Replik: Giv mig b?ger om det gode liv i udkanten
Hvilke samfundsm?ssige sp?rgsm?l erhelt centrale i den v?rdikamp, som den forrige, bl? regering med held har rejst? Nummer et p? listen m? v?re den mulige erodering af den samfundsm?ssige sammenh?ngskraft qua problemerne med integration af visse indvandrergrupper. I den offentlige og politiske debat kan man ikke ligefrem p?st?, at indvandrersp?rgsm?let ligger underdrejet.
Men i min optik er der en anden v?rdikamp, som de facto spiller en langt st?rre rolle i hverdagslivet for langt flere danskere end dem, som konkret er ber?rt af indvandrerproblemerne; en v?rdikamp som burde spille en dominerende rolle, n?r man ser p? sp?rgsm?let om national identitet og sammenh?ngskraft, nemlig den ?gede
mods?tning mellem center og periferi, mellem storbyer og det provinsielle. P? den ene side har vi de veluddannedes verden – centreret i og omkring landets fire st?rste byer og det ber?mte trekantsomr?de i Jylland. P? den anden side er store dele af landet pr?get af en vigende men samtidig h?jt industrialiseret – og forg?ldet – agrikultur og en overrepr?sentation af mennesker med lavere uddannelsesniveau og alt, hvad dertil kommer.
Ikke en naturlov
Der bor mellem 800.000 og 1 mio. mennesker i de omr?der, der er ved at blive overhalet af udviklingen. Indvandrere af forskellig herkomst er med til at ?ndre den danske kultur, men den udvikling, som m?rker det provinsielle, ?ndrer tilv?relsen for langt flere danskere langt mere radikalt. Her st?r og falder sammenh?ngskraften.
I mods?tning til indvandrerdebatten er stigmatiseringen her mere intrikat, fordi den rammer danskerne selv: En populistisk figur gentages med p? den ene side den politiske og intellektuelle elite i byerne, der bestemmer alt for meget, og p? den anden side har vi samfundets tabere, der opgiver "at komme ind i kampen" og nyder livet med overf?rselsindkomster en masse. Det er ikke muligt at give EU skylden, for de love, der har v?ret med til at accentuere udviklingen, er ikke dikteret udefra.
F?lgende eksempler er alt sammen resultater af skiftende danske regeringers politiske valg: Lukning af mindre folkeskoler og seminarer, de lokale sygehuse, der forsvinder med etableringen af centralsygehuse, etablering af indk?bscentre ved st?rre provinsbyer, der g?r livet endnu vanskeligere for den lille Sparfilial, tilladelsen til at storbykommuner kan eksportere belastede grupper p? diverse overf?rselsindkomster til andre kommuner, der kan lokke med billige boliger.
Centraliseringsprocessen er ikke n?dvendigvis en direkte f?lge af globaliseringen. N?r udkanten bliver marginaliseret, risikerer man uv?gerligt, at den h?jt besungne sammenh?ngskraft, som altid diskuteres, n?r det drejer sig om indvandrersp?rgsm?let, brister. Og det er ikke de fremmedes skyld: Det sker, fordi der politisk v?lges "l?sninger", som skaber et samfund med et A- og B-hold. Udviklingen er ikke en f?lge af en naturlov.
Der er heller ingen undskyldninger for den stigmatisering, som betegnelser som ’udkantsdanmark’ eller ’den r?dne banan’ manifesterer.
V?rdikamp er ogs? altid en klasse-kulturkamp. Tonen i debatten om det provinsielle bunder i den veluddannede middelklasses distance til ’white trash’ og det agrare. Sproget skaber i sig selv en social marginalisering.
Dr?mmen om hjemstavnen i dansk litteratur
Nu er jeg ikke samfundsforsker, derimod kulturforsker med speciale i medier og litteratur. Men det er ikke forbudt at koble forskellige vidensomr?der og som forsker i noget s? efterh?nden esoterisk som litteratur, er det en fordel at samment?nke det samfundsm?ssige og det kunstneriske.
Et af kapitlerne i min seneste bog ’Kampe om virkeligheden. Tendenser i dansk prosa 1990-2010’ handler om ’hjemstavnen’ i dansk litteratur, og det har aff?dt flere henvendelser fra repr?sentanter fra dette udkantsdanmark, som vil booke et foredrag om, hvordan deres verden repr?senteres i mediekulturen.
Det er en speget aff?re. Mediekulturen har haft sin Polle fra Snave, som vist nok var ment som en n?sten solidarisk skildring af en moderne Klods Hans. Det blev kult at stj?le byskilte fra Snave. Men var begejstringen for Snave ikke mere kitsch end en fejring af det provensielle? Mht. litteraturen er pointen, at de forfattere, der udgav romaner, som med lidt god vilje kan rubriceres som ny hjemstavnslitteratur, langt overvejende har turistens undrende og unders?gende blik (t?nk p? Helle Helles ’Ned til hundene’).
Hjemstavnsdigterne g?r definitivt op med dr?mmen om hjemstavnen som en vederkv?gende enhedskultur.
Der er skildringer, der tangerer det d?moniserende (ved Erling Jepsen fx), mens andre form?r at skabe kritiske og dog solidariske skildringer af en verden, som moderniteten er ved at afskrive (Jens Sm?rup S?rensen fx). Dette ’underdanmark’ har knapt sin egen stemme i den kulturelle offentlighed; det n?rmeste man kommer den, finder man i (den lille andel) litteratur, der afkr?fter fordomme om provinsen, samtidig med at den har blik for de lommer af modstand mod det moderne, som ’udkanten’ implicerer.
Moralen er, at kunstnerne kan v?re klogere end politikerne og i h?jere grad burde udnytte dette potentiale og nuancere deres skildringer af det s?kaldte udkantsdanmark. Politikerne burde s? til geng?ld skifte studier af regneark ud med litteraturl?sning.