N?r katastrofen rammer
?Der er en tendens til at opfatte naturkatastrofer som noget meget geografisk. Men man burde i stedet se mere p? det sociale landskab. De svageste rammes h?rdest, og de rige g?r n?sten altid fri.?
Lektor Olivier Rubin forsker som politolog i de samfundsm?ssige konsekvenser af naturkatastrofer. For der er politik i naturkatastrofer. Det apparat, der g?r i gang, n?r oversv?mmelsen eller jordsk?lvet rammer, fungerer forskelligt rundt om i verden.
?Det er interessant, at n?r et samfund har et sundhedsm?ssigt problem som en pandemi, s? sp?rger vi l?ger, sundhedsstyrelse og eksperter. Men n?r naturkatastrofen rammer, ser vi p? politikerne. tt备用网址 lover de, hvordan reagerer de? Der er politik p? alle planer i katastrofer, ikke mindst i U-landene,? fort?ller Olivier Rubin.
Flere katastrofer
De senere ?r har verden set en klar stigning i antallet af naturkatastrofer, og det ser ud til, at kurven forts?tter op. Det skyldes dels en mere systematisk registrering, men ogs? menneskets tendens til at bos?tte sig i st?rre, kystn?re byer.
Omkring 100 millioner mennesker p?virkes ?rligt af oversv?mmelser. I mange lande, hvor man er forberedt p? vandet, har man til en vis grad taget forholdsregler. I et moderne land som USA fik man dog med orkanen Katrina i 2005 et indblik i, hvad et uventet slag mod et samfund betyder: Is?r de fattige sorte blev ramt. Uden midler, forsikringer og kreditter mistede de alt.
?Det er ikke n?dvendigvis en fordel at bo i et demokratisk land, n?r katastrofen rammer. Vi unders?ger, om demokratier er bedre til at h?ndtere situationen og ser p? den politiske dynamik. Typisk bliver katastrofen en brik i et politisk spil – og det er ikke sikkert, at den bedste politik for regeringen ogs? er den bedste humanit?re politik, ? siger Olivier Rubin.
Politiseret n?dhj?lp
Som konkret eksempel fremh?ver Olivier Rubin demokratiske Indien, hvor fordelingsprincippet ved n?dhj?lp er meget politiseret – her er det oftest dem, der har stemt p? regeringen, der f?r hj?lp. Dem, der d?r, har ofte en ”forkert” etnicitet eller tilh?rer forkert kaste.
?Fordelen ved ikke-demokratier er, at de kan v?re meget handlekraftige – hvis de vil, fordi der ikke er forhandlingsprocesser. Cubas alarmberedskab i forbindelse med orkaner er eksempelvis rost adskillige gange af FN,? fort?ller lektoren.
Olivier Rubin har senest bes?gt Vietnam, hvor han har unders?gt de socio-politiske dimensioner i forbindelse med naturkatastrofer. T?rke og oversv?mmelser rammer ofte, men staten bestemmer suver?nt hj?lpens art, og det er ikke altid de afsides liggende landsbyer f?r, hvad de har behov for.
?I Vietnam er man som s?dan fastholdt i et afh?ngighedsforhold til staten,? fort?ller han.
Ingen politisk konsekvens
Men hvis politikerne ikke tager de beslutninger, der hj?lper befolkningen bedst, hvad sker der s? med regeringerne? Straffes politikere for d?rlig h?ndtering?
?Generelt meget lidt, ? siger Olivier Rubin.
?Det er meget sj?ldent, at det f?r store politiske konsekvenser eller skaber alvorlige konflikter. Historisk har store politiske revolutioner, som det arabiske for?r, aldrig haft rod i naturkatastrofer,? siger han.
Forskningen viser dog, at den politiske dagsorden kan ?ndre sig i forbindelse med en naturkatastrofe, is?r hvis katastrofen indtr?der relativt t?t p? et valg. Den kritiske presse g?r sit. Desuden spiller symbolpolitik (hvad politikkerne siger, og hvordan de geb?rder sig) en mindst liges? stor rolle efter en naturkatastrofe som realpolitik (hvad politikkerne rent faktisk udretter).
?Efter tsunamien i 2004 holdt Anders Fogh Rasmussen en specialtale til nyt?r. Den havde stor symbolv?rdi og havde en effekt, om end marginal, p? v?lgertilslutningen,? siger Olivier Rubin.
Bush og billedet
Regeringer griber ofte til symbolpolitik i forbindelse med naturkatastrofer. Og det beh?ver ikke altid falde heldigt ud. Olivier Rubin fremh?ver den tidligere amerikanske pr?sident Bush, der blev fotograferet, mens han sad og kiggede ned p?k atastroferamte New Orleans fra Air Force One i 2005. Bush har siden sagt, at det var en k?mpe fejltagelse, at han ikke landede og forsikrede borgerne om, at hj?lpen var p? vej. Det blev et billede af Bush, som folk huskede l?nge efter.