Lys er kultur
Du tr?der ind i et k?ligt, m?rkt k?lderrum og trykker p? kontakten. Lyset blinker og knitrer en enkelt gang, inden det t?nder helt, og oplyser de brune papkasser, der st?r helt musestille ved siden af hinanden.
Eller du g?r en aftentur p? Israels Plads, hvor gadelamper og lysene fra lejlighederne omkring pladsen blander sig med hinanden. Det f?les lidt hjemligt, men ogs? fremmed p? én og samme tid.
M?ske kender du f?lelsen. Men findes der ord, der kan beskrive den slags f?lelser? Ikke mange, men det er forsker og lektor p? RUC Mikkel Bille i gang med at lave om p?. Han er uddannet antropolog og interesserer sig for forholdet mellem mennesker og ting. Hvordan oplever og bruger folk ting? Og hvordan er lyset med til at forme vores oplevelse og relation til verden omkring os?
Lys i Danmark og Jordan
Hans forskning har indtil nu bl.a. vist, at der er store forskelle p?, hvordan mennesker bruger lys afh?ngig af kultur. Fx handler belysningen i Jordan om at f? rummene til at fremtr?de s? store som muligt.
?I Jordan synes de, at det kolde lys fra et lysstofr?r og elsparep?rer er det bedste lys i verden. Gl?dep?ren giver et lidt tr?t, gulligt og ubehageligt lys, synes de,? fort?ller Mikkel Bille.
?Pr?missen for hvad et rum skal kunne er en helt anden end i Danmark. Det handler ikke om hygge, men om formalitet, om at vise sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er g?stfri, ?rv?rdig og gener?s,? forklarer Mikkel Bille, der har v?ret p? feltstudier i Jordan i mere end to ?r.
I Danmark skal lyset derimod gerne v?re d?mpet, diffust og gulligt, og mange danskere hamstrede gl?dep?rer, da de blev forbudt. Samtidig er vi storforbrugere af stearinlys, selvom de er meget d?rlige for indeklimaet – hvert ?r bruger vi 5,8 kg stearinlys pr. indbygger.
Mikkel Billes pointe er, at lys netop handler om kultur og om meget andet end det, der fx teknisk set er godt l?selys eller mest energibesparende:
?Vi belyser verden, for at den fremtr?der p? en s?rlig m?de. tt备用网址 enten det er helt hvidt eller med den her hyggebelysning, som man taler om i Danmark. P? den m?de pr?ver jeg at ?ndre den m?de, vi taler om og bruger lys p?; fra at v?re en teknologisk l?sning – sp?rgsm?l om energieffektivitet og det rigtige l?selys – til ogs? at v?re et sp?rgsm?l om hverdagspraksis og stemninger, som spiller en stor, men ofte ubevidst rolle i folks liv.?
Mikkel Bille har ogs? lavet feltarbejde p? Islands Brygge, hvor han har bes?gt over 60 hjem og unders?gt, hvordan de bruger lyset i hjemmet. Og for en del af dem handler lys om at v?re en del af et f?llesskab:
?P? Islands Brygge bes?gte jeg en pige, der ofte kiggede over p? den anden side, hun kendte dem ikke, men de havde tit 2 stearinlys t?ndt. Hun kunne godt lide, n?r de t?ndte lyset; s? t?ndte hun ogs? stearinlyset, og s? f?lte hun, at hun var en del af et st?rre f?llesskab. Og det er det, der sker, s?rligt i moderne byggeri med glasfacader. Man kunne tro, at de ville tr?kke gardinerne for, s? naboerne ikke kunne se dem s? tydeligt. Men det, der g?r igen i mine interview er idéen om, at de er en del af noget st?rre. Ude i margenen af deres opm?rksomhed kan de m?rke, at der ogs? er andre til stede, og s? g?r det, at man har en fornemmelse af hjemlighed, og at man er f?lles om noget,? forklarer Mikkel Bille, der samtidig p?peger, at han ikke kender dette f?nomen uden for Norden. Fx er det helt almindeligt, at folk tr?kker gardinerne for om aftenen i England.
Flere forskningsnyheder: Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om f? ?r
Norden skiller sig ud
Ogs? i et sydeurop?isk land som Spanien har man helt andre m?der at bruge lys p?:
?Man kan tr?de ind p?, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og s? blive m?dt af et neonr?r med et meget bl?ndende, hvidt lys. S? t?nker man som dansker: Har I da slet ikke forst?et, hvad godt lys er??.
At Norden p? den m?de skiller sig ud skyldes bl.a., at vi er vant til de lange, blide overgange fra dag til nat. Men forskellen kan ikke forklares alene med geografi, p?peger Mikkel Bille. For i de baltiske lande, og i Canada, der ligger p? samme breddegrader som Skandinavien, har man ikke samme tradition for det gullige hyggelys. S? der er noget her, videnskaben ikke helt har forst?et endnu, p?peger han og fort?ller om en anden personlig oplevelse fra feltarbejdet i Jordan:
?Vi sidder ude i ?rkenen en aften i et telt, og der er helt stille, og man kan se alle stjernerne p? himlen, og b?let er t?ndt. Og s? kommer de med en gasflaske med s?dan et net omkring udl?bsr?ret, som giver et meget st?rkt lys, og der t?nker man: tt备用网址 laver I? S? st?r man der i sin vestlige orientalisme, i sin romantiske verden - og forst?r ingenting,? fort?ller Mikkel Bille.
Mikkel Bille er lektor p? Institut for Mennesker og Teknologi p? RUC. Han er uddannet antropolog, studieleder p? RUCs HumTek-bacheloruddannelse og formand for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.
Ny forskning i lys i Norden
I sit nye forskningsprojekt ’Living with Nordic Lighting’, som netop har modtaget en bevilling fra Velux Fonden p? 5,8 mio. kr. skal Mikkel Bille sammen med en r?kke andre forskere udvikle teorier og metoder til at kortl?gge og s?tte ord p?, hvordan byrum opleves. I projektet vil forskerne konkret unders?ge sammenh?ngen mellem lys, stemninger og hverdagspraksis i de tre skandinaviske hovedst?der K?benhavn, Oslo og Stockholm.
Byplanl?ggere og designere anvender i stigende omfang lysdesign til at forme byens rum. Tanken er, at spotlys, placeringer og farver fra nye lysteknologier kan ?ge tryghed, mobilitet og energiudnyttelse.
?tt备用网址 betyder et hvidt LED-lys eller en gammel lygtep?l for stemningen i et byrum? Og hvilken betydning har det for os som mennesker? Byen er ikke blot en scene, folk passivt tr?der ind p?. Den er et rum med sociale f?lleskaber, historier og skiftende stemninger, der forhandles af forskellige brugere p? forskellige tidspunkter, og det er vigtigt at unders?ge, hvis vi vil forst? den rolle, teknologier spiller i menneskers liv og udviklingen af gode byer at v?re i,? siger Mikkel Bille.
I projektet vil de bl.a. finde m?der at beskrive forskellige stemninger p?:
?Fx er der en helt s?rlig stemning, n?r du en sommermorgen er p? vej hjem fra byen, hvor solen st?r op, og byen er tom, men alligevel ikke helt tom. Eller steder, der f?les ubehagelige, uden at man helt kan pege p?, hvad det er, men hvor belysningen spiller en rolle. Hvordan kan vi s?tte ord p?, hvad disse stemninger er? Og hvordan kan vi forst? byen - ikke bare som nogle gader, lygtep?le og infrastruktur - men som stemningsm?ttet rum for mennesker skabt gennem belysning p? godt og ondt,? siger Mikkel Bille.