Replik: Positivitetsfascisme som skjult magtud?velse
Jeg st?r gerne op og g?r i seng med det lille begreb kritik hver dag. Kritikbegrebet har nemlig en ejendommelig karakter og rummer et s?rligt udbrydergen, for hver gang magthavere eller interessenter fors?ger at kontrollere eller f?ngsle kritikken, har den en s?rlig evne til at bryde ud. Det er et spr?lsk og ofte et helt ustyrligt begreb. Det er p? en gang uimodtageligt og uimodst?eligt.
Begrebet tilh?rer alle og er i enhver moralsk henseende demokratiseret. Tag en blank side og skriv ?kritik?, og det afsl?res hurtigt, at begrebet ikke har et specifikt historisk tilh?rsforhold, ikke tilh?rer en h?jre- eller en venstrefl?j.
H?j som lav, uanset k?n, rang eller status m? tilskrives evnen og retten til at f? sin kritiske r?st h?rt. Kritik kan tjene alle, og alle kan blive m?dt med kritik. Det vil derfor heller ikke v?re forkert at p?st?, at moral n?ppe er at f?lge moralske forskrifter, men derimod at s?tte kritiske sp?rgsm?lstegn ved dem. M?ske kan demokratiets moralske rygrad formuleres s? kortfattet som: Moral er kritik, og kritik er moral.
Bl?d og h?rd magt
Kritik er imidlertid ofte ut?lelig for magthavere og ikke mindst for despoter og diktatorer.
De intellektuelles eksilhistorie er derfor ogs? lang og trist, og flere systemkritikere har som bekendt sat b?de liv og lemmer til.
I dag er magten blevet mere usynlig og manifesterer sig ofte som personalepolitikker og nye former for management. Her dikteres den rigtige opf?rsel ikke n?dvendigvis h?rdt og brutalt, men kan v?re pakket ind i bl?de begreber som ’den anerkendende tilgang’ eller ’positiv t?nkning’. Disse tilgange beder fx de enkelte individer om at ?se udfordringer i stedet for problemer?, ?v?re proaktive i stedet for tilbageskuende? osv. Og hvis de ikke retter ind, kan sprogbrugen blive b?de intim og intimiderende som fx: ?du ser ud, som om du er lidt nede nu. Skal jeg coache dig eller hvad??,?Du ser stresset ud, er alt vel p? hjemmefronten??,?Led efter det positive. Man f?r ?je p? det, man leder efter? eller ?S? tilbyder vi at inddrage HR-afdelingen?.
Disse s?tninger stammer ikke n?dvendigvis fra ’den anerkendende tilgang’ eller ’positiv t?nkning’, men er alle hentet fra publikummer, der har oplevet eller haft erfaringer med
managementperspektiver, der ikke vil lytte eller er uimodtagelige for kritik.
I de seneste ?r har jeg samlet p? s?danne s?tninger fra tilh?rere, n?r jeg har holdt foredrag, og de opfattes af de fleste som reelle magtovergreb p? deres identitet, fordi de beder den enkelte om at give slip p? egne erfaringer og starte en ny erfaringsdannelse, som er mere positivt ladet. Det kan virke tilforladeligt, men fastholder vi den tanke, at der reelt er tale om personalepolitikker, der fordrer, at man udskifter sit jeg med et andet, bliver det mere tydeligt, hvorfor nogle reagerer voldsomt og f?ler, at deres kritik negligeres, og at de udstilles som klynke- og brokkehoveder.
Inden for rammerne af disse perspektiver kan kritikken let risikere at blive til en bremse for udvikling, selv om kritikken reelt har v?ret det m?ske mest effektive drivmiddel i hele oplysningsprojektet de sidste to hundrede ?r.