P?r?rende risikerer at blive overset
Der st?r en sygeplejerske p? hospitalsgangen og er i fuld gang med at finde et b?kken. Hun har travlt og mangler at tilse en r?kke patienter, inden hun har fri. En p?r?rende kommer hen og pr?ver at fange sygeplejerskens opm?rksomhed og siger: ”Jeg er rigtig bekymret for min mor.”
En s?dan situation er ikke optimal for hverken sygeplejersken eller den p?r?rende, for sygeplejersken er optaget og er derfor ikke i stand til at give det bedst mulige svar. Men den slags m?der sker dagligt p? de danske hospitaler.
?I hospitalsv?senet, hvor man er optaget af at behandle patienten, kan de p?r?rende blive opfattet som en slags ’usynlig baggrundsst?j’, og jeg synes, det er vigtigt at lave forskning, der s?tter fokus p? det, der ikke er s? i ?jenfaldende. Min forskning viser, at ved at indf?re et struktureret samtaleforl?b bliver der lukket ned for nogle af de samtaler, der er p? gangene. Og sygeplejersken kan henvise til, at der er en samtale, hvor den p?r?rende kan stille sp?rgsm?l,? siger Camilla Bernild.
I sin ph.d.-afhandling har hun forsket i samarbejdet mellem sygeplejersker og p?r?rende i forbindelse med ?ldres hospitalsindl?ggelser for hoftebrud. Unders?gelsen er udf?rt p? ortop?dkirurgisk afdeling p? Hiller?d Hospital.
K?n spiller stadig en central rolle, og der er en k?nsm?ssig sk?vvridning blandt de p?r?rende. K?nsrollerne er kulturelt indlejret i os.
P?r?rende har v?ret en overset gruppe, og der kom f.eks. f?rst en forening for p?r?rende i Danmark i 2014. Gruppen er overset i Danmark, men er vigtig for patienterne, viser Bernilds forskning.
?De p?r?rende er et middel til m?let om et bedre patientforl?b, og de hj?lper og aflaster b?de patienten og sundhedssystemet. Jo mere en p?r?rende er inde over patientforl?bet, jo bedre bliver det,? siger Camilla Bernild.
P?r?rendes arbejdsliv bliver presset
F?r velf?rdsstatens fremkomst var det familien, der skulle tage sig af de syge og ?ldre familiemedlemmer, og som skulle vise omsorg for disse – og det var gerne en kvindeopgave. S? blev velf?rdsstaten indf?rt, omsorgen for ?ldre og b?rn blev professionaliseret og institutionaliseret, og kvinderne kom ud p? arbejdsmarkedet. Det bet?d, at familien ikke l?ngere skulle eller kunne tage sig af deres syge og ?ldre familiemedlemmer.
Men nu kan man se, at der er en tilbagevenden til at presse nogle af disse opgaver tilbage i hjemmet og i s?rlig grad tilbage p? kvinderne, p?peger Camilla Bernild.
?Selvom kvinderne er kommet ud p? arbejdsmarkedet, er det stadig prim?rt kvinderne, der tager tyngden af omsorgsopgaverne f.eks. som p?r?rende,? fort?ller Camilla Bernild, som ogs? konstaterer, at de p?r?rendes rettigheder ikke rigtigt er blevet t?nkt ind i samfundet.
Det presser deres hverdags- og arbejdsliv at v?re p?r?rende. Der er ikke nogen foranstaltninger, der kan afhj?lpe. Du kan ikke have bedstemors f?rste sygedag. Du kan godt f? orlov omkring alvorlig sygdom, men forholdene er ikke s?rlig gode, fort?ller Camilla Bernild.
Forskellige unders?gelser p? tv?rs af Europa peger p?, at der er en overv?gt af kvinder, der er p?r?rende p? hospitalerne. I Bernilds unders?gelser er de p?r?rende ofte datteren eller svigerdatteren, og typisk er de mellem 50-70 ?r.
?K?n spiller stadig en central rolle, og der er en k?nsm?ssig sk?vvridning blandt de p?r?rende. K?nsrollerne er kulturelt indlejret i os. Min unders?gelse viser ogs?, at kvinderne gerne vil hj?lpe og drage omsorg – det er ofte meningsfuldt og givende for dem, men derfor kan det stadig presse deres hverdagsliv,? siger Camilla Bernild.
Nyt system skaber st?rre tryghed
Igennem Camilla Bernilds forskningsprojekt, som hendes ph.d. har v?ret, har hun afpr?vet systematiske udskrivelsessamtaler p? ortop?dkirurgisk afdeling p? Hiller?d Hospital, hvor de p?r?rende f?r mulighed for at stille sp?rgsm?l og f?r en pjece med information. Det har v?ret et vigtigt fokus fra forskeren, at man har inddraget de folk, der arbejder med patienterne til hverdag. Siden Camilla Bernild har afsluttet sin unders?gelse, er samtalerne blevet indf?rt som et fast element p? afdelingen.
?Nu f?r de p?r?rende information om forl?bet, og de f?r mulighed for at sige noget om deres bekymringer. I mods?tning til f?r, hvor det var op til den p?r?rende selv at f? en samtale. Med denne inklusion f?r sundhedsv?senet ogs? de mere s?rbare p?r?rende med, som m?ske ikke ville have haft kr?fterne til at ops?ge det selv,? siger Camilla Bernild.
De sundhedsprofessionelle og de p?r?rende kan have lidt forskellige interesser, for det fylder ofte for den p?r?rende, hvordan livet bliver efter indl?ggelsen, mens de sundhedsprofessionelle har st?rst fokus p? patientens situation nu og her under indl?ggelsen. En samtale kan v?re med til at skabe f?lles forst?else, ligesom den kan give de p?r?rende tryghed ved udskrivelsen, som ellers kan v?re omg?rdet af utryghed.
?Uroen kan godt stige hos den p?r?rende ved overgangene. ’tt备用网址 har sundhedspersonalet t?nkt sig? Sender de hende bare hjem?’ Det er nogle af de tanker, man kan have som p?r?rende,? siger Camilla Bernild.
Forskerens h?b er, at der vil blive sat mere fokus p? de p?r?rendes rolle.
?P?r?rende spiller en rigtig vigtig rolle i vores sundhedsv?sen, og derfor er mit h?b for tt备用网址, at de p?r?rende vil f? flere rettigheder i forhold til arbejdsmarkedet, og at der vil v?re flere steder, hvor de p?r?rende kan m?des og dele deres bekymringer med mennesker, der st?r i samme situation,? siger Camilla Bernild.
Camilla Bernild er ph.d.-studerende p? Institut for Mennesker og Teknologi p? faget Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, hvor hun ogs? har undervist.
Fakta:
I Camilla Bernilds ph.d. har hun forsket i samarbejdet mellem sygeplejersker og p?r?rende i forbindelse med ?ldres hospitalsindl?ggelser for hoftebrud.
I den forbindelse har hun fulgt p?r?rende under indl?ggelse og to uger efter udskrivelsen.
Hun har haft dialogm?der med sygeplejerskerne, og hun har deltaget i udskrivelsessamtaler.
Camilla Bernild har desuden gennemg?et en r?kke journaler og konkluderer ud fra denne gennemgang, at de p?r?rende ikke fylder s?rlig meget her. Kun i 6 pct. af tilf?ldene er de p?r?rendes bekymringer n?vnt i patientens journal.
Udgivet i Rubrik #13, 2018.