Populismen vil blive modereret af mainstreampartierne
Brexit. St?tten til Front National i Frankrig. Fremgangen for det h?jrenationale parti Alternative für Deutschland i Tyskland.
De str?mninger, man ser flere steder i europ?isk politik i ?jeblikket – er af mange blevet tolket som et opr?r mod eliterne og mainstreampartierne.
En af ?rsagerne til opr?ret er, at mainstreampartierne ikke har form?et at indfange v?sentlige politiske bekymringer blandt v?lgerne, p?peger lektor og politolog ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Mads Dagnis Jensen, som samtidig mener, at den udvikling er ved at ?ndre sig:
?Ud fra et demokratisk perspektiv er det, der sker i ?jeblikket med opr?ret mod eliterne, en slags justering. Trump og Brexit er et udtryk for, at mange mainstreampolitikere ikke har v?ret tilstr?kkeligt i kontakt med deres v?lgere. F.eks. ser man i Nederlandene, at premiereministeren for at mindske Geert Wilders indflydelse har v?ret n?dt til ?ndre flygtninge- og indvandrerpolitik. Det samme ser vi med det danske socialdemokrati, der har m?ttet l?gge kursen om for at v?re mere p? b?lgel?ngde med deres v?lgere og derved mindske tabet af stemmer til Dansk Folkeparti.?
Nuancer af gr?t
Set i et demokratisk perspektiv er det problematisk, hvis partierne ligner hinanden for meget – eller n?r de taler om ’n?dvendighedens politik’ som om, at der kun er én given vej, p?peger Mads Dagnis Jensen:
?Mange oplever det som forskellige nuancer af gr? – f.eks. Margrethe Vestager og ’n?dvendighedens politik’. Der er ikke noget, der hedder ’n?dvendighedens politik’. Politik er politik, og reelt er der forskellige alternativer, man kan v?lge imellem. Hvis befolkningen f?r det indtryk, at vi skal redde bankerne, fordi det er n?dvendighedens politik, eller at man ikke kan ?ndre p? de negative konsekvenser af globaliseringen – hvis der ikke er valgmuligheder - s? vender v?lgerne sig mod nogen, der giver dem valgmuligheder. Og det vil s? v?re de populistiske partier,? p?peger Mads Dagnis Jensen.
Fagforeninger som ventil for populisme
At der altid er alternativer og at st?rke fagforeninger kan spille en rolle i forbindelse med populistiske str?mninger, er forhandlingerne om Servicedirektivet fra EU et eksempel p?.
Da EU vedtog direktivet i 2006, var det betydeligt mindre ambiti?st end det oprindelige forslag fra januar 2004.
Direktivet havde til form?l at fjerne barrierer for EU-borgeres ret til at arbejde i andre EU-lande og at g?re det lettere for is?r sm? og mellemstore servicett备用网址er at eksportere og importere p? EU's indre marked. Modificeringen af direktivet er interessant i relation til Brexit og de politiske str?mninger, man generelt ser i europ?isk politik i ?jeblikket, p?peger Mads Dagnis Jensen.
Der var nemlig mange uenigheder forud for vedtagelsen af Servicedirektivet i EU. Storbritannien, som nu er ved at melde sig ud af EU, var st?rke tilh?ngere af et omfattende Servicedirektiv, fordi landet traditionelt har st?et for en liberal dagsorden i EU. Og det var de ?steurop?iske lande ogs?, da de var interesseret i, at deres borgere kunne operere frit i de andre europ?iske lande. N?r det alligevel endte med en modificering af Servicedirektivet, var det bl.a. fordi, at en r?kke europ?iske fagforeninger mobiliserede sig imod det og p?pegede, at det ville lede til betydelige l?nnedgange.
?De fremstillede det som om, at en blikkenslager fra Polen ville kunne operere i f.eks. Danmark p? polske vilk?r og til polske priser, hvilket ikke var tilf?ldet,? forklarer Mads Dagnis Jensen.
?Hvis vi ser p? opr?ret i Storbritannien nu, og hvad servicedirektivet kan sige om det, s? kan det m?ske sige noget om, at der i Storbritannien ikke er st?rke fagforeninger, der har kunnet st? imod liberaliseringer, og derfor ser vi s? meget st?rre en modstand mod EU og dele af eliterne i befolkningen. I Storbritannien og USA er der svagere fagforeninger sammenlignet med kontinentaleuropa; de har ikke form?et at f? politikerne til at g?re noget ved de negative konsekvenser af globaliseringen og derved afsk?rme borgerne fra dem,? siger han.
Tilbagevenden til det normale
Den populistiske drejning, vi ser i europ?isk politik, vil dog ikke forts?tte, vurderer forskeren.
Han peger p?, at der ogs? i k?lvandet p? den ?konomiske krise i 1970’erne skete en polarisering, men at den blev mindre med tiden.
?Vi skal ikke lade os styre af, hvad der sker lige nu, for i de kommende ?r kan vi forvente at se, at mainstreampartierne vil moderere de populistiske kr?fter eller at de populistiske partier vil forvandle sig til mere dydige mainstreampartier,? siger Mads Dagnis Jensen.
Mads Dagnis Jensen, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, underviser bl.a. p? International Public Administration and Politics og Forvaltning.
Populisme som politisk br?ndem?rke
N?r det g?lder hele diskussionen om populisme understreger Mads Dagnis Jensen, at den videnskabelige definition af populisme er meget anderledes end den, der anvendes i den offentlige debat:
?Populisme er et sv?rt begreb. I den offentlige debat er det et politisk br?ndem?rke, man s?tter i panden p? sine politiske modstandere, som man anklager for at lefle for folke?nden. Men hvis man arbejder med populismebegrebet videnskabeligt, s? er der en anden og pr?cis definition af begrebet formuleret af Daniele Albertazzi og Duncan McDonnell,? forklarer Mads Dagnis Jensen og fort?ller, at der er to hovedkriterier, som et parti skal opfylde for at kunne defineres som populistisk:
?Det ene kriterie er, at det skal definere sig imod de siddende magthavere, som man beskylder for at v?re uden forbindelse med almindelige mennesker. Det andet kriterie er, at man skal definere sig negativt mod ’nogle andre, der fremstilles som farlige'.?
For h?jrepopulister vil de ’farlige andre’ v?re indvandrere. For venstrepopulister er de ’farlige andre’ den globale kapitalisme eller dem, der sviner milj?et til, forklarer han og p?peger, at Alternativet lever op til kriterierne for et populistisk parti, hvorimod det er sv?rt at definere Donald Trump som h?jrepopulist efter, at han er blevet valgt som pr?sident, fordi han jo er blevet den sidende magthaver og derved en del af eliten.
?Det samme er tilf?ldet med Dansk Folkeparti, der tit kaldes populister. De har v?ret st?tteparti for borgerlige regeringer igennem flere omgange og lagt stemmer til meget af deres politik, s? derfor lever de ikke op til kriteriet om at v?re antielit?re, da de er en del af eliten og det etablerede system. Det samme g?lder Liberal Alliance, som nu er tr?dt ind i regeringen. S? er de n?dt til at tage magtens ?g p? sig og l?gge noget af den populistiske retorik p? hylden,? siger Mads Dagnis Jensen.