Ny forskning s?tter fokus p? oversete krigsforbrydelser

N?r et land skal hele efter krig eller diktatur, vender blikket sig ofte mod torturkamre, massegrave og forsvundne personer. Men der findes andre slags alvorlige skader, som sj?ldent bliver behandlet: ?delagte skove, forgiftede floder og tt备用网址er, der profiterede p? volden. Ny forskning viser, at internationale retf?rdighedsprocesser overser disse former for uret. 

I takt med at verdenssamfundet i stigende grad anvender s?kaldt overgangjustits er omr?det blevet professionaliseret og standardiseret. Men if?lge en ny forskningsartikel l?ser standardiseringen ikke alle udfordringer:

¡±Vi ser, at sp?rgsm?let om retf?rdighed er blevet sat p? formel. Det internationale samfund, specielt FN, EU og store menneskerettighedsorganisationer, har udviklet en standard for, hvordan verdens lande b?r h?ndtere fortidens forbrydelser. Men formlen for overgangsjustits rummer nogle blinde vinkler, og s?rligt milj?forbrydelser og tt备用网址ers medskyld i konflikter bliver ignoreret,¡± siger Line Engbo Gissel, lektor i global politik ved Roskilde Universitet og medforfatter p? studiet.

Sn?vre gr?nser for uret

I artiklen unders?ger forskerne, hvordan nye initiativer for at inkludere fx milj??del?ggelser eller tt备用网址ers krigsforbrydelser m?der modstand i den etablerede praksis og teori p? omr?det. P? den ene side er der mange initiativer, der s?ger at udvide feltet til at inkludere flere former for uret og skade. P? den anden side fastholdes if?lge forskerne sn?vre gr?nser for, hvad der ¡¯t?ller¡¯ som noget uretf?rdigt.  

Colombia som frontl?ber

Forskerne har bl.a. analyseret overgangsjustits i Colombia, hvor domstole som det f?rste land i verden har anerkendt naturen - fx Cauca-floden ¨C som et offer for krig og ?bnet sager mod tt备用网址er, der har medvirket til krigsforbrydelser. Landets arbejde med retf?rdighed efter borgerkrig viser, at der p? trods af standardiseringen findes lokale, alternative m?der at t?nke retf?rdighed p? ¨C men ogs? at disse m?der modstand fra etablerede politiske og retlige akt?rer, der ?nsker et mere konventionelt retsopg?r.

Et mere inkluderende retsopg?r

Forskerne bag den nye forskningsartikel argumenterer for, at den st?rke bevogtning af feltets gr?nser medf?rer en lukkethed over for nye typer af ofre og skadevoldere, der i specifikke kontekster kan v?re meningsfulde at inkludere:

¡°Nogle typer af skader og forbrydelser, der i bestemte konflikter kan v?re de mest udbredte eller alvorlige, er frav?rende i de manualer og vejledninger, der i praksis former retsopg?ret. Det siger meget om, hvor st?rkt feltets professionelle gr?nser bliver bevogtet. Det g?r det sv?rt for svage, krigsh?rgede lande at designe retf?rdighedsprocesser, der tager udgangspunkt i deres egne specifikke erfaringer og konflikter,¡± siger Line Engbo Gissel.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift 'Human Rights Quarterly' og er en del af et st?rre forskningsprojekt om standardiseringen af overgangsretf?rdighed, st?ttet af Danmarks Frie Forskningsfond.