| T?t p? videnskaben

Replik: ?Adoption af befrugtede ?g er sund fornuft?

Par og enlige kvinder, der ikke kan f? b?rn p? almindelig vis, skal have mulighed for at adoptere embryoner – befrugtede ?g. Det mener en ph.d.-studerende i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.


Infertilitet rammer 15-20 procent af danskerne med store omkostninger for samfundet og den enkelte: For samfundet betyder det faldende befolkningstal og dermed faldende arbejdsstyrke, som p? sigt betyder fald i velstand.

For den enkelte er infertilitet ofte forbundet med afsavn og sorg. Heldigvis kan forskellige fertilitetsbehandlinger hj?lpe en stor del af dem til at blive for?ldre. S?ledes hj?lpes knap 10 procent af en ?rgang til verden via fertilitetsbehandlinger. Det er til gavn for samfundet og til gl?de for de, der opn?r et for?ldreskab, og for de b?rn, der kommer til verden som ?nskeb?rn. Men faktisk kunne der g?res endnu mere. Det mener jeg, vi b?r g?re ved at legalisere adoption af befrugtede ?g – embryoner.
 

Tusindvis af ?g g?r tabt

Efter et par eller en enlig har opn?et for?ldreskab via fertilitetsbehandling, er der ofte overskydende embryoner. De kan nedfryses i op til to ?r med henblik p? endnu en graviditet.

Efter 2 ?r, eller hvis kvinden ikke ?nsker flere b?rn, destrueres embryonerne. Herved g?r tusindvis af embryoner, der kunne v?re blevet til b?rn, tabt. Det er et enormt ressourcespild, som kunne have hjulpet mange til for?ldreskab. Men det udelukker dansk lovgivning, som foreskriver, at kun kvinder, der enten selv, eller hvis partner, kan levere k?nsceller til embryonet, tilbydes fertilitetsbehandling.

Der er dog mindst 3 argumenter for, at den praksis b?r ?ndres.

Et argument er, at en legalisering af embryonadoption vil betyde en mere fornuftig ressourcebrug. Skabelsen af embryoner er ressourcekr?vende, og destruktionen af de overskydende er et enormt, un?dvendigt ressourcespild, eftersom embryonerne er ?nsket af andre, som ikke kan hj?lpes ved andre fertilitetsbehandlingsformer. Ved at tillade embryoadoption kan flere hj?lpes til at blive for?ldre til b?rn, der i den grad er ?nskede. Vi vil ikke alene kunne hj?lpe infertile kvinder samt heteroseksuelle og lesbiske par, hvor begge er infertile, men ogs? kvinder, der m? afbryde en fertilitetsbehandling, der ?ger ?gproduktionen, pga. bivirkninger. Den skade, de kvinder og par oplever, vil kunne afhj?lpes, ligesom det vil give mere velf?rd, idet disse mennesker kan f? mulighed for at stifte familie, hvilket af FN betegnes som en menneskeret.

Ydermere vil embryoadoptioner fremme muligheden, for par og enlige kvinder med alvorlige, arvelige sygdomme i k?nscellerne, for at blive for?ldre til raske b?rn, hvis vi implementerer udenlandsk praksis om, at kun raske, sygdomsscreenede embryoner adoptionsgodkendes.

Et sidste argument for embryoadoptioner er, at det har visse fordele sammenlignet med traditionel adoption, eftersom embryoadoptionen giver en f?lelsesm?ssig kontrakt til barnet fra begyndelsen af dets liv gennem graviditeten, f?dslen og amningen. N?r en kvinde er villig til at investere s? stor en del af sit liv p? at give et embryon liv, synes det absurd, at vi ikke hj?lper hende p? lige fod med andre kvinder, der har behov for fertilitetsbehandling.

Der er alts? gode grunde til at legalisere embryoadoption, men der findes ogs? argumenter imod dette. De v?sentligste af dem vil jeg pr?sentere og udfordre i det f?lgende.
 

Ingen rettighedproblemer

En gruppe modargumenter fokuserer p? rettighedsproblemer omkring retten til barnet og barnets ret. Her fremf?res, at vi b?r afvise embryoadoption, da det er uklart, hvem der har juridisk ret til barnet: donorerne, som oprindeligt fik skabt embryonet eller modtagerne af embryonet? Denne indvending kan dog afvises, da den kan overkommes ved, at vi skelner mellem biologiske og sociale for?ldre, hvor vi kan tildele de sociale for?ldre rettighederne til barnet, ligesom ved traditionel adoption.

En anden del af rettighedsargumentet fremf?rer, at vi b?r afsl? embryoadoption, da det kr?nker b?rns ret til at kende deres ophav. Men ogs? denne kritik fremst?r problematisk, eftersom vi accepterer en kr?nkelse af retten i andre, sammenlignelige sager s?som traditionelle adoptioner samt anonym ?g- og s?ddonation. Desuden synes det klart, at hvis alternativet til kr?nkelsen er ikke-eksistens, s? er det mere v?rdifuldt at eksistere uden at kende sit ophav. Desuden tyder intet p?, at donorb?rn og adoptivb?rn har d?rligere liv sammenlignet med andre b?rn trods denne kr?nkelse.
 

Overfl?digg?r ikke adoption

Et andet modargument g?r p?, at verdens mange eksisterende for?ldrel?se overfl?digg?r embryoadoptioner, og at en legalisering vil have negative konsekvenser for disse for?ldrel?se b?rn, eftersom f?rre vil adoptere traditionelt, hvis de i stedet kan v?lge embryoadoption.

Men vi har ingen grund til at forvente, at embryoadoptioner vil fjerne behovet for traditionelle adoptioner. For det f?rste kan embryoadoption ikke hj?lpe alle til for?ldreskab.

Teknikken vil fx ikke kunne hj?lpe kvinder, som ikke kan b?re en graviditet. For det andet er ventelisterne for personer, der ?nsker at adoptere, meget, meget lange, og intet tyder p?, at embryoadoptioner har gjort ventelisterne kortere, hvis vi fx kigger p? USA, hvor embryonadoption er tilladt. Der er alts? ingen grund til at afvise embryoadoptioner ud fra en bekymring om f?rre traditionelle adoptioner.

Selv hvis vi anerkendte den pr?mis, at en legalisering af embryoadoptioner vil mindske antallet af traditionelle adoptioner, ville dette ikke v?re tilstr?kkeligt til fortsat at afvise
embryoadoptioner, da argumentet strider mod vores generelle praksis p? fertilitetsomr?det.

Her hj?lper vi allerede en lang r?kke par og enlige kvinder til at blive gravide via fertilitetsbehandling, hvor vi enten anvender s?d fra en partner eller en donor. Dette p? trods af, at disse par for s? vidt lige s? godt kunne adoptere.

Men fordi vi anerkender folks ?nske om at blive for?ldre ved f?dslen, tilbydes de fertilitetsbehandling.

Eftersom det er uklart, hvori der best?r en moralsk relevant forskel mellem par, hvor kun den ene er infertil, og par, hvor begge er infertile, er dette modargument heller ikke nok til, at vi b?r afvise embryoadoption.

Jeg har nu givet en r?kke argumenter for en legalisering af embryoadoption og vist, at indvendingerne imod fremst?r som utilstr?kkelige. Derfor mener jeg, vi b?r se p? tiltag, der legaliserer embryoadoption.