Ny forskning: S?dan kan fodbold skabe social forandring
Fodbold er s? meget mere end sejrene p? banen. Det kan v?re en kraftfuld motor for social forandring og et middel til at opbygge f?llesskab og inklusion. Men der er ogs? store hurdler, viser ny forskning fra Roskilde Universitet. Det danske foreningsliv har tendens til at lukke sig om sig selv. Hvis vi vil udnytte fodboldens fulde potentiale, skal vi gent?nke, m?den vi t?nker og udvikler foreningslivet p? i Danmark.
Det konkluderer antropolog og byplanl?gger Aske Tybirk Kvist, som skriver en erhvervs-ph.d. i samarbejde med fodboldklubben N?rrebro United.
N?rrebro United blev stiftet i 2008. F?r det havde N?rrebro, en bydel med 80.000 mennesker, ingen fodboldklub for b?rn. Gennem fodboldklubbens hverdagsudfordringer - bl.a. med en venteliste p? 1000 b?rn – har Aske Tybirk Kvist unders?gt, hvordan man kan tilrettel?gge foreningsaktiviteter p? en m?de, der b?de ?ger den generelle kapacitet, men som ogs? tilg?ngeligg?r foreningsidr?tten for grupper med st?ttebehov.
Aske Tybirk Kvist spiller ikke selv fodbold og er ikke s?rligt interesseret i sporten i sig selv:
”Men fodbold er det, de allerfleste gerne vil – og det burde derfor kunne l?fte den opgave at lave relationer p? tv?rs. S? der ikke er nogen, der st?r uden for de almene f?llesskaber.”
”De bev?ger sig ikke over Jagtvej. Og s? pludselig er man i Barcelona”
Gennem sin forskning har Tybirk dokumenteret, hvordan fodboldaktiviteter kan hj?lpe med at tackle udfordringer som social ulighed, marginalisering og integration. I fodboldklubben N?rrebro United er der hold med 23 forskellige nationaliteter og b?rn fra syv skoler, som m?des i et fodbold-f?llesskab. Og nogle af b?rnene knytter t?tte b?nd til de frivillige tr?nere over flere ?r.
”Det er meget tydeligt, at der er relationer, som ellers aldrig ville v?re opst?et. Der er nogle frivillige, som tager ansvar for tr?ningen. Lige pludselig er der nogle b?rn, som oplever, at nogle voksne, som ikke beh?vede g?re noget for dem, bruger 10 ?r med dem. Der er nogle ret vilde relationer,” fort?ller Aske Tybirk Kvist.
I p?skeferien var 180 b?rn fra N?rrebro United afsted til Costa Brava Cup med frivillige.
”Her i klubben er der nogle, som ikke ved, hvor K?ge er. De bev?ger sig ikke over Jagtvej. Og s? pludselig er man i Barcelona, hvor der er folk fra hele verden. P? den m?de er der nogle fede muligheder i at komme ind i det system. Der er forskel p? at spille fodbold og at g? til fodbold,” siger Aske Tybirk Kvist.
Foreningslivets s?rlige koder
Men foreningslivet er ikke tilg?ngeligt for alle. Statistikker viser, at det betyder meget, om ens for?ldre har v?ret en del af foreningskulturen. Er man f?rste- eller andengenerationsindvandrer har ens for?ldre sandsynligvis ikke f?rsteh?ndskendskab til foreningskulturen.
”Den helt store udfordring er, at n?r der er venteliste, s? er middelklassen meget bedre til at planl?gge. De skriver deres b?rn op tre ?r f?r, fordi de ved, at der er tre ?rs venteliste,” fort?ller Aske Tybirk Kvist.
N?rrebro Uniteds indledende fors?g med boldbure ude i boligomr?derne helt t?t p? b?rnene var dog ikke en mirakelkur mod problemet med inklusion i foreningslivet, fort?ller han. Projektet fik medvind, men der var ogs? udfordringer.
”Historien levede godt, for der var brug for den historie. Men praksis var ikke helt s? succesfuld. Der var nogle steder, hvor det bare var middelklassen, der nu brugte boldburene,” fort?ller han.
