| T?t p? videnskaben

Mellem?stforsker viser os fortidens revolution?re

Sune Haugb?lle er med nye kilder og en lang r?kke interviews med kernepersoner, der hidtil har v?ret tavse om deres fortid, i gang med at afd?kke koblinger mellem den danske og arabiske venstrefl?j i 1960’erne og 70’erne. Forskningen kan g?re os klogere p? nutidens politiske aktivister i Mellem?sten.
Sune Haugb?lle, professor (MSO)
Sune Haugb?lle er netop blevet bevilget knap 6 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond til at forts?tte sit arbejde i projektet 'Entangled Histories of Palestine and the Global New Left 1967-1982'. I videoen fort?ller han om sin forskning i den arabiske venstrefl?j.


Da den 22-?rige politibetjent Jesper Egtved Hansen den 3. november 1988 blev dr?bt af skud foran K?bmagergades Postkontor i K?benhavn, markerede det den dramatiske kulmination p? den militante venstrefl?js historie i Danmark. Blekingegadebanden blev synonym med voldelig, revolution?r venstrefl?jsaktivisme og kaster stadig den dag i dag m?rke skygger over politisk aktivisme p? venstrefl?jen. Blekingegadebanden er, sammen med organisationer som Bader-Meinhof og de R?de Brigader, rigt og grundigt beskrevet i b?de litteratur, film og forskning.

Det er gjort pinligt at have v?ret engageret i den pal?stinensiske sag dengang, men det er vigtigt og sp?ndende, at nogen nu t?r tale om det, s? vi forst?r, hvad der skete i denne del af vores historie

Men bag de farverige og dramatiske historier om revolution?re terrorbander ligger et bredt og kompliceret spind af danskere, som var endog meget aktive p? den internationale venstrefl?j, men som var mindre militaristiske - og som endnu aldrig har f?et beskrevet deres historie. Den opgave har Sune Haugb?lle, professor (MSO) p? Roskilde Universitet taget p? sig:

?Min forskning viser, at venstrefl?jens ideer om internationalt samarbejde og solidaritet ?ndrede sig gennem deres direkte forbindelser med bev?gelser uden for Europa. Vi har v?ret meget fokuseret p? radikalisering og de fejltrin, der blev beg?et. Ved at komme helt t?t p? de personlige historier, kan vi ogs? forst? nogle af de overvejelser, som folk havde ved at g? ind i samarbejdet,? siger Sune Haugb?lle.

Han har taget afs?t i skriftlige kilder bl.a. via Dansk Solidaritetsbev?gelse, israelske efterretningsrapporter, den pal?stinensiske, socialistiske organisation Fatah og Folkefronten til Pal?stinas Befrielses (PFLP’s) egne arkiver og har desuden talt med adskillige af de hundredevis af danskere, der i 1960’erne og 70’erne tegnede den yderste danske venstrefl?j. Mange af dem har ikke tidligere udtalt sig til hverken journalister eller forskere.

?rsagen til deres tavshed skal if?lge Sune Haugb?lle til dels findes i bl.a. Blekingegadebanden. Sagen om de mange voldelige og ekstremistiske venstrefl?jsaktivister skabte nemlig et stigma, der sidenhen fik mange til at g? meget stille med d?rene om deres fortid.

Desuden har mange f?lt sig skyldige p? grund af deres tilh?rsforhold, og derfor er der mange, der ikke bryder sig om at tale om det i dag:

?Det er gjort pinligt at have v?ret engageret i den pal?stinensiske sag dengang, men det er vigtigt og sp?ndende, at nogen nu t?r tale om det, s? vi forst?r, hvad der skete i denne del af vores historie,? siger Sune Haugb?lle.

Og der var meget mere aktivitet end Blekingegadebanden og den maoistiske organisation Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der udgjorde kernen. Hundredevis af danskere rejste i perioden til Pal?stina, Syrien, Irak og Jordan for at m?des med revolution?re grupper som PFLP, og de fik god adgang til toppen af den arabiske venstrefl?j.

Vi har v?ret meget fokuseret p? radikalisering og de fejltrin, der blev beg?et. Ved at komme helt t?t p? de personlige historier, kan vi ogs? forst? nogle af de overvejelser, som folk havde ved at g? ind i samarbejdet

M?det fandt ogs? sted i Danmark, hvor pal?stinensiske organisationer havde repr?sentanter. Mens maoisterne i KAK ikke havde noget problem med at st?tte og udf?re v?bnede aktioner, s? sagde langt de fleste solidaritetsfolk fra, n?r de blev tilbudt v?bnet tr?ning, fort?ller Sune Haugb?lle:

?Den ydre venstrefl?j havde en l?bende diskussion i 1970’erne af n?dvendigheden af revolution?r vold, som for eksempel PFLP’s flykapringer. For Venstresocialisternes vedkommende f?rte det sp?rgsm?l til intern splittelse, da lederen Preben Wilhjem gjorde op med den militante fraktion Faglig F?llesliste. De samme diskussioner fandt sted i solidaritetsbev?gelserne som Pal?stinakomiteen?.
Sune Haugb?lle fort?ller, at det i 1960’erne blev en stor ting for venstrefl?jspartier og -bev?gelser, at man skulle have internationale komiteer, og det gav et andet udsyn end tidligere:

?Mange blev en del af et netv?rk af revolution?re socialister, der b?de var globalt og meget aktivt. Der foreg?r alts? en globalisering af vores politiske kultur gennem dette netv?rk. Det var en bev?gelse, som troede, at man kunne revolutionere vestlige samfund med inspiration fra de antikolonialistiske bev?gelser i det globale syd, og hvor man ikke s? magthaverne i vesten, og s?rligt USA, som frihedens beskyttere, men mere s? frihed som en proces, hvor man skal frig?re sig fra undertrykkelse - og hvor den kamp ogs? kunne importeres til Danmark,? forklarer Sune Haugb?lle og beskriver, hvor uhindret adgang mange af de tilrejsende danskere fik:

?Folk stod pludselig og drak kaffe med Gaddafi eller Saddam Hussein, og her var mange af dem nok lidt bl??jede. Men man var jo gl?dende antiimperialistisk, og man s? zionismen som en grundsten i imperialismen, og derfor blev man ogs? naturlige legekammerater med eksempelvis PFLP,? forklarer Sune Haugb?lle.
 

Sune Haugb?lle
Sune Haugb?lle er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? Roskilde Universitet. N?r han ikke forsker underviser han p? Global Studies og International Development Studies.