Leder i Rubrik 13#: Digtere, forskere og politikere

Litteraturforskeren Lasse Horne Kj?ldgaard har skrevet en tankev?kkende bog om forholdet mellem sk?nlitter?re forfattere og politikere i efterkrigstiden. Bogen ¡¯Meningen med velf?rdsstaten ¨C da litteraturen tog ordet og politikerne lyttede¡¯ beskriver, hvordan f?rende forfattere og politikere dr?ftede det nye f?nomen ¡±velf?rdsstaten¡± i de vigtige ?r, hvor den blev en central del af den politiske virkelighed.

Det var, som Kj?ldgaard beskriver det, en periode, hvor politikerne lyttede til litteraternes bud p? velf?rdsstatens form?l, potentialer og problemer. Bogen beskriver ogs?, hvordan den frugtbare dialog visnede bort i halvfjerdserne, hvor Finansministeriet gradvist blev omdrejningspunktet for definitionen af velf?rdsstaten.

I dag virker Kj?ldgaards fort?lling n?sten utopisk, desv?rre. Det er sv?rt at forestille sig en statsminister i en dyb samtale med en lyriker ¨C om politik. Fort?llingen minder os om, hvor skr?belig andre lignende relationer kan v?re.

Vi har l?nge haft et ideal om, at universitetsforskningen skal bidrage til udviklingen af politik, samfund og erhvervsliv. Forskerne skal ud af elfenbenst?rnet og deltage i ¡±den store samtale¡±. Og mange forskere er i dag dybt engageret i debatter om alt fra social arv og ligestilling til cirkul?r ?konomi og sundhedsv?senet.

Foruds?tningerne for samtalen er imidlertid kommet under pres. Det g?lder i h?j grad samtalen mellem forskerne og politikerne. Et eksempel er den aktuelle debat om forskning og myndighedsbetjening p? landbrugs- og milj?omr?det, som synes at udtrykke en markant mindsket tillid i det politiske system til en uafh?ngig videnskabelig ekspertise.

Ny bog: Forfattere og politikere i betydelig dialog om velf?rdsstaten mening

Set fra universiteternes synspunkt er det paradoksalt, at forholdet knager netop i disse ?r. For dansk forskning er mere internationalt anerkendt end nogensinde f?r, samtidigt med at universiteterne har styrket innovationen og det eksterne samarbejde.

?n forklaring p? den vigende tillid kan v?re, at universiteternes viden ikke ses som noget, der er v?rdifuldt i sig selv, men snarere ses som et middel til at n? bestemte politiske og styringsm?ssige m?l. Og et middel, hvis v?rdi afh?nger af viljen til at betale for det. Men hvis viden f?rst og fremmest betragtes som en vare, der oms?ttes p? konkurrenceudsatte markeder, hvor politikere og myndigheder ser sig selv som kunder, oph?rer dialogen.

Vi risikerer, at vi om nogle f? ?rtier ikke kan huske, hvordan den store samtale var mulig.       

Oversigt over artikler fra Rubrik #13