| Nyhed

Optagelseskrav: Vi m? optage studerende p? en ny m?de

Det er p? tide, at vi f?r et forbedret optagelsessystem, skriver RUC-rektor Hanne Leth Andersen, DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev og uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, i et debatindl?g i Politiken.
Hanne Leth Andersen.
Hanne Leth Andersen ved ?rsfesttale p? Roskilde Universitet. Foto: Eva Lykke J?rgensen, RUC Kommunikation & Presse.


Debatindl?gget er blevet bragt i Politiken den 19. juni 2018.

ER DET RIMELIGT, at dine karakterer i oldtidskundskab, idr?t eller historie bliver afg?rende for din mulighed for at l?se til ingeni?r? Nej.

Det er p? tide, at vi f?r et forbedret optagelsessystem med en sammenh?ng mellem, hvad det er vigtigt, at de studerende er gode til, og hvad de optages p?.

Vi kan som samfund ikke finansiere et frit optag p? alle uddannelser, og det er derfor n?dvendigt at sortere i ans?gningerne, s? der reelt bliver adgang for dem, der vurderes at blive rigtig dygtige ingeni?rer, l?ger eller cand. mag. er - og en fornuftig sammenh?ng mellem antallet af kandidater og en sund vurdering af eftersp?rgslen p? arbejdsmarkedet p? lang sigt. Men sp?rgsm?let er, om vi i dag har det bedst mulige system? Lad os med det samme sl? fast, at karakterer trods fejl og mangler er den mest rimelige og gennemskuelige m?de at vurdere p?. De giver alt andet lige et rimeligt billede af en students evner. Men skal gennemsnittet v?re altafg?rende for en students muligheder i livet? Er det sikkert, at S?ren med et snit p? 9,7 bliver en bedre journalist end Trine med et snit p? 8,4? Is?r hvis Trine har 12 i dansk og samfundsfag, mens S?ren har 7?
 
VI ER IKKE ALLE lige gode til alt - og tak for det. Vi ?nsker et optagelsessystem, der giver gymnasieeleverne et incitament til at t?nke sig om og dygtigg?re sig i de fag, der s?rligt interesserer dem, og som har st?rst betydning for deres videre uddannelse.

Historie er mindre vigtigt end matematik, hvis man skal v?re ingeni?r, og lige omvendt, hvis man har en dr?m om at blive gymnasiel?rer i netop historie.

Et samlet snit b?r ikke kastes helt bort.

Det er stadig vigtigt, at de studerende interesserer sig for alle fag og g?r en indsats.

Det kunne f. eks. v?gte 25 eller 50 procent i optaget. Alternativt kunne man p? de mest prestigefulde uddannelser s?tte en adgangsbegr?nsning p? et snit p? 7 og herefter vurdere ud fra andre kriterier, s?som karakterer i relevante fag.


Det er p? tide, at vi f?r taget et grundig debat om vores optagelsessystem og skabt et mere rimeligt system, hvor de mest motiverede studenter med de bedste evner optages.

Der er derudover et dannelsesaspekt, som vi ikke m? overse. Hvis det samlede snit er afg?rende for et ungt menneske, vil det v?re karakteren og ikke den almene dannelse, der st?r ?verst, n?r den unge f. eks. g?r ind ad d?ren til musiklokalet i gymnasiet.

Form?let med gymnasieuddannelserne er b?de forberedelse til en videreg?ende uddannelse og almen dannelse. Form?let med fag som musik og oldtidskundskab er for de fleste kulturel almen dannelse, og hvis det bliver karakteren, der bliver det afg?rende udbytte af fagene, vinder karakterfokuseret paratviden over faglig nysgerrighed.

ET ANDET EMNE, der er meget oppe i tiden, er unge og stress. Unge mennesker hader begr?nsninger, og tanken om, at en d?rlig pr?station i et fag begr?nser ens muligheder senere i livet, er en klar stressfaktor for mange.

Ved i stedet at vise de unge, at det giver mening at fokusere og dygtigg?re sig i fag, der s?rligt interesserer dem, kan man m?ske f? dem til at s?nke skuldrene lidt og sige, at det er o. k. med et 4-tal i idr?t eller fransk, fordi man satser p? noget andet.

Regeringens universitetsudvalg anbefalede, at mulighederne for et bedre optagelsessystem skal belyses. Den anbefaling st?tter vi varmt. Det er p? tide, at vi f?r taget et grundig debat om vores optagelsessystem og skabt et mere rimeligt system, hvor de mest motiverede studenter med de bedste evner optages.