Populisme er ikke antidemokratisk – tv?rtimod
Populisme bliver ofte set som en trussel mod demokratiet, men er det berettiget? Det er udgangspunktet for et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor forskere fra Roskilde Universitet har unders?gt, hvordan begrebet populisme er blevet anvendt gennem historien.
De to centrale cases i projektet er Dansk Folkeparti siden dets oprettelse frem til i dag og Socialdemokratiet i perioden op til programmet ”Danmark for Folket” i 1934.
”Populisme er et opg?r med status quo. Det er et udtryk for folkets opg?r med eliten,” forklarer Anders Hovm?ller, som er ph.d. og en af projektdeltagerne.
”Populisme er et f?nomen, som mange mener h?rer til p? fl?jene, men vores p?stand er, at det kan findes mange steder – ogs? i brede, folkelige og demokratiske politiske projekter,” fort?ller Allan Dreyer Hansen, lektor og leder af forskningsprojektet.
Tale til folket
Til at belyse populismebegrebet har forskerne foretaget en analyse af de to danske partier, som hver har brugt ’folket’ i deres retorik.
”Helt konkret kan vi se, at det populistiske forsvinder fra DF’s retorik efter de f?rste valgkampe. Substansen i deres politik er i h?j grad den samme, men m?den, de artikulerer deres politik, er en anden. I starten udpeger man en kulturradikal elite, som blokerer for deres visioner, men senere bliver denne konflikt nedtonet,” siger Allan Dreyer Hansen.
P? samme m?de kan man if?lge forskerne finde populismeaspekter i Socialdemokratiets retorik i mellemkrigs?rene.
”Socialdemokraterne udpeger ligesom DF en elite som en trussel mod folket. Man b?r derfor overveje, hvad det er, man kalder for populisme. En populistisk mobilisering kan v?re en forandrende kraft som kan v?re b?de demokratisk og inkluderende,” siger Anders Hovm?ller.
Populisme som sk?ldsord
Allan Dreyer Hansen p?peger, at det m?ske bare er en del af demokratiet, at der opst?r folkelige bev?gelser mod noget elit?rt.
”Typisk bruger man populisme om politiske modstandere, som, man h?vder, har vildledt en befolkning. Men anti-populisme bliver meget ofte elitisme, og s? b?r man vel t?nke over, om det er elitisme man gerne vil have. Man b?r holde fokus p? substansen og ikke blot kategorisere nogen som populist,” siger han.
Er Trump-v?lgere i USA fx blot et udtryk for en vildledt arbejderklasse, som er faldet i kl?erne p? en populist? Det kunne nogle amerikanske politikere muligvis t?nke, men if?lge RUC-forskerne er det mere interessant, at nogle bruger populisme som et sk?ldsord og dermed undviger substansen i modpartens kritik.
I en dansk kontekst er det if?lge forskerne et ofte overset aspekt, at Socialdemokratiet i mellemkrigstiden fastholder deres fort?lling om at v?re et parti i konflikt med en elite, selv da de bliver et stort og bredt favnende parti.
”Det interessante ved at kigge p? Socialdemokratiet i mellemkrigstiden er, at her g?r de fra at v?re arbejderparti til at v?re folkeparti, da man ikke kan gennemf?re forandringer kun med arbejderklassen. Men n?r man l?ser programmet fra dengang, s? tr?kker de stadig markante gr?nser mellem folket og eliten, som er det, en populistisk mobilisering handler om,” siger Allan Dreyer Hansen.