| Nyhed

Kronik: Voldsud?velse har en st?rkt k?nnet slagsside

Det sikreste parameter for, om en person ud?ver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver n?dt til at tale mere om k?nsaspektet i voldsud?velsen, skriver lektor og k?nsforsker Kenneth Reinicke i en kronik i Politiken.
Reinicke
Kenneth Reinicke er lektor p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? Roskilde Universitet. Arkivfoto: Uffe Weng


Denne kronik har v?ret bragt i Politiken d. 25. november 2022. 

Det sikreste parameter for, om en person ud?ver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver n?dt til at tale mere om k?nsaspektet i voldsud?velsen. Voldsud?velse har en st?rkt k?nnet slagside.

I dag er det FN's internationale dag til bek?mpelse af vold mod kvinder. Vold er et ligestillingsproblem og et samfundsm?ssigt f?nomen, som i stor udstr?kning er forbundet med m?nds handlinger.

Det er m?nd, som st?r for langt det meste af den voldsud?velse, der finder sted i samfundet, hvad enten den er rettet mod kvinder, mod b?rn eller mod andre m?nd. Det er ligeledes m?nd, som st?r bag langt hovedparten af den grove vold, inklusive mord, seksualiseret vold og racistisk vold. Det er dog sj?ldent, at denne synlige ligestillingsproblematik medf?rer et eksplicit fokus p? m?nd som k?n.

Selv om m?nds vold mod kvinder (det, som nu fra institutionelt hold kaldes partnervold) i de seneste ?r har haft en stigende bev?genhed blandt politikere og i medierne, rettes opm?rksomheden nemlig sj?ldent direkte mod m?nd. Det er beklageligt, fordi der er behov for systematisk viden om m?nds liv i et k?nsperspektiv, hvis vi skal reducere omfanget af m?nds voldsud?velse i samfundet.

Men hvorfor sker det s? ikke? For at forst? tr?gheden og inertien p? dette omr?de er det vigtigt at indse, hvad vi som samfund er oppe imod, n?r vi ?nsker at k?nsligg?re m?nd for derigennem at kunne stille kritiske sp?rgsm?l om m?nds handlinger. Det at fokusere eksplicit p? m?nd og vold er nemlig et kontroversielt emne, til trods for at alle kriminalitets-og voldsstatistikker vidner om, at det er m?nd, som beg?r hovedparten af volden i samfundet.

N?r politikere og medier taler om, at de vil stoppe volden i samfundet, s? glemmer de ofte at tale om den maskuline kultur, der producerer volden. Dette kom bl. a. tidligere i ?r til udtryk i regeringens 'Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab'.

I handlingsplanen omtales den mandlige drabs-og voldsmand konsekvent som 'partner'. Det skrives ingen steder eksplicit, at drabene og volden udf?res af m?nd, men kun, at det er kvinder, som uds?ttes for den.

Det kan umiddelbart lyde som lingvistisk navlepilleri. Men det er det ikke.

Usynligg?relsen af m?nd som socialt k?n (dvs. de samfundsm?ssige og kulturelle normer, som har betydning for m?nds tanker og handlinger) p?virker nemlig de sp?rgsm?l, som vi kan stille, og de svar, som vi kan f?.

Det er derfor vigtigt at se p?, hvordan vi t?nker og taler om vold, og hvordan vi konstruerer og fremstiller sociale problemer.

Vi er n?dt til, som direkt?ren for Museet K?n, Julie Rokkj?r Birch, har p?peget, at kunne tale om, at vold (stadig) har en k?nnet slagside, uden at alle m?nd dermed f?ler sig ramt.

Det er problematisk at foretage generaliseringer af menneskelig vold og aggression uden at inddrage sp?rgsm?let om k?n, og det er vigtigt at sammenkoble de psykologiske forklaringer p? vold med de bredere kulturelle diskussioner af maskulinitet.

Der er nemlig stor forskel p?, i hvilken grad vold analyseres som et k?nsligt, socialt eller psykologisk problem. Vi skal derfor som samfund blive bedre til at se kritisk p? det dominerende forklarings- og analysefokus, n?r det handler om voldsud?velse i samfundet.

Vi b?r i st?rre udstr?kning bev?ge os fra at konstatere, at det er m?nd, der hovedsageligt ud?ver vold, til at unders?ge, hvorfor m?nd ud?ver vold.

Vi har ikke p? tilstr?kkelig vis udviklet et sprog til at tale om de k?nsm?ssige aspekter relateret til m?nds problemadf?rd, herunder den s?kaldte partnervold og partnerdrab, som g?r i dybden med de dybereliggende ?rsager til nogle m?nds voldelige adf?rd, og som derigennem hiver m?nd ud af deres privilegerede usynlighed.

Det er i den henseende interessant, at man faktisk p? engelsk godt kan finde ud af at kalde tingene ved deres rette navn.

Her taler man om 'femicide' eller 'gender related killings of women'.

Et stort sp?rgsm?l er derfor, hvordan vi som samfund f?r diskussionen om m?nds vold til reelt at lande og forblive p? den politiske og institutionelle dagsorden som en k?nspolitisk konfliktdimension.

Specielt emner som vold, sexk?b, voldt?gt og seksuel chikane har mange steder v?ret pr?get af en systematisk nedtoning, n?r det ang?r sammenh?ngen med m?nds socialisering. Det vil med andre ord sige, at man sj?ldent diskuterer, hvilke kulturelle og opdragelsesm?ssige aspekter af m?nds liv der afstedkommer, at det n?sten udelukkende er m?nd, som f. eks. k?ber sex, beg?r voldt?gt og ud?ver vold og seksuel chikane.
 

Kenneth Reinicke, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.
Vold er et ligestillingsproblem, som i stor udstr?kning er forbundet med m?nds handlinger, skriver Kenneth Reinicke. Arkivfoto: Uffe Weng.
RUC baggrundsgrafik
Kenneth Reinicke:

"Diskussioner om vold i samfundet er oftest pr?get af fokus p? kvindelige ofre og meget voldelige m?nd. Voldproblemer, der kan knyttes til den normale manderolle, er derimod et stort tabu."