Replik: Fri forskning er ogs? samfundsrelevant

Er der en mods?tning mellem forskningsfrihed og samfundsrelevant forskning?

Det indtryk f?r man let, n?r man f?lger de forskningspolitiske prioriteringer og den forskningspolitiske debat.

P? den ene side er de seneste ti ?rs markante forskydning fra fri forskning til strategisk forskning sket under mantraet ¡¯fra tanke til faktura¡¯, og selvom den nye regering heldigvis ikke t?nker s? sn?vert, videref?rer den meget af tankegangen om, at forskningen skal v?re umiddelbar nyttig, v?kstfremmende og sikre vidensoverf?rsel til de nok s? omtalte sm? og mellemstore tt备用网址er.

P? den anden side viger mange forskere tilbage for at im?dekomme det stigende pres for at beskrive, dokumentere og kommunikere anvendeligheden og effekten af deres forskning, fordi de opfatter det som en trussel mod forskningens frihed, som udg?r en hj?rnesten i et demokratisk og humanistisk samfund. Det er forst?eligt, at det
kan forekomme som en farlig kurs set i lyset af de seneste ?rs forskningspolitiske prioriteringer.

Men principielt set er det en falsk mods?tning.

Det ER et helt afg?rende vigtigt ideal, at forskningen skal opretholde sin integritet og v?re uafh?ngig af politisk styring og ?konomiske s?rinteresser.

Men det er ikke det samme som, at den er verdensfjern og skal foreg? i det berygtede elfenbenst?rn uden kontakt med nogle af de problemstillinger, som optager andre end forskerne selv.
 

Fri forskning under pres

Den fri forskning er som sagt under pres. Det er den i forskningsr?dssystemet, og det er den p? universiteterne.

I den forskningspolitiske debat hersker der ofte en del uklarhed om definitionen p? fri forskning.

Fri forskning defineres mest hensigtsm?ssigt som forskning, der er defineret og initieret af forskerne selv inden for alle forskningsomr?der i mods?tning til strategisk forskning, som er politisk prioriteret forskning inden for s?rlige omr?der, der af politikerne opfattes som s?rligt vigtige for samfundsudviklingen. Begge typer forskning har vigtige og legitime funktioner, men fra 2004 er der sket en klar forskydning fra fri forskning til strategisk forskning. Prioritering af den politisk styrede og direkte innovationsrettede forskning blev styrket ved oprettelsen af Det Strategiske Forskningsr?d, R?det for Teknologi og Innovation samt H?jteknologifonden og ved en relativt betydelig st?rre v?kst i deres bevillinger end i bevillingerne til Det Frie Forskningsr?d og Grundforskningsfonden. De seneste ?rs massive investering i forskning er alts? g?et uden om den frie forskning.
 

Basismidlerne

Men hvad s? med den forskning, som forskerne udf?rer p? universiteterne for de principielt frie basismidler, som er ikke-?rem?rkede forskningsmidler, som universiteterne selv kan disponere over. Ogs? her er den frie forskning klemt, fordi universiteterne bl.a. p? grund af finansieringsmodellen i stigende grad prioriterer og profilerer forskningen i lokale strategiplaner i h?b om at kunne forbedre muligheden for at hente eksterne bevillinger. En ph.d.-afhandling fra 2011 konkluderer, at basismidlerne udhules ved at blive orienteret mod det ?vrige finansierings- og styringssystem, og dermed forst?rkes forskydningen mod relativt sn?vre og kortsigtede innovationspolitiske m?ls?tninger.
 

Falsk mods?tning

Forskellen mellem fri og strategisk forskning er ikke, at den frie forskning alene er grundforskning, der ikke kan anvendes, og ej heller er det udelukkende strategisk forskning, som bidrager med viden om at l?se samfundsm?ssige udfordringer.

N?r forskere uopfordret og p? eget initiativ formulerer forskningsprojekter, retter de sig ofte mod de store samfundsm?ssige udfordringer som migration, overv?gning, sociale medier, klimaforandring, velf?rd, sammenh?ngskraft, kunstig befrugtning etc. Det kan ogs? dreje sig om bedre at forst? et f?nomen som privathed ved at unders?ge disse forestillingers historiske r?dder. Eller fx etiske problemer i forbindelse med anvendelse af neurovidenskabelig viden og teknologi inden for retssystemet eller om h?ndtering af sproglig og kulturel mangfoldighed p? arbejdspladser, som var to forskningsprojekter, RUC-forskere modtog st?tte til i juni fra Forskningsr?det for Kultur og Kommunikation.

Mange forskere forvalter alts? ikke forskningsfriheden som fritagelse for krav om relevans, men forst?r den oftest mindre sn?vert og instrumentelt end andre forskningspolitiske akt?rer. Og mange forskere ser alts? ikke en mods?tning mellem grundforskning og det at bidrage til belysning og l?sning af aktuelle menneskelige og samfundsm?ssige udfordringer. Forskellen mellem strategisk og fri forskning g?r p?, om problemstillingerne er politisk prioriteret og defineret, eller om de er defineret frit og uafh?ngigt ¨C af forskerne selv.
 

Sn?ver nyttestyring skader kreativiteten

Fra videnskabshistorien ved vi, at forskning fri af politiske prioriteringer, strategiplaner og sn?vre nyttehensyn er helt afg?rende n?dvendig for nyskabende og banebrydende forskning. Den grundforskning, der bedrives i dag, vil m?ske finde overraskende anvendelsesmuligheder om 100 ?r. Forskningsm?ssige nybrud kan hverken forudses eller styres, og det er en foruds?tning for kreativ, mangfoldig og overraskende forskning, at ikke alle midler er tematisk bundne. T?nk fx p? H.C. ?rsteds opdagelse af elektromagnetismen, hvis effekt i dag n?sten 200 ?r senere ligger bag teknologien i bl.a. moderne elkraftv?rker og vindm?ller.

Eller p? viden om f?dres evne til at knytte sig lige s? st?rkt til deres sp?db?rn som m?dre; viden der bl.a. danner grundlag for nutidig ligestilling og terapeutisk praksis.

Men den frie forskning sikres bedst, hvis forskerne ikke har ber?ringsangst over for at deltage i debatten om forskningens nytte og relevans. Vi m? bidrage offensivt til at omdefinere og nuancere opfattelser af, hvad der er anvendelig og nyttig forskning. Vi b?r pege p? de mangfoldige m?der, hvorp? forskning har v?rdi s?vel konkret og direkte som langsigtet og indirekte. Sp?ndvidden er stor - fra viden som kan anvendes til udvikling af konkrete produkter til viden om, hvordan vi skal forst? os selv som mennesker. Det er en v?sentlig opgave at bidrage til at definere, hvad der overhovedet anerkendes som samfundsm?ssige udfordringer og at udt?nke kreative m?der at h?ndtere dem p?. tt备用网址 der er v?sentlige og relevante problemstillinger er ikke n?dvendigvis noget, der fremst?r umiddelbart synligt som noget, der bare ligger og venter p? at blive taget op, men skal defineres og udt?nkes som videnskabeligt relevante af forskere. Sn?ver nyttestyring kan skade den n?dvendige kreativitet og innovation, mulighederne for at stille nye, originale og kritiske sp?rgsm?l.

Derfor er det vigtigt at opretholde en balance mellem strategisk forskning og fri forskerinitieret forskning. Men fri forskning st?r ikke i mods?tning til samfundsrelevant forskning.