Man er n?dt til virkelig at forst? de udsatte b?rns hverdag, p?peger Kvist. Hvilke g?rde h?nger de i? Hvem er de voksne, de har kontakt til? Hvem kender deres for?ldre? Hvordan f?r man det forankret i boligomr?derne?
”Der er mange mere eller mindre usynlige barrierer for foreningsdeltagelse, som de ressourcest?rke er gode til at navigere i, men som for andre grupper kan v?re stopklodser for foreningsdeltagelse”.
Om Brobold
Aske Tybirk Kvist har bl.a. evalueret projektet Brobold. Her er fodboldklubben N?rrebro United sammen med to andre fodboldklubber fra Vesterbro og ?sterbro g?et sammen om at udvikle en ny tilgang til lokalsamfundsfodbold. Her handler det om at rykke fodbolden helt ud i de omr?der, hvor b?rnene bor. Man s?tter fx boldbure op i bagg?rde i de almene boligomr?der p? N?rrebro, ligesom der arrangeres ’?ben tr?ning’ en gang om ugen i Wesselsgade.
”tt备用网址 er det, der g?r, at de b?rn kommer hver eneste onsdag og spiller fodbold i Wesselsgade, mens det er umuligt for dem at melde sig ind i N?rrebro United? Det er interessant.”
Der er mange faktorer, der spiller ind, forklarer han:
”Selvom N?rrebro Uniteds kontingent er s? lavt, at det kan betales af en st?tteordning i kommunen, s? er der stadig mange barrierer for deltagelse. De skal l?be ?rinder for familien. For?ldrene mener ikke, fodbold er lige s? vigtigt som skole. Man skal passe s?skende osv. Til ?ben tr?ning kan vi have 40 unge, som ikke ville kunne indg? i et traditionelt organiseret f?llesskab i en fodboldklub. Men til ?ben tr?ning f?r de et forhold til en tr?ner osv.”
Mulighed for forandring
Aske Tybirk Kvist fort?ller, at der i dag er flere, der spiller fodbold i N?rrebro United end for 2 ?r siden. S? p? den m?de har initiativerne i fodboldklubben v?ret en succes. Men der er stadig ca. 1000 p? venteliste, s? der er plads til at g?re endnu mere.
Der er mange traditioner og vaner, som knytter sig til, hvordan ”rigtig” fodbold skal v?re, som er vanskelige at leve op til som forening i byen og for personer med st?ttebehov, men mange af disse kan v?re anderledes, forklarer Aske Tybirk Kvist. Foreninger kan arbejde t?t sammen med lokalsamfundets ?vrige akt?rer.
For ham som forsker har det v?ret overraskende, hvor stor en mulighed der er for, at foreningslivet kan tilrettel?gges p? en anden m?de.
”Der er mange, der bakker op om at t?nke fodbolden med lokalsamfundet som udgangspunkt. Der er en ?benhed. Man kan ?ndre p? mange ting, og s? h?nger det stadigv?k sammen, det kan fx v?re at bruge andres baner, selvom de ikke lever op til DBU’s kampstandarder. Om det er p? N?rrebro, i Husum eller i Viborg.”
I Randers er man i ?jeblikket ved at afpr?ve brobold-metoder i udsatte boligomr?der.
”Man kan lave nogle fantastiske forandringer ret hurtigt, men det er ret sv?rt at forankre dem, for man skal have kommunen til at t?nke med. Fx t?nke b?rnehave og fodboldklub sammen. Det har man aldrig gjort, det er to meget forskellige ting. Det er civilsamfundet og institutionen. Det er tydeligt, at hvis man kan f? lavet en mere glidende overgang, s? er der mange flere b?rn, der nemt ville kunne komme ind i foreningslivet,” siger Aske Tybirk Kvist.
”Der kommer nogle system-gr?nser, der g?r det b?vlet. Man skal tale med mange politikere for at kunne f? rykket p? det.”
Aske Tybirk Kvists ph.d.-projekt afsluttes til vinter, men de forel?bige konklusioner fra projektet publicerer han l?bende i videnskabelige artikler.