Partiforbud er demokratiets ultimative v?rkt?j
I Tyskland blev det betragtet som en historisk dom, da forfatningsdomstolen den 17. januar 2017 erkl?rede sig uvillig til at forbyde partiet Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD). Inden for de seneste fem ?r har Tysklands 16 delstatsregeringer fors?gt at gennemf?re et forbud mod partiet, der af mange bliver beskrevet som nynazistisk.
Selvom forfatningsdomstolen anerkender, at NPD er anti-demokratisk, var det ikke nok til et forbud.
?NPD forf?lger forfatningsstridige m?l, men der er for ?jeblikket utilstr?kkeligt med bevismateriale, som kan sandsynligg?re, at partiet vil f? succes med deres forehavende?, l?d begrundelsen – if?lge Ritzau – efterf?lgende fra forfatningsdomstolens formand Andreas Vosskuhle.
NPD er et af de partier, som lektor Angela Bourne fra Roskilde Universitet, analyserer for at afd?kke, hvorfor nogle demokratiske stater tyer til et s? drastisk middel som at forbyde partier. Hun har tidligere forsket i det overordnede f?nomen p? tv?rs af Europa efter Anden Verdenskrig, og nu unders?ger hun konkrete eksempler fra tre lande: Sinn Féin i Storbritannien, Herri Batasuna og dets efterf?lgere i Spanien og det nyfascistiske Sozialistische Reichspartei Deutschlands, Kommunistische Partei Deutschlands og alts? NPD i Tyskland.
Disse og andre partier, der er blevet eller blevet fors?gt forbudt, udfordrer demokratiet, fordi de eksempelvis ser vold som et legitimt middel til at opn? politiske m?l eller underminerer demokratiske kerneprincipper som lighed og tolerance ved at angribe udsatte gruppers rettigheder.
?Det er et demokratisk dilemma. Skal demokratiske samfund tolerere disse ubehagelige partier, fordi folk stemmer p? dem, og fordi partier er en hj?rnesten i demokratiet? Eller skal vi afsl? at acceptere disse partier, fordi de er problematiske i demokratiske sammenh?nge? Til trods for, at der er en grundl?ggende forventning om, at alle holdninger skal kunne udtrykkes offentligt, og at der skal v?re ytrings- og foreningsfrihed, s? s?tter mange demokratier faktisk gr?nser og forbyder partier,? siger Angela Bourne.
Det er ikke en let beslutning at forbyde partier.
?N?r et parti bliver forbudt, sker det, fordi beslutningstagerne er overbeviste om, at partiet udg?r en trussel mod det demokratiske system, kernev?rdier i samfundet eller statens sikkerhed. Truslen skal opfattes som alvorlig i en s?dan grad, at man tr?ffer det exceptionelle valg at forbyde et parti. Ofte sker det p? baggrund af en udl?sende faktor som eksempelvis eskalering af vold, men der skal ogs? noget s?rligt til, at man g?r fra, at anti-demokratiske partier udf?rer anst?delige handlinger til, at man forbyder et parti. Det er en god ting, for det skal ikke v?re nemt at forbyde et parti,? fastsl?r hun.
Kontroversiel beslutning
Partier, der gennem tiderne er blevet forbudt i Europa, har v?ret ret forskellige. Nogle har repr?senteret yderfl?je i det politiske spektrum og har m?ske st?et for politiske holdninger, som er blevet vurderet uforenelige med demokratiet. Andre har arbejdet for selvst?ndighed for bestemte regioner.
Visse partier som Sinn Féin og Herri Batasuna har haft tilknytning til terrorbev?gelser som henholdsvis Irish Republican Army (IRA) og Euskadi Ta Askatasuna (ETA).
Det er vanskeligt at s?tte klare parametre op for, hvorn?r et demokrati skrider til et forbud imod et parti.
?Man kunne forvente, at hvis et parti st?tter vold, og hvis det tydeligvis er forbundet med en terrorgruppe, s? b?r partiet forbydes. Men s?dan er det ikke n?dvendigvis,? fort?ller Angela Bourne.
Hun peger p? Sinn Féin som et eksempel, for partiet blev gjort lovligt i Storbritannien i 1974, selvom Nordirland havde v?ret h?rdt ramt af politisk vold i de sene 1960’ere og tidlige 1970’ere.
?Den britiske regering h?bede, at Sinn Féin med tiden ville blive et redskab til at f?re IRA v?k fra vold. Det var en kontroversiel diskussion, og det er sv?rt at argumentere for ikke at forbyde Sinn Féin, n?r mange mennesker bliver dr?bt, IRA beg?r forf?rdelige handlinger, og Sinn Féin forsvarede det. Regeringen foretog den kalkule, at i l?ngden – trods moralske og etiske problemer – ville det v?re bedre, at disse holdninger blev udtryk offentligt. I l?ngden kunne det v?re en vej ud af vold,? forklarer hun.
Forbud skaber debat om demokrati
N?r demokratiske stater vil forbyde partier, f?rer som regel det store diskussioner med sig. Nogle argumenterer for et forbud med, at det er et signal til det politiske system om, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. Det er en beskyttelse af demokratiet, og det vil v?re v?rre ikke at g?re noget.
Andre taler imod forbud ved at argumentere for, at det sj?ldent er effektivt. Man kan ikke undertrykke bev?gelser, der er st?ttet af mange mennesker, og partierne kan bare opst? igen under nye navne, som det blandt andet er sket i tilf?ldet med Herri Batasuna i Spanien. Forbud kan skabe martyrer og kan g?re tingene v?rre.
I eksempelvis Spanien og Tyskland har der desuden v?ret mere filosofiske debatter om, hvad forbud g?r ved demokratiet.
?Det har v?ret et centralt sp?rgsm?l om, hvorvidt man underminerer den politiske mangfoldighed ved at forbyde partier. Det kan ses som et angreb p? mangfoldighed, ytrings- og foreningsfrihed, og derfor har det ogs? v?ret sager, der h?rer hjemme i forfatningsdomstolene,? forklarer Angela Bourne.
Andre midler mod store bev?gelser
Forbud kan stadig komme p? tale i demokratiske stater, men der er sket en udvikling.
?I dag er forbud ikke s? meget et redskab til at forsvare en belejret stat, for det er ikke l?ngere s?rlig sandsynligt, is?r i Vesteuropa, at et parti vil true selve en stats eksistens eller lave et fascistisk eller kommunistisk kup. Nogle argumenterede for, at vi nok ikke l?ngere rigtigt ville se forbud efter Den Kolde Krigs afslutning, men det bliver stadig brugt. Det bliver heldigvis ikke brugt s? meget, men det er et redskab i den v?rkt?jskasse, som demokratier kan bruge,? siger Angela Bourne.
N?r forbud kommer p? tale i dag, handler det ofte om anti-demokratiske partier fra den yderste h?jrefl?j, som har populistiske tendenser.
?Argumenterne er ikke l?ngere s? meget, at partierne truer en stats eksistens, men at de angriber kernev?rdier som lighed, sameksistens og indvandreres rettigheder,? forklarer Angela Bourne.
I Europa bliver der talt om en h?jredrejning, som i nogle lande bliver b?ret frem af mere ekstreme partier. Men forbud mod mange af disse partier vil n?ppe v?re den rigtige fremgangsm?de, mener hun.
?Forbud er ikke rigtigt et redskab imod partier, der repr?senterer en mere popul?r bev?gelse. Forbud bliver mere brugt imod ’underdogs’, det er mere for mere marginaliserede grupper,? siger hun.
Der har for nylig v?ret valg i Frankrig, hvor lederen af h?jrefl?jspartiet Front National, Marine le Pen, tabte den afg?rende valgrunde.
?Det ville v?re ut?nkeligt at forbyde et parti som Front National, for det repr?senterer s? stor en bev?gelse. Men der er til geng?ld blevet brugt mange andre midler imod Front National heriblandt valgsystemet og straf af yderligtg?ende udtalelser, som da det franske retssystem d?mte partiets tidligere leder Jean-Marie Le Pen for at ben?gte Holocaust og for at opildne til had og etnisk diskrimination, s? i den slags tilf?lde er der mere passende midler end et forbud. Et forbud er virkelig det ultimative valg, og det er et meget alvorligt middel,? konkluderer Angela Bourne.
Angela Bourne, lektor i Globalisering og Europ?isering p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Studieleder p? International Studies og Global Studies. Underviser p? kurset EU Governance p? International Studies.