P?dagogers legitimering tager tid fra b?rnene
Nogle for?ldre i dag har i mods?tning til tidligere en opfattelse af, at de har en viden og indsigt, der matcher eller m?ske kan ugyldigg?re p?dagogernes. Og det kan v?re et problem for det p?dagogiske arbejde i vuggestuer og b?rnehaver.
Det er en af pointerne fra lektor Jo Kr?jer p? baggrund af et nyt forskningsprojekt. I projektet har hun sammen med kollegerne Steen Baag?e Nielsen og Kevin Mogensen studeret p?dagoger i daginstitutioner og deres oplevelse af egen faglighed.
For s? vidt er der her tale om et felt, der er forsket meget i, men det perspektiv, som Jo Kr?jer har anlagt, er nyt, og har givet anledning til eftertanke, ikke kun hos forskerne, men ogs? blandt p?dagogerne selv.
Mange af den ?ldre generation har et meget klart billede af, at man har mistet noget
Jo Kr?jer og hendes kolleger kiggede nemlig p? p?dagogernes oplevelse af egen faglighed i et generationsperspektiv; de sammenlignede alts? grupper af s?vel p?dagoger som for?ldre i to grupper - henholdsvis dem, der har virket inden 1991, og dem, der har virket efter 1991. Skellet er lagt, fordi der netop omkring 1991 var store forandringer i de rammer, der var for p?dagogernes arbejde: Der blev indf?rt for?ldrerepr?sentation i institutionernes bestyrelser, og hele New Public Management-tankegangen gjorde, at p?dagogerne i langt h?jere grad end tidligere blev underlagt kontrol og eftersyn. Ikke mindst fra for?ldrene selv, som i langt h?jere grad begyndte at g? aktivt ind i de normer og rammer, deres b?rn blev passet efter, og p? mange m?der fik en funktion, der kan sidestilles med en arbejdsgivers.
P?dagoger p? hjemmebes?g
Lidt forenklet kan man sige, at hvor p?dagogerne i 70’erne og 80’erne var nogen, som for?ldrene afleverede deres b?rn til i tiltro til, at pasning og p?dagogik var i orden, s? forandredes dette billede kraftigt fra begyndelsen af 90’erne og frem. Samtidig s? man tidligere, at for?ldrene i h?jere grad blev inddraget som en ressource i institutionerne, for eksempel under afholdelse af s?rarrangementer eller ture, og blev p? den m?de set som ligem?nd og -kvinder. I moderne institutioner er adskillelsen st?rre p? det praktiske plan, og derfor er der ogs? tit tale om en st?rre involvering fra for?ldrenes side som en form for kontrolinstans, forklarer Jo Kr?jer. Tidligere blev for?ldre inviteret meget mere ind i institutionens arbejde. For?ldre blev inddraget i at planl?gge og afholde arrangementer og brugt som arbejdskraft p? kolonier:
?Man kan sige, at for?ldrene blev inviteret med ind som en slags p?dagogisk ressource. Og der var ogs? i mindre grad en adskillelse mellem institutionsliv og b?rnenes private liv. P?dagogerne tog p? hjemmebes?g, og b?rnene bes?gte hinanden, og man s?, at nogle p?dagoger i deres fritid tog sig af b?rn med s?rlige behov. S? p? den m?de havde for?ldre ret meget mulighed for at v?re med, og det sker i mindre grad i dag. Det ser ud til, at for?ldre i dag har behov for at finde muligheder for at sikre sig en vis standard, s? de kan v?re trygge p? deres b?rns vegne. S? den nye generation af p?dagoger bliver m?dt af en masse sp?rgsm?l og undertiden ogs? af en ret udtalt grad af skepsis og kritik - en skepsis, som vi ikke ser hos den ?ldre generation af for?ldre,? siger Jo Kr?jer.
L?s ogs?: Sm? b?rn har overraskende stor selvindsigt
Men ogs? et andet forhold spiller en vigtig rolle i de dynamikker, der har gjort sig g?ldende i de seneste ?rtier, forklarer Jo Kr?jer:
?P?dagogerne i den yngre generation opfatter deres egen faglighed som en, der er afh?ngig af supplement fra eksterne videnskilder. De oplever, at for?ldre eftersp?rger andre former for faglig underbygning end blot det, at p?dagogerne mener, at noget er godt og p?dagogisk rigtigt,? forklarer hun.
For?ldrene stiller alts? langt h?jere krav til, at p?dagogerne har en ekspertbaseret viden, hvor almindelig p?dagogfaglighed og praktisk erfaring tidligere oftere var tilstr?kkeligt.
Mavefornemmelser sat p? pr?ve
Studiet, som Jo Kr?jer har st?et i spidsen for, er interessant, fordi det for f?rste gang s?tter forskning bag nogle mavefornemmelser og hverdagsforst?elser af, hvordan institutionslivet har udviklet sig set med p?dagog- og for?ldre?jne.
?Grunden til, at vi gerne ville lave det her forskningsprojekt var, at der blandt daginstitutionsforskere og p?dagoger er en opfattelse af, at der er sket et markant skifte, hvor det, der foregik i 70’erne-80’erne er udvisket i forhold til det, vi ser i dag. Men det er aldrig rigtig blevet unders?gt,? siger Jo Kr?jer.
Studiet viser, at mange af de v?rdier, man arbejdede efter engang, i meget h?j grad er udvisket - endda selv om mange af p?dagogerne fra dengang stadig arbejder den dag i dag.
?Men v?rdierne er ikke forsvundet fuldst?ndigt, og derfor kan vi med s?dan noget forskning her bringe det til syne igen som noget, vi kan diskutere, og vi kan forholde os til, om alt det, der er blevet udvisket helt skal forsvinde, eller om der er noget, der var dyrebart, og som vi skal passe p?,? forklarer Jo Kr?jer.
Har vi mistet noget?
Og netop dette, at der m?ske var noget i den "gamle" m?de at v?re b?de for?ldre og p?dagoger p?, som var v?rdifuldt, var ogs? noget, der pludselig d?mrede for de yngre medvirkende i Jo Kr?jers unders?gelse:
I l?bet af studiet blev de yngre p?dagoger mere og mere opm?rksomme p?, at der var en faglighed, der havde eksisteret tidligere, og som var g?et tabt.
?De blev opm?rksomme p?, at den ?ldre generation af p?dagoger havde en hvilen i deres egen faglighed, der gjorde at de stolede meget mere p? deres egen p?dagogiske d?mmekraft uden at skulle konsultere andre videnskilder,? siger Jo Kr?jer og tilf?jer:
?Mange af den ?ldre generation har et meget klart billede af, at man har mistet noget. Og det var det, der var interessant for de yngre at h?re.?
Forskeren selv er heller ikke i tvivl om, at der kan v?re store udfordringer for de yngre p?dagoger i dag:
?P?dagoger i den yngre generation bruger mange kr?fter p? det faglige legitimeringsarbejde, samtidig med at de ikke i samme grad som de ?ldre kolleger oplever anerkendelse og beundring fra for?ldrene for deres p?dagogfaglighed. Begge dele er en belastning for p?dagogerne, som kan stj?le tid og kr?fter fra arbejdet med b?rnene,? p?peger Jo Kr?jer.
Projektets resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Tidsskrift for Arbejdsliv’.
Jo Kr?jer er lektor p? Institut for Mennesker og Teknologi og studieleder p? Sociale Interventionsstudier.
Udgivet i Rubrik #13, 2018.