?gelsen har sat fokus p?, at middelklassen er eroderet, og at den sociale og ?konomiske ulighed er eksploderet.
Med en st?rkt mediebevidst ?stetik og sloganet ”We are the 99 percent” har Occupy konkretiseret en latent fornemmelse af uretf?rdighed og f?et aviser og nobelprish?drede ?konomer som Joseph Stieglitz og Paul Krugman til at tage bev?gelsen alvorligt.
?I Danmark er politikere begyndt at tale om n?dvendighedens politik, som udtryk for en politik, der ikke kan v?re anderledes. Det, som dygtige, kreative aktivister g?r, er at stimulere vores politiske fantasi. Man siger, at politik er det muliges kunst, men aktivisterne siger, at vi m?ske skal t?nke p? politik som det umuliges kunst,? fort?ller Silas Harrebye.
Bev?gelserne kan med deres utopiske krav v?re relativt nemme for skeptikere, politikere og journalister at skyde ned. Ud fra rent rationelle kriterier f?rer de ikke altid til beviselig forandring. Men mange bev?gelser arbejder med ideologiske forandringer, der ikke p? samme m?de kan m?les, fordi de f?rst over tid ?ndrer m?den, hvorp? vi anskuer verden.
?Selv om Occupy ikke har opn?et deres m?l om reformer af det finansielle system, s? kan bev?gelsen have skabt en ideologisk forandring i m?den, folk t?nker, taler, handler og stemmer p?. Nogle mener, at Mitt Romney bl.a. tabte til Obama, fordi mange identificerede ham som en del af the one percent. Det er en forandring, der er meget sv?r at m?le. Men uanset om de kreative aktivister anses for at v?re en forstyrrelse, en demaskering af magten eller ren utopi, s? er de med til at udfordre de skarpe skel, der eksisterer mellem civilsamfund, stat og erhvervsliv,? siger Silas Harrebye.
Iscenesat opr?r
I det hele taget opsummerer Occupy-bev?gelsen bedst den moderne, kreative aktivisme. Mens der n?ppe er tvivl om, at finanskrisen skabte stor frustration, s? opst?r protestbev?gelser ikke bare ud af vrede og indignation. I en verden, hvor alle k?mper om opm?rksomhed, er NGO’er og bev?gelser blevet dybt professionaliseret. Med slogans som ”Are you ready for a Tahrir moment?”, og det allerede ikoniske billede af en spinkel ballerina p? Wall Streets fr?dende tyr, skabte Occupybev?gelsens bagm?nd fra magasinet Adbusters en st?rk symbolik, der b?de fungerer i byens rum og p? nye sociale medier. Jesus, Gandhi, Luther King, Solvognen, Zapatista-bev?gelsen, Anonymous, The Yes Men og John Stuart er eksempler p? andre, der bruger eller har brugt kreativ aktivisme til at fange vores opm?rksomhed og stille provokerende sp?rgsm?l.
Silas Harrebye pointerer, at de kreative aktivister ogs? kan agere meget professionelt, og at bev?gelserne ikke altid opst?r s? spontant, som mange tror:
?Der er en romantisk forestilling om, at bev?gelserne opst?r spontant og uden ledere, men reelt er der sket en systematisk professionalisering af aktivister. Derfor ser vi ogs?, at der er nogle f?, der fornemmer befolkningens frustration og samtidig har en s? dyb forst?else af det politisk-strategiske felt, at de kan orkestrere og iscenes?tte bev?gelser og p? den m?de igangs?tte forandringsprocesser nedefra,? siger Silas Harrebye.
WE ARE THE 99 PERCENT
Occupy Wall Street populariserede sloganet ’We are the 99 percent’, der henviser til, at den rigeste 1 procent af USA's befolkning ejer en uforholdsm?ssig stor andel af rigdommene. I Danmark ejer den rigeste 1 procent 512 milliarder kroner, som er en tredjedel af danskernes samlede formue. P? verdensplan ejer den rigeste 1 procent lidt mere – knap 40 procent – af verdens samlede private formue svarende til godt 770 billioner kroner.
TAHRIR MOMENT
Som man kan se ud fra sloganet ’Are you ready for a Tahrir moment?’ er Occupy inspireret af Det Arabiske For?r. Tahrir-pladsen er en stor offentlig plads i Egyptens hovedstad Kairo. Under opr?ret i Egypten i 2011 var Tahrir-pladsen det st?rste samlingspunkt for de som demonstrerede mod Hosni Mubaraks styre